De er hovedpersonerne: Blegfisen, autisten og den glemte mand

Det britiske valg i aften bliver højdramatisk. Herunder har vi lavet et miniportræt af de fem hovedpersoner

Nigel Farrage fra Ukip. (Foto: AP)
Nigel Farrage fra Ukip. (Foto: AP)
Følg Samfund

 

Blegfisen
’Jeg er britisk, jeg bærer ikke mine følelser uden på skjorten’, sagde premierminister Dave Cameron for et par dage siden. Hvorefter han forsøgte at understrege, at han også har en form for temperament. Men det er en blegfis, der står i spidsen for det konservative parti.

Den konservative presse var i valgkampens første uger præget af dyb depression over, at Cameron ikke snart fandt forhammeren frem, og at han ikke kom med egentlig fængende budskaber. Da hans nærmeste konkurrent, Londons borgmester Boris Johnson endelig viste sig i valgkampen, blev det fejret som var der tale om Churchills genkomst.

Cameron har lovet briterne en folkeafstemning om EU i 2017. Det løfte kan han kun indfri, hvis han får flertal sammen med EU-kritikerne i UKIP, og det flertal er der ingen udsigt til. Det vil den proeropæiske Cameron nok glæde sig over i sit stille sind.

...................................................................................................

 

Autisten
Midt i valgkampen fyrede Daily Mail en ’skandalehistorie’ af om Labour-lederen Ed Miliband: Han havde dated to andre kvinder, mens han gjorde kur til sin senere kone. Det svækkede ikke Miliband, reaktionen var nærmere, at han åbenbart var mere menneskelig, end man egentlig troede. For Miliband har utrolig svært ved at fremtræde naturligt. På en talerstol virker han mest som en autist, der søger ind i sig selv, i stedet for at kommunikere med publikum.

Ed Miliband er klodset, både i ord og bevægelse. Selvfølgelig var det ham, der ikke var i stand til både at vinke til publikum og gå ned fra et podium. Han var ved at stå på næsen.

Under valgkampen har han gjort sig til grin ved at sige, at Labours seks valgløfter skal hugges ind i en 2,50 m høj sten, som skal placeres i haven bag Downing Street. Det er lidt, som da Moses kom ned fra bjerget med de ti bud på stentavler.

.........................................................

 

Excentrikeren
Nigel Farage har alt det, som briterne elsker: Han er excentrisk, underholdende, ligefrem og uhøjtidelig. Han er den politiker, som briterne helst vil drikke en pint med. Og lederen af det EU-kritiske UKIP lægger heller ikke skjul på, at han har et nært forhold til spiritus. Efter en tv-debat i en metodist-center beklagede han sig højlydt over, at hans gin var blevet fjernet fra garderoben. ’Jeg var nødt til at varme op til debatten på et par glas vin’, sagde han forarget.

Havnebyen Ramsgate er centrum i hans valgkamp, og han har sagt, at han går som partileder, hvis han ikke kan erobre mandatet. Men den engelske valglov gør det svært for UKIP at blive repræsenteret i Underhuset. Partiet står til 14-15 procent af stemmerne, men kun to-tre mandater, fordi der er valg i enkeltmandskredse. UKIP har udsigt til at blive en ærefuld nr. to eller tre i de fleste kredse, og det giver ikke mandater.

........................................................................................

 

Den glemte mand
Nick Clegg var det store vidunder under tv-debatterne forud for valget i 2010. Den liberaldemokratiske leder fremstod pludselig som et alternativ til de to store partier, Labour og de konservative. Og Clegg kunne brillere på en svag baggrund: Den paranoide Gordon Brown og den alt for glatte Dave Cameron. Liberaldemokraternes stemmer blev nødvendige i en koalitionsregering med de konservative blev afgørende, men siden er det kun gået nedad. I valgkampen er Nick Clegg den glemte mand, han er det ikke trådt i karakter.

Koalitionen har været en lang skuffelse. Liberaldemokraterne fik mange stemmer i universitetsbyer, fordi de krævede de voldsomme britiske studiegebyrer nedsat. Det var en mærkesag, men intet er sket. Og det er heller ikke lykkedes at få ændret den britiske valglov hen i retning af en mere matematisk ordning. Clegg overlever næppe nederlaget.

.....................................................................................................................

 

Skotlands løve
Nicola Sturgeon stiller ikke op til valget til Underhuset, men kan komme til at fjernstyre det fra Skotland, hvor hun residerer som førsteminister. Det er en hel del mere end en regionsformand herhjemme og noget mindre end en ministerpræsident i en tysk delstat. Nicola Sturgeon har genrejst de skotske nationalister i SNP efter nederlaget ved folkeafstemningen, og hun er braget igennem i tv-debatter. Skarp, ivrig og fuld af forslag og krav. Man har ligefrem kunnet se på Labours Ed Miliband, at han havde lyst til at gå i dækning, når Sturgeon lagde løs.

Labour kan ikke nå et flertal uden hjælp fra SNP, og Sturgeon har klart sagt, at så skal der føres politik til fordel for de svageste. Efter skandinavisk model er hendes krav ikke voldsomme, men UK er det mest ulige samfund i Vesteuropa, så Nicola står for en revolution. Hvis Miliband søger samarbejde med hende, vil straffen blive frygtelig ved næste valg.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU