Danskerne raser over stort byggemarked: Vil sælge kopi-Lego i massevis

Det danske byggemarked Harald Nyborg vil nu sælge Lego-kopier. Det får flere danskere op i det røde felt

Harald Nyborg vil nu sælge Lego-kopier fra det kinesiske mærke Sluban. Foto: Ekstra Bladet
Harald Nyborg vil nu sælge Lego-kopier fra det kinesiske mærke Sluban. Foto: Ekstra Bladet

Tusindvis af Lego-kopier bliver lige nu sat til salg i Danmark.

Det er byggemarkedet Harald Nyborg, der står i spidsen for satsningen, og i deres butikker sælger de nu Lego-kopier af det kinesiske mærke Sluban til en helt anden pris end de originale, danske klodser.

Den nyhed sætter sindene i kog hos flere danskere, der er gået til tasterne på Facebook. Flere mener, at det er usmageligt, at byggemarkedet nu vil støtte en kinesisk kopivirksomhed.

- Lego-kopi i Danmark. Det er ikke i orden. Tænk hvad Lego har skabt af arbejdspladser i Danmark, og hvad Lego har gjort for Danmark i alle årene. Det er nok ikke i Harald Nyborg, at jeg komme mere, skriver en bruger.

- Grådigheden kender ingen grænse. Harald Nyborg importerer og sælger Lego-kopier. Fy for pokker. Aldrig, aldrig mere handler jeg der. Der er jo indkøbsmuligheder nok. Føj, skriver en anden.

Lego-familien tegner sig for en god del af de rigeste mænd og kvinder i Danmark. Foto: Stine Bidstrup Tæt på Her er penge intet problem: Kom tæt på Danmarks rigeste kvinder

Artiklen fortsætter under billedet...

Her ses et udvalg af de Lego-kopier fra mærket Sluban, som nu bliver solgt i Harald Nyborg. Foto: Screendump fra Harald Nyborgs hjemmeside
Her ses et udvalg af de Lego-kopier fra mærket Sluban, som nu bliver solgt i Harald Nyborg. Foto: Screendump fra Harald Nyborgs hjemmeside

- En ting er sikkert. Liva og Thor får ikke kopi-Lego. Harald Skrald go home! Så vil jeg hellere betale ekstra, skriver en tredje dansker på Facebook.

- Harald Nyborg sælger nu kopi af Lego. Hvor lavt kan man synke, lyder det videre.

Lego sagde nej
Hos Harald Nyborg ser de tværtimod ikke nogen problemer i, at de nu har valgt at sælge Lego-kopier. Ifølge byggemarkedet har de flere gange forsøgt at få en salgsaftale i hus med Lego, men uden held.

- Harald Nyborg er jo et lidt utraditionelt byggemarked, hvor der bliver solgt langt mere end bare byggematerialer. For omkring fem år siden begyndte vi så småt at få legetøj ind i vores butikker, og det tog kunderne rigtig godt i mod. For et lille år siden besluttede vi os derfor for, at vi gerne ville udvide legetøjssortimentet, og at vi gerne ville have et byggeklodssystem. I den forbindelse tog vi kontakt til Lego, fordi vi ønskede at forhandle deres produkter, siger Arne Gerlyng-Hansen til Ekstra Bladet.

Ifølge direktøren ønskede Lego dog ikke at sælge deres varer i Harald Nyborgs butikker, og han bad derfor indkøberne om at finde produkter, der konkurrerede med Lego.

- Meldingen fra Lego var, at de af principielle årsager ikke ønskede at forhandle deres produkter i byggemarkeder. Derfor måtte vi jo se os om efter andre forhandlere, der tilbød lignende byggeklodssystemer, og her faldt vi så over det kinesiske Sluban, som vi valgte at få hjem. Det er landet i de fleste af vores butikker for tre uger siden, og kunderne har allerede taget rigtig godt i mod det, og det er gået over alt forventning. Vi forventer, at salget vil gå endnu bedre, nu her når vi nærmer os jul, siger Arne Gerlyng-Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kopi-Lego fra det kinesiske firma Sluban er nu at finde på hylderne i de danske Harald Nyborg butikker. Foto: Privatfoto
Kopi-Lego fra det kinesiske firma Sluban er nu at finde på hylderne i de danske Harald Nyborg butikker. Foto: Privatfoto
 

Overskrider ingen rettigheder
Ifølge Arne Gerlyng-Hansen tog de i Harald Nyborg kontakt til Lego, inden de bestilte den kinesiske konkurrents klodser hjem. De ville sikre sig, at de ikke brød nogen af Legos rettigheder ved at sælge produkterne.

Lego-familien: Agnete Kirk Thinggaard, Camilla Kirk Kristiansen, Edith Kirk Christiansen, Kjeld Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kristiansen og Thomas Kirk Kristiansen. Foto: Joachim Ladefoged Tæt på Sådan bruger Lego-arvingerne formuen

- Meldingen fra Lego lød, at de hverken ville eller kunne modsætte sig, at vi solgte produkterne. De gjorde ingen indsigelse, og derfor turde vi godt bestille dem hjem. Deres patent er jo udløbet for længe siden, så vi gør ikke noget ulovligt. Det er almindelig fri konkurrence. Hvis ikke de havde sagt nej, så havde vi nok også haft Lego på hylderne nu, så på den vis er det jo deres eget valg, siger direktøren.

At flere danskere har udtrykt deres vrede på Facebook over byggemarkedets nye tiltag bekymrer derfor heller ikke Arne Gerlyng Hansen. Han synes, at det er positivt, at danske børnefamilier nu kan få Lego-lignende klodser til en tredjedel af orginialprisen.

- Der vil altid være en blandet modtagelse i sådan nogen tilfælde. Men som jeg kan se, så er langt fra alle kommentarer på Facebook negative. Flere er også positive over for, at man nu kan få Lego til en god pris, hvis man nu for eksempel er en familie, der ikke er så økonomisk stærk, siger han.

Flere danskere skriver på Facebook, at det er noget svineri, fordi det vil koste danske arbejdspladser. Hvad tænker du om det?

- Så vidt jeg ved, så producerer Lego størstedelen af deres Lego i udlandet, så det kan jeg ikke se, hvorfor skulle være et problem.

Lego vil ikke udtale sig
Lego har ikke ønsket at give en kommentar til Ekstra Bladet om sagen.

Flere medier har dog omtalt, at Lego og Sluban tidligere har været uenige om, hvorvidt Sluban må sælge Lego-lignende produkter i Danmark.

Legos jurister lagde derfor et pres på Sluban, og i 2013 nåede parterne til enighed og indgik et forlig. Lego ønskede dog dengang ikke at oplyse, hvad forliget konkret gik ud på.

Legos patent på den klassiske Lego-klods er udløbet for mange år siden, og derfor er det ikke ulovligt, når konkurrenter vælger at gå ind på det danske marked.

Alligevel har Lego flere gange lagt sag an og sendt trusselsbreve til konkurrenter, der er kommet for tæt på Legos design.

Edith Kirk Christiansen, der var gift med Lego-grundlæggeren Ole Kirk Christiansens søn Gotfred Kirk Christiansen, døde i december. Her bæres hendes kiste af hendes seks børnebørn. Forrest fra højre er det Casper Kirk Johansen og Thomas Kirk Kristiansen, derefter Agnete Kirk Kristiansen og Sofie Kirk Kristiansen og bagerst Morten Kirk Johansen og Anders Kirk Johansen. (Foto: Michael Svenningsen) Tæt på Ukendte Lego-arvinger har milliarder i Schweiz

865 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere