Danskerne raser over Spies-udflugt: - Skam jer!

På Spies' Facebook-side raser danskerne efter en video offentliggjort af dyreretsforening

Her kan du se den video, Anima har delt på deres Facebook, hvor de beskylder Spies for at støtte mishandling af delfiner og spækhuggere. (Video: Anima)

Rejseselskabet Spies oplever i øjeblikket en sand shitstorm, efter dyreværnsforeningen Anima har offentliggjort en video, hvor de beskylder Spies for indirekte at støtte mishandling af delfiner og spækhuggere.

I videoen, som blev offentliggjort søndag aften, fortæller den tidligere delfinpasser Ric O’Barry, hvordan delfiner og spækhuggere ifølge ham lider i delfinariet i Loro Parque på Tenerife. Parken er en af Spies udflugtsmål, og Anima opfordrer derfor Spies til at droppe samarbejdet, fordi man støtter mishandling, når man sender turister dertil.

Spies har i første omgang svaret Anima skriftligt, hvor man oplyser, at man har taget kontakt til Loro Parque. Men det er for sent, siger kommunikationschef for Anima, Thorbjørn Schiønning.

- Det er lidt sent at skrive til Loro Parque nu, for temaet er allerede kendt, at delfiner og spækhuggere lider i fangeskab. Det er 4,5 år siden, vi skrev til Spies første gang om det, siger kommunikaitonschefen.

Billeder fra delfinshow i Loro Parque. (Foto: Anima/Helene O'Barry)
Billeder fra delfinshow i Loro Parque. (Foto: Anima/Helene O'Barry)

Raser ud
Animas video har fået tusindvis af delinger og interaktioner på de få timer, den har været i luften. Og det har fået mange danskere til tasterne. På Spies-side på Facebook raser de over rejseselskabets valg af Loro Parque som samarbejdspartner.

- Det kan ikke komme bag på jer, at disse dyr lider, skriver en bruger.

- Der kan ikke herske nogen tvivl om, at de dyreparker ikke burde eksistere, skriver en anden.

Svar på skrift
Ekstra Bladet har taget kontakt til Spies, som ikke har lyst til at kommentere på den konkrete video, men henviser til svaret på nettet. Derudover mener Spies, at Anima har ført en voldsom kampagne, hvor de ikke har givet rejseselskabet mulighed for at svare.

- Vi har gerne ville føre en dialog med Anima, men vi føler ikke, vi har fået tid til at svare, før de gik ud med videoen, siger kommunikationschef Torben Andersen.

- De er lidt aggressive, men de har jo også en forretning, som skal drives, og så skal de have penge i kassen. Så bliver de nødt til at skrue bissen på en gang imellem.

Ric O'Barry, som har mange års erfaring med delfiner, forklarer i videoen, hvordan en delfin støder hovedet mod en metal låge i panik. (Foto: Anima/Helene O'Barry)
Ric O'Barry, som har mange års erfaring med delfiner, forklarer i videoen, hvordan en delfin støder hovedet mod en metal låge i panik. (Foto: Anima/Helene O'Barry)
 

Vil undersøge
Torben Andersen fortæller samtidig, at Spies har taget kontakt til Loro Parque for at få undersøgt forholdene for dyrene i parken.

- Vi har nogle uvildige, som også følger med i, hvad der sker i Loro Parque. Vi spørger dem, hvad deres opfattelse er, så det ikke bare bliver en påstand uden, man får en chance for at undersøge det. SÅ det er, hvad der foregår lige i øjeblikket, siger Torben Andersen.

Men denne form for uvildige undersøgelse rykker ingenting, mener Anima.

- Det at sige, at eksterne kontroller skal gøre livet for dyrene bedre, er fjollet. Det svarer til at sende en kontrollant ind i en tyrefægtningsarena for at se, om tyren har det godt. Den eneste vej at gå er at stoppe med at støtte den her form for udflugter, som man gjorde sidste år med elefanter, siger Thorbjørn Schønning.

Loro Parque ligger på den største af de Kanariske Øer, Tenerife. (Foto: Anima/Helene O'Barry)
Loro Parque ligger på den største af de Kanariske Øer, Tenerife. (Foto: Anima/Helene O'Barry)

Tidligere lukket
Spies har tidligere droppet samarbejdet med en af deres udflugtsmål i Tyrkiet på grund af forholdene for dyr, fortæller Torben Andersen.

- I Antalya var der et delfinarium og på baggrund af, hvad vi fandt ud af gennem en ekstern undersøgelse, stoppede vi samarbejdet. Vi ville selv undersøge det og brugte nogle uvildige til at se, hvad der skete. Og det er det vi gør igen nu, forklarer Torben Andersen.

Anima har billeder af en spækhuggers mund, hvor huller i tænderne ifølge Ric O'Barry er boret for at undgå infektioner. (Foto: Anima/Helene O'Barry)
Anima har billeder af en spækhuggers mund, hvor huller i tænderne ifølge Ric O'Barry er boret for at undgå infektioner. (Foto: Anima/Helene O'Barry)
 

Kampagne
Videoen er en del af en større Anima-kampagne for dyrevenlig turisme. Og nyheden har nået Sverige, hvor Djurens Rätt (dyrenes ret, red.) også har delt filmen med stor succes på deres Facebook side.

- Spies og mange andre rejseselskaber har allerede stoppet udflugter med elefantridning på grund den åbenlyse dyremishandling. Nu må tiden være inde til også at sige nej til delfinarier, hvor man dagligt presser dyrene til at optræde for et larmende publikum, siger Thorbjørn Schiønning.

Hos Spies har man også lagt mærke til, at kampagnen har spredt sig hurtigt og hurtigt at nået vores nabolande.

- Det er en kampagne, der kører, og så kan man diskuteret, hvordan det bliver gjort. Vi mener ikke, de har været fair over for os eller givet os mulighed for at komme i dialog med dem, siger Spies' Torben Andersen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen