Datinglivet er ikke gået i stå på grund af coronakrisen: - Jeg er ikke bange for at blive syg

Ekstra Bladet kigger nærmere på, hvordan det går med datinglivet midt i coronakrisen

Der er delte meninger om, hvordan og hvorledes man bør date i denne tid. Ekstra Bladet har været i kontakt med tre personer, som dater på hver sin møde. Foto: Privat
Der er delte meninger om, hvordan og hvorledes man bør date i denne tid. Ekstra Bladet har været i kontakt med tre personer, som dater på hver sin møde. Foto: Privat

Der er stadig gang i datinglivet, selvom Danmarks nedlukning er blevet forlænget flere gange rådene fra myndighederne lyder på at blive hjemme og have mindst mulig fysisk kontakt.

Morten Wagner, stifter af dating.dk, en af Danmarks største datinghjemmesider, fortæller til Ekstra Bladet, at de har oplevet en væsentlig vækst i denne tid, hvor folk er tvunget til at blive mere hjemme.

- Vi kan sagtens mærke, at der strømmer en masse brugere til. Vi kan mærke, at der er cirka 30 procent flere end normalt, fortæller Morten Wagner.

Det er ikke noget, som kommer som en overraskelse for den garvede erhvervsmand.

Programmeret i os
- Folk vil det her. Og det er så dybt programmeret i os. Så det er klart, at vi kan se en fremgang i brugere på dating.dk, fortæller han.

For det er begrænset, hvilken kontakt man kan skabe i den virkelige verden, når det meste er lukket ned.

- Man kan jo ikke møde folk på en bar - heller ikke på diskoteker, eller et bibliotek eller universitetet, så det er jo klart, at man tyer til andre steder. Og så er man jo nødt til at finde en online.

Og selvom man gerne vil mødes med dem, man skriver med, så er det ikke noget, der anbefales.

- Vi har selvfølgelig guidelines, og vi anbefaler, at folk facetimer frem for at mødes, siger Morten Wagner.

Ekstra Bladet har være i kontakt med tre danskere, som dater. Her er 39-årige Hertórður Johannesen.

Den 39-årige Hertórður Johannesen har fundet drømmekvinden på datingtjenesten dating.dk. Han trodsede forbud om at lade være med at mødes. Foto: Privat
Den 39-årige Hertórður Johannesen har fundet drømmekvinden på datingtjenesten dating.dk. Han trodsede forbud om at lade være med at mødes. Foto: Privat

Hertórður Johannesen fra Lem Stationsby har mødt sit livs kærlighed og har trodset forbuddet om at mødes i virkeligheden.

- Det der tosomhed, det er bare lidt bedre end ensomhed, sådan lyder det fra den 39-årige.

Han har nemlig fundet drømmekvinden online midt i den sociale distancering. Men kontakten over telefonen var ikke nok. Derfor besluttede Hertórður at trodse forbud og mødes med sin nye flirt i virkeligheden.

Det var øjnene, der fangede Hertórður, da han så Connie på Dating.dk, men det var resten, som vækkede den store interesse for at lære hende bedre at kende.

Skrev 400 beskeder
- Jeg så hende online fredag morgen i sidste uge og skrev så til hende, om vi skulle skrive og lære hinanden bedre at kende. Da det blev fredag aften, havde vi allerede skrevet 400 beskeder, så vi aftalte at mødes om lørdagen - dagen efter.

Selvom regeringen fraråder kontakt, og en fra Hertórðurs arbejde er i respirator på grund af corona, så er det ikke noget, der stopper ham fra at køre hjemme fra Lem og helt til Gram for at se den 32-årige Connie.

- Jeg synes, at medierne kører det hele op. Det er ikke noget, man skal frygte, mener han.

- Vi mødtes og gik en tur i skoven og snakkede. Og vi holdt også hinanden i hånden, fortæller den nyforelskede Hertórður.

De undrer sig
Netop på grund af den situation Danmark og resten af verden er i for tiden, så har han også fået nogle kommentarer med på vejen.

- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, hvor folk undrer sig over, at jeg tør at mødes, eller om jeg ikke er bange. Men jeg frygter ikke corona. Min største frygt ligger selvfølgelig i, om jeg kan komme til at smitte andre.

- Men jeg besøger ikke dem, jeg kender, som har sygdomme eller er oppe i årene, fortæller han.

Hvorfor Hertórður ledte efter drømmekvinden lige netop nu, er der et klart svar på:

- Jeg tænkte bare, at nu skulle der ske et eller andet. På trods af corona, så har jeg fundet kærligheden. Og det synes jeg, at man også skal tænke på. Det er det værd.

0 kommentarer
Vis kommentarer