David klagede over maden: Så gik kokken amok

- Hvad der var ment som et hurtigt måltid, blev en af de mest skræmmende oplevelser, vi har haft

Foto: Facebook.
Foto: Facebook.

46-årige David Evans fra Storbritannien var ude at spise med sin kone Michelle, da en tjener spurgte, om de var tilfredse med maden.

Parret mente, at deres gryderet var 'hård og gummiagtig', og tjeneren gik derfor tilbage i køkkenet for at overrække kokken deres kritik.

Kokken stormede angiveligt ud fra køkkenet og råbte og bandede, hvorefter han smed chili-pulver lige i hovedet på David Evans.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Daily Mail.

Troede han var blind
Det stærke pulver kom i hans øjne, og det brændte så meget, at han i en fart blev kørt på hospitalet. Her fik han dryppet væske i øjnene for at kunne holde smerten ud.

'Hvad der var ment som et hurtigt måltid med David blev en af de mest skræmmende oplevelser, vi har haft, skriver David Evans kone i et opslag på Facebook.

Selv om parret havde brokket sig over retten, var det ifølge Michelle Evans deres intention at spise maden færdig. Men det fik kokken altså sat en stopper for.

- David troede med det samme, at han var blevet blind og vidste ikke, hvad der var blevet kastet mod ham. Han rystede i chok, skriver Michelle Evans og fortsætter:

- Det var rædselsslagende. Han sagde, at han aldrig havde haft så mange smerter. Ikke en eneste medarbejder hjalp ham eller spurgte, om han var okay.

182 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere