Danskerne sænker farten på vejene

Gennemsnitshastigheden ikke været så lav i de seneste 10 år

Kom med ind i de nye fotobiler her. (Foto og redigering: Maria Haargaard)

De danske bilister har i overvældende omfang flyttet foden fra speederen til bremsen i februar måned, hvor den udvidede kontrol med 100 fotovogne har fået sin debut.

På landeveje, motorveje og i 50 km-zoner har gennemsnitshastigheden ikke været så lav i de seneste 10 år, viser nye tal fra Vejdirektoratet, skriver Jyllands-Posten.

Faldet i farten er mest markant på landeveje i Jylland og på øerne samt på motorveje med fartbegrænsning på 110 km/timen.

Her er gennemsnitshastigheden faldet i gennemsnit med mellem 1,5 og 2,0 km/timen i forhold til februar 2014.

Bødebiler er forskellen
Faldet er mindre, men dog også markant i 50 km-zoner i provinsbyer og de større byer. På motorveje med 130 km/timen er fartniveauet uændret, viser tallene.

I Vejdirektoratet er der forsigtig begejstring over tallene.

- Et fald på op til 2 km/timen er mere, end vi tidligere har set. Tallene er de mest markante i 10 år. Det er sværere at komme med et bud på årsagen til faldet i hastighed. Vi har hverken haft voldsomt vintervejr eller andre faktorer, der kan have bidraget til så markant et fald. Men hvad er så forskellen på de andre måneder? Ja, der er jo politiets fotovogne, siger områdechef Gitte Hoeg til Jyllands-Posten.

Områdechefen vil gerne vente med at konkludere håndfast på sammenhængen mellem den dæmpede fart og fotovognene, indtil der foreligger fartmålinger for marts måned.

- Vi synes, at en enkelt måned er så spinkelt et grundlag at vurdere årsagssammenhængen på, at vores vurdering af årsagen foreløbig kun er et gæt. Vi vil gerne vente et par måneder, inden vi begynder at konkludere, siger Gitte Hoeg til Jyllands-Posten.

Her kan du se, hvor der er flest fotovogne i Danmark:

(video og redigering: Maria Haargaard)

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere