De Døde Zoner: Lang ventetid på ambulancen koster liv i landdistrikter

I 18 danske byer og på Langeland er ambulancen så længe om at nå frem, at chancen for at overleve hjertestop er tæt på ikkeeksisterende

Øster Assels, der ses her, ligger på Mors. Her tager det i gennemsnit 14,07 minutter, før ambulancen er fremme, og 42% af ambulancerne sendt til livstruende sygdom tager over 16 minutter om at nå frem.
Foto: René Schütze
Øster Assels, der ses her, ligger på Mors. Her tager det i gennemsnit 14,07 minutter, før ambulancen er fremme, og 42% af ambulancerne sendt til livstruende sygdom tager over 16 minutter om at nå frem. Foto: René Schütze

Har du også oplevet at vente længe på ambulancen ved livstruende sygdom, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på  MR@eb.dk.

Om du får hjertestop på en weekendtur til Aalborg eller hjemme i Hals 30 kilometer østpå kan være altafgørende for, om du overlever eller ej.

Tusinder af danskere bor nemlig i områder med så dårlig ambulancedækning, at de med stor risiko vil dø, hvis de bliver ramt af for eksempel hjertestop. Det viser en national kortlægning af responstider på ambulancer, Ekstra Bladet har foretaget.

Værst ser det ud i Region Nordjylland med ti 'døde zoner’. Mens man i gennemsnit i Aalborg venter i 5,49 minutter på en ambulance, tager det i gennemsnit 14,57 minutter, før ambulancen kommer, når der bliver ringet 112 ved livstruende sygdom i Hals.
Tæt på De døde zoner: Her kommer ambulancen for sent
92 procent af ambulancerne i Aalborg er fremme inden for ti minutter – i Hals er det kun tilfældet for ni procent.

Og det kan koste liv, mener forskningslektor Fredrik Folke ved Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital. Han har i mange år forsket i hjertestop og er medforfatter til et nyt dansk forskningsprojekt, der har analyseret samtlige hjertestop i Danmark fra 2005-2011.

- Responstiden er ekstremt vigtig, når det kommer til hjertestop. Man siger som tommelfingerregel, at chancen for at overleve falder med ti procent for hvert minut, der går, før ambulancen når frem, eller der bruges hjertestarter. Så efter ti minutter er chancen for at overleve minimal. Men får man førstehjælp, forbedres overlevelseschancen, men efter det 13. minut er der til gengæld en meget lille effekt, siger Fredrik Folke.

Kritisabelt
Undersøgelsen konkluderer, at ekstremt få vil overleve hjertestop, hvis der går over 13 minutter, før ambulancen når frem - førstehjælp eller ej.

Kun 1,5 procent overlevede hjertestop ved en responstid på 13 minutter, mens 3,7 procent overlevede, hvis de fik førstehjælp, indtil ambulancen kom. Undersøgelsen kan imidlertid ikke med sikkerhed dokumentere, hvorvidt den højere overlevesesgrad skyldtes, at der blev ydet førstehjælp.

De Døde Zoner

Ekstra Bladet sætter fokus på sundhedsvæsenet og ulighed i adgangen til hurtig hjælp ved akut sygdom. Har du erfaringer med ambulanceberedskabet, hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

 


I 18 danske byer og på Langeland er ambulanceberedskabet så ringe, at mindst hver tredje ambulance er mere end et kvarter om at nå frem. Og det er ikke godt nok, mener Kjeld Møller Petersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Man ved, at responstiden er meget afgørende, når det drejer sig om akutte lidelser som for eksempel hjerteanfald. Derfor er det kritisabelt, når så mange af ambulancerne er et kvarter eller længere om at komme frem, siger han, men understreger, at det vil være meget bekosteligt at halvere responstiden overalt i Danmark.
Se også: Ministeren om livsfarlige ambulance-tider: Det er ikke mit ansvar

Mange kan reddes
Der er dog et stort potentiale ved selv lidt lavere responstider på ambulancer. Hvis responstiden bliver reduceret fra syv til fem minutter i gennemsnit på landsplan, vil 119 flere overleve om året, konkluderer undersøgelsen.

- Ud fra et lægefagligt synspunkt er en responstid over ti minutter ikke optimal, hvis man ser på chancen for at overleve, siger Fredrik Folke, der stadig tror på, at der er meget at hente ved initiativer, inden ambulancen kommer.

- Der er for eksempel et stort potentiale i at få øget brug af hjertestartere, hvilket i dag er meget lavt, siger han.

Sådan gjorde vi

Ekstra Bladets kortlægning af 19 'døde zoner' er baseret på dokumenter og responstidsopgørelser for ambulancers A-kørsler fra de fem danske regioner. En A-kørsel er det mest hastende ambulanceudkald og bruges kun, når tilstanden skønnes livstruende.

Ud fra et dansk forskningsprojekt om ambulancers responstids betydning for overlevelsesgraden ved hjertestop fra november i år, tilgængelige data samt anbefalinger fra ekspert i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Petersen, har vi foretaget en afgrænsning i forhold til klassificeringen af en 'død zone.' Forskningsprojektet er udført af en række danske forskere på baggrund af data for alle danske hjertestop fra 2005-2011 og hedder: Bystander CPR and response-time, Rajan et al. Rapporten blev offentliggjort den 22. november 2016.

En by eller kommune er markeret som en 'død zone,' hvis minimum en tredjedel af ambulancerne i en given periode har været mindst 15 minutter om at nå frem. Alle regioner pånær Region Syddanmark og Region Hovedstaden opgør responstiden på postnummerniveau. Dette er naturligvis gået ud over detaljerigdommen i de to regioner.

Ekstra Bladet har ydermere afgrænset vores kortlægning til udelukkende at omfatte ambulancernes responstider. Regionerne benytter sig dog også af forskellige andre, præhospitale enheder som akut-biler, ligesom regionerne råder over i alt tre akuthelikoptere. Derfor kan responstiderne på akut-biler eller helikopteren i visse tilfælde være lavere end ambulancens. Akutbiler kan ikke transportere folk til hospitalet, men kan opstarte behandling, til ambulancen når frem.

De tre akuthelikoptere har base i Skive, Billund og Ringsted. Under optimale forhold tager det cirka 4½ minut, før helikopteren kan lette, og det kan være svært for den at lande om natten eller i dårligt vejr. I regionens egen rapport om akutlægehelikopteren fra 2015, fremhæver de selv fire episoder, hvor helikopteren var i aktion. I alle tilfælde var ambulancen fremme før helikopteren.

De tre helikoptere koster i alt 127 millioner om året. Det svarer til cirka 32 døgnbemandede ambulancer.

*****

Der er mørkest i Nordjylland

Region Nordjylland er med halvdelen af de kortlagte 'døde zoner' i ambulancedækningen den region, hvor det er farligst at få hjertestop. I Nordjylland er ambulancedriften udliciteret til Falck.


I 10 byer i Danmarks nordligste region går der mindst 15 minutter ved hver tredje såkaldte A-kørsel. En A-kørsel er den mest hastende form for ambulanceudkald og bruges, når lidelsen skønnes livstruende.

'Zonerne' grupperer sig særligt omkring Mors og ved kysten ud til Kattegat. Sikrest i Region Nordjylland er det at bo i Aalborg midtby, hvor 92% af de 668 A-kørsler, der var i tredje kvartal 2016, tog under 10 minutter. Knap hver anden ambulance kom inden for fem.
Værst ser det ud på øen Fejø på Lolland, der huser omkring 450 indbyggere. Fejø har både den højeste gennemsnitstid og laveste andel af ambulancer, der kommer inden for et kvarter.

På den lille ø venter borgerne i 79% af alle A-kørsler over 15 minutter på en ambulance. I gennemsnit tager det 19:46 minutter. Fra den første februar 2015 til den 31.10.2016 har der været beskedne 14 udkald.

Delt andenplads
Region Sjælland, hvor Fejø ligger, kommer ind på en delt andenplads med Region Midtjylland. De har begge fire 'døde zoner,' og de udmærker sig på hver sin måde. Mens sjællænderne har rekorden for de ringeste tider af alle, har de naturligt nok også den ringeste tid for en ø.
Se også: Tjek dit postnummer: Bor du i en Død Zone?
I Region Midtjylland, har de imidlertid den ringeste andel af ambulancer inden 15 minutter på fastland. Thyholm har den ringeste andel af ambulancer, der er fremme inden for et kvarter, på fastland. Kun øerne Fur og Fejø er ringere.

Region Sjælland har i alt fire 'døde zoner,' men i byerne Errindlev og Gedser på Lolland-Falster venter borgerne også rigtig længe, når der ringes 112. Gennemsnitstiden ligger her også over 14 minutter, men andelen af ambulancer, der er over 15 minutter om at nå frem, ligger henholdsvis tre og otte procent under vores fastsatte grænse på 33,3 procent, hvorfor byerne ikke er markeret som 'døde zoner.'

Sikrest på de to øer er i Nykøbing Falster, der også er her, hvor der er flest udkald. 985 gange er ambulancen sendt til byen fra 01.02.2015-31.10.2016, og det med en gennemsnitstid på bare 5:43. Det er kun tre sekunder længere end den bedste by hele i regionen, Holbæk.

Ingen regler
Hvordan regionerne vælger at opgøre responstider er vidt forskelligt, og det gør det svært at sammenligne, ligesom det kan skjule vigtige detaljer.

Mens man i Region Nord, Midt og Sjælland opgør responstiderne helt ned på postnummerniveau, så er det ikke tilfældet i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. I alle regioner på nær hovedstaden har det dog været muligt for Ekstra Bladet at få responstiderne på kommuneniveau og inddelt i tidsintervaller.

Altså, hvor mange af ambulancerne kommer inden for henholdsvis 0-5 minutter, 5-10 minutter og så fremdeles.

I Region Hovedstaden har man imidlertid hverken kunne levere tal på postnummer- eller kommuneniveau, i tidsintervaller eller gennemsnitstider. Region Hovedstaden begrunder det med, at de kun opgør deres responstider efter en mediantid og en 90-percentil på fem delområder, der dækker regionens 29 kommuner og i alt 1,8 millioner borgere. Fra Bornholm til Helsingør.

Havde Ekstra Bladet udelukkende haft adgang til responstider på kommuneniveau, var kun én kommune, Langeland, blevet klassificeret som en 'død zone' ud fra kortlægningens nuværende kriterier. Havde vi kigget på delområder, havde vi fundet nul.

På Langeland er 33,8% af ambulancerne over 16 minutter om at komme frem. Kigger vi på delområdet Fyn, hvor Langeland i så fald ville indgå, er det kun tilfældet i 5,5% af tilfældene.

Det skal du gøre ved hjertestop

  • Ring 1-1-2: Har du mistanke om, at én er ved at at få et hjertestop, eller vedkommende er faldet om, skal du med det samme ringe 1-1-2. Lige inden et hjertestop indtræffer, vil der oftest være pludselige brystsmerter, der stråler ud i armen, ligesom der kan være åndenød, kvalme og opkast. Førstehjælp, i dag kaldet hjerte-lunge-redning, skal påbegyndes, hvis en bevidstløs person ikke trækker vejret. Alarmcentralen vil guide dig til, om du skal yde hjerte-lunge-redning eller hente en hjertestarter.
     
  • Er personen bevidstløs?: Ankommer du til en bevidstløs person, tjek da først, om personen er bevidsthed ved at råbe 'hallo - kan du høre mig,' og niv personen for at se, om vedkommende reagerer på smerte.
     
  • Tjek luftvejene: Tjek dernæst, om personen har noget i luftevejene, der kan besværliggøre vejrtrækningen. Er der slim eller opkast i munden skal det fjernes. Kan du ikke få et fremmedlegeme ud af luftvejene, kan du benytte Heimlich-metoden.
     
  • Tjek vejrtrækning: Mærk efter, om der kommer en strøm af luft fra næse og mund. Puls kan være svært at mærke, så brug ikke tid på det. Kan du ikke mærke en luftstrøm, eller se brystkassen hæve og sænke sig, skal du påbegynde førstehjælp.
     
  • Førstehjælp: Læg personen på ryggen og bøj vedkommendes hoved godt bagover. Vær dog forsigtig med at bøje for langt bagover, hvis der er mistanke om, at der er sket skade på hals eller nakke.

    Start med hjertemassage. Her skal du trykke brystkassen fem centimeter ned 30 gange hurtigt efter hinanden. Cirka to gange i sekundet. Tæl højt, så du ved, hvor langt du er nået.

    Når du har trykket 30 gange, skal du give kunstigt åndedræt, også kaldet mund-til-mund. Bøj hovedet bagover, klem vedkommendes næsebor sammen. Tag en dyb indånding og blæs gennem munden, til brystkassen hæver sig. Lad luften slippe ud igen og blæs så en gang mere.

    Sådan fortsætter du, indtil ambulancen kommer. Altså, 30 tryk og to blæs i tæt sammenhæng. Er I to, anbefales det, at den ene blæser, mens den anden trykker, og at I bytter hvert tredje minut, så man ikke bliver for træt.

Kilde: Sundhed.dk

 

162 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere