De blev begge født med Downs syndrom: Nu er de bedste venner

De to-årige Clara og Cutler mødte hinanden, fordi deres mødre var bekendte - nu leger de ofte sammen og er nærmest uadskillelige

Cutler og Clara leger tit med hinanden og er nærmest uadskillelige. (Foto: Facebook/privat)
Cutler og Clara leger tit med hinanden og er nærmest uadskillelige. (Foto: Facebook/privat)

Clara og Cutler er i dag begge to år gamle. Men de to små herlige børn, der begge lider af sygdommen Downs syndrom, mødte allerede hinanden, da de kun var et par måneder gamle. Og lige siden har de været nærmest uadskillige. De blev ført sammen af deres mødre 39-årige Lana Beaton og 43-årige Amy Sanders, der begge er vokset op i Grand Forks i staten North Dakota i USA, uden at de egentlig kendte hinanden ret godt.

Men da skolelæreren Amy Sanders og den hjemmegående husmor Lana Beaton fik kendskab til, at de begge nærmest samtidig havde født et barn med Downs syndrom, opsøgte de hinanden, så deres børn kunne lære hinanden at kende og måske lege sammen. Og det er en beslutning, som de aldrig nogensinde har fortrudt. De to børn er nemlig helt vilde med hinanden.

(artiklen fortsætter under billedet)

De to-årige børn danser her sammen med stor glæde. (Foto: Facebook/privat)
De to-årige børn danser her sammen med stor glæde. (Foto: Facebook/privat)
 

Clara og Cutler mødes flere gange om ugen for at lege sammen. Og de følges også ad, når de skal til fysisk træning eller til tale-terapi.

Til Ekstra Bladet fortæller Cutlers mor Amy Sanders følgende om de to børns første møde, hvor de blev lagt sammen på et tæppe.

- Vi kunne straks se, at de med det samme havde en særlig forbindelse til hinanden. Et utroligt stærkt bånd. De kiggede på hinanden og rakte ud efter hinanden, som om de allerede var de bedste venner, fortæller Amy til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Vi forsøger at arrangere lege-dage så ofte som muligt, men de går også til fysisk træning sammen og tale-terapi flere gange om ugen.

De to mødre er også enige om, at den boblende glade lille pige Clara har en positiv indflydelse på Cutler, der er lidt genert. Clara er faktisk en af de eneste mennesker, der for alvor kan få Cutler ud af sin skal og få ham til at lyse op. Clara og Cutler elsker at spille spil sammen, se film eller bare lave narrestreger sammen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Clara og Cutler nyder her deres lege-dag sammen. (Foto: Facebook/privat)
Clara og Cutler nyder her deres lege-dag sammen. (Foto: Facebook/privat)
 

Kendt på de sociale medier
Nu har de to mødre skabt både en Facebook-profil og en instagram-profil for de to børn, hvor de lægger masser af billeder ud og gør opmærksom på, at børn med Downs syndrom sagtens kan leve en kærlig og god tilværelse. Billederne har skabt opmærksomhed i hele verden.

- Alle bliver fuldstændig glade og begejstrede, når de på billederne kan se de stærke og varme bånd, der er mellem Clara og Cutler, fortæller Lana Beaton.

 

 

 

 

 

1 af 5 De toårige børn danser her sammen med stor glæde. (Foto: Facebook/privat)
2 af 5 Clara og Cutler nyder her deres lege-dag sammen. (Foto: Facebook/privat)
3 af 5 Her er Clara og Cutler i svømmehal sammen, og de nyder at tumle i vandet. (Foto: Facebook/privat)
4 af 5 Clara og Cutler nyder i den grad hinandens selskab. (Foto: Facebook/privat)
5 af 5 Cutler og Clara leger tit med hinanden og er nærmest uadskillelige. (Foto: Facebook/privat)
18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere