Danskernes gavmildhed slår alle rekorder

Mere end 9.000 familier får en julepakke fra Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet efter årets rekord-resultat med over 12 millioner indsamlede kroner

Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, er stærkt, positivt overrasket over, at årets indsamling runder 12 millioner kroner på bundlinien. Foto Per Rasmussen
Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, er stærkt, positivt overrasket over, at årets indsamling runder 12 millioner kroner på bundlinien. Foto Per Rasmussen

Armene er i jubel-positur og smilene brede som i rigtigt brede hos Dansk Folkehjælp, der i samarbejde med Ekstra Bladet i går satte punktum får de to samarbejdspartneres julehjælpsindsamling til fattige og økonomisk trængte danskere for 10. år i træk.

Hvis der findes en julemand i Danmark, så kunne generalsekretæren hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, af mere end 12 millioner gode grunde være manden, der spreder glæde i lidt over 9.000 forskellige hjem nu, når julepakkerne til en værdi af 1.500 kroner uddeles blandt de mange ansøgere.

- Det er forrygende. Resultatet er langt over forventning. Da vi og Ekstra Bladet forberedte årets indsamling, talte vi om, at vi ville være tilfredse, hvis vi kunne ramme et resultat på otte millioner kroner, siger Klaus Nørlem, der først i løbet af i dag kender det præcise tal for årets resultat.

Ekstra Bladet kan dog godt afsløre, at der på bundlinien kommer til at stå mere end 12 millioner kroner. Det rekordstore beløb vil sprede glæde i mere end 9.000 hjem, hvor en enlig far eller mor på kontanthjælp med børn således får en mærkbar, hjælpende hånd i form af en julepakke.

Til sammenligning lød indsamlingsresultatet på 7.72 millioner kroner i fjor og dermed julepakker til 5.400 familier.

Den fantastiske time
Der er flere forklaringer på, hvorfor der er blevet lagt mere end fire millioner kroner oven i sidste års resultat. Blandt andet at elektronik-kæden Elgiganten og supermarkedskæden Rema 1000 har foranstaltet indsamlinger hos deres kunder i alle landets butikker.

- Jeg tror også, at den nylige indførelse af kontanthjælpsreformen, hvor tusindvis af i forvejen økonomisk trængte danskere har fået reduceret yderligere i hverdags-økonomien, er en væsentlig del af forklaringen på stigningen, siger Klaus Nørlem.

Han er især imponeret af de to erhvervspaneler, som 1. december i henholdsvis København og Kolding indsamlede i alt 8.3 millioner på 'én fantastisk time', som generalsekretæren formulerer det.

Den enorme efterspørgsel rundede knap 15.500 ansøgninger i år mod 8.000 i fjor. Heldigvis steg indsamlingsniveauet næsten proportionelt med de knapt dobbelt så mange ansøgninger, men det rokker ikke ved, at over 6.000 familier har fået afslag på deres ansøgning.

Dobbelt-hjælp
Flere læsere har i de seneste uger spurgt Ekstra Bladet, om Dansk Folkehjælp har mulighed for at undersøge, om ansøgerne samtidig får hjælp fra flere private hjælpeorganisationer som Røde Kors.

- Ansøgerne kan i princippet få hjælp flere steder på én gang. Vi har ingen mulighed for at samkøre vores informationer med andre hjælpeorganisationer, siger Klaus Nørlem med henvisning til persondataloven, som forbyder organisationerne et sådant samarbejde.

Klaus Nørlem vurderer, at cirka syv ud af ti ansøgere beder om hjælp hos flere organisationer på én gang. Det får ham dog ikke til at kigge skævt til en eneste uddelt julepakke fra Dansk Folkehjælp.

- Vi skal huske på, at der er tale om en symbolsk hjælp på 1.500 kroner, som med sikkerhed lander på et tørt sted, selv om ansøgeren måske også får hjælp fra en anden organisation. Vi kan kun præge vore egne kriterier for at uddele hjælp, og dem står vi fuldt ud inde for, siger Klaus Nørlem.

Generalsekretæren håber, at nogle af de cirka 6.000 ansøgere, som har fået afslag i år, i stedet får hjælp via de såkaldte juleoverskuds kasser. Her vil 2.500 familier få hjælp i form af mad til en værdi af 1.500 kroner. Dette initiativ betyder samtidig, at 45 ton madspild undgås.

41-årige Dorte Charmberg troede, da dette billede blev taget for et par uger siden, at hun og sønnerne på 12 og 13 år ville blive smidt ud af deres lejlighed. Efter at Ekstra Bladet har henvendt sig til Kolding Kommune om sagen, har den enlige mor alligevel fået grønt lys til at deltage i et kursus, som efterfølgende giver hende et fuldtidsjob. Foto Anders Brohus Julehjælp Frygter at blive smidt på gaden: Brugte husleje-penge til mad

Knud Steen Larsen, direktør for Ewii, tidligere Trefor, er med i dag, når prominente folk samler penge ind til Julehjælp. Det foregår fra 13-14 her på Ekstrabladet.dk. Foto: Anders Brohus Julehjælp Direktøren samler julehjælp: Kommer selv fra fattige kår på Lolland

1 af 3 Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, under ét af de tidligere års indsamlinger, som foregår i samarbejde med Ekstra Bladet. Foto Mads Winther
2 af 3 Dorte Charmberg er en af de knap 15.500 enlige forsørgere, som har søgt om julehjælp igennem Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet i år. Dorte blev portrætteret i Ekstra Bladet fornylig. Foto Anders Brohus
3 af 3 Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, er stærkt, positivt overrasket over, at årets indsamling runder 12 millioner kroner på bundlinien. Foto Per Rasmussen
57 kommentarer
Vis kommentarer