Danskerne vil have licens-rabat: Sådan bruges pengene

En rundspørge foretaget af Jyllands Posten viser, at 62,8 procent af danskerne ville vælge en del af DR's tilbud fra, hvis de kunne spare på licensen. Men hvordan bruges licens-milliarderne egentlig?

Et flertal af danskerne ville foretrække kun at betale for dele af DR's ydelser (Foto: Thomas Borberg)
Et flertal af danskerne ville foretrække kun at betale for dele af DR's ydelser (Foto: Thomas Borberg)

I løbet af 2015 vil de danske licensbetalere poste intet mindre end 3,6 milliarder kroner i Danmarks Radio, som modtager omkring 83 procent af de danske licensmidler.

Det fremgår af tal fra Kulturministeriet.

Pengene bruger Danmarks Radio primært på at drive seks tv-kanaler, 11 radiokanaler, Koncerthuset, kor og ensembler samt dr.dk.

Men det er langt fra alle danskere, der er tilfredse med at betale for kanaler og tilbud fra Statsradiofonien, som de ikke bruger.

Det fremgår af en rundspørge offentliggjort af Jyllands-Posten, som viser, at hele 62,8 procent af de adspurgte danskere ville vælge dele af DR's programpakke fra, hvis de havde muligheden for det og det samtidig betød, at de kunne spare penge på licensen.

1,5 milliarder til DR1
Men hvad er det egentlig de mange licens-milliarder præcis går til?

Danmarks Radio ønsker ikke at oplyse hvor mange penge de enkelte programmer koster at producere, men af DR's public service-kontrakt for 2015-2018 har man forsøgt at lave et estimat over, hvad de største af DR's kanaler og public service-tilbud koster at producere.

Ikke overraskende er DR1 topscorer og løber årligt med 1,5 milliarder kroner. På andenpladsen kommer DR2, der årligt koster 461 millioner kroner, mens den dyreste radiokanal er P4, som koster 361 millioner kroner.

Udgifter til TV  i millioner kroner

DR1 DR2 DR3 DR K DR Ramasjang DR Ultra
1584 461 265 110 70 187

Udgifter i til radio og web i millioner kroner

P1 P2 P3 P4 Digital radio dr.dk
199 60 96 361 66 191

Differentieret betaling ødelægger kvaliteten
Danskernes drømme om differentieret betaling af licensen er dog ikke uden problemer, såfremt det skulle gå hen og blive til virkelighed.

Det forklarer professor ved Aarhus Universitet og ekspert i public service, Frands Mortensen.

For hvis DR skal implementere et system, hvor man kun modtager de dele af Danmarks Radio, man betaler for, vil det formentlig resultere i et både dyrere og dårligere produkt.

- I forhold til de tekniske problemer, vil det blive en enorm teknisk omkostning, hvis man skal differentiere, hvem der kan modtage hvad. Hvis man kigger på TV2's opkrævning af penge går omkring en tredjedel af moderkanalens indtægter til at opretholde et betalingssystem. Der er med andre ord store tekniske udfordringer forbundet med det her, forklarer Frands Mortensen.

Han peger samtidig på, at differentieret licensbetaling vil sænke kvaliteten af samtlige af de produkter, som DR producerer.

- Af public service-aftalen fremgår det, at DR er forpligtet til at lave en vis mængde indhold. Hvis man vedtager, at befolkningen kun skal betale for de dele af DR, de bruger, vil det betyde færre penge til producere indhold for. Dermed vil kvaliteten på alt fra X Factor til Orientering på P1 falde, lyder analysen fra professoren, der understreger, at DR er sat i verden for at producere indhold til hele befolkningen.

DR-direktør: Alle vil spare penge
Ekstra Bladet ville gerne have haft et interview med DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn om DR's holdning til brugen og fordelingen af licensmidlerne, men det har tirsdag ikke været muligt.

I stedet henviser kommunikationsafdelingen til et interview hun tidligere på dagen har givet til MediaWatch.

- Jeg er ikke så overrasket over resultatet i den undersøgelse, der er refereret i Jyllands-Posten. Hvis man spørger befolkningen, om de gerne vil spare nogle penge - og det er det, folk bliver spurgt om: 'Hvis det var muligt at spare på licensen, ville du så fravælge noget' - så ligger svaret lidt i den måde, man stiller spørgsmålet, siger Maria Rørbye Rønn til undersøgelsen.

Maria Rørbye Rønn er ikke imponeret over Jyllands Postens undersøgelse (Foto: Jens Dresling)
Maria Rørbye Rønn er ikke imponeret over Jyllands Postens undersøgelse (Foto: Jens Dresling)


Hun frygter, at de små kanaler som P1 og P2 ville forsvinde, hvis danskerne får deres vilje og kun betaler for det, de bruger.

- Det skal være sådan, at DR har forskellige tilbud, så alle over tid kan vælge ting til og blive opmærksomme på noget, som de ikke vidste fandtes, lyder det fra generaldirektøren.

169 kommentarer
Vis kommentarer