De fattige lande taber vaccinekapløbet

Mens de rige lande rager til sig af vaccinerne, må verdens 85 fattigste lande vente til 2023 før de kan vaccinere, viser en opgørelse

WHO’s epidemiolog Maria van Kerkhove siger, at virussen vil blive ved med at mutere, og at vacciner er det bedste våben i kampen
Følg Samfund

I både Danmark og EU er politikere fortvivlede over forsinkede vacciner, men vaccinationsprogrammet er rullet ud og millioner af vacciner er på vej. I verdens fattigste lande er situationen en helt anden.

Ingen fattige lande har startet med at vaccinere - med undtagelse af Guinea i Vestafrika, der har vaccineret 55 personer med russernes tvivlsomme Sputnik-vaccine i december.

Siden da har ingen i Guinea fået flere vacciner ifølge Edouad Mathieu ved Oxford University. Og ifølge Our World in Data udgør de rigeste lande 16 procent af verdens befolkning, men sidder på 60 procent af verdens vacciner.

Macron udtrykker skepsis over for Astrazeneca-vaccine

Samme historie
De 85 fattigste lande i verden må vente helt frem til 2023 før vaccinerne bliver udrullet - hvis de overhovedet begynder. Det viser tal fra The Economist Intelligence Unit.

Læge og feltarbejder i Læger uden Grænser Erlend Grønningen er frustreret, men ikke overrasket over den skæve fordeling af vacciner.

- Som det ser ud nu, vil friske unge uden risiko for alvorlig sygdomsforløb blive vaccineret før kritisk personale i lande med lav indkomst, siger Grønningen til NRK.

WHO: Uretfærdig vaccinefordeling forlænger pandemi

Det skyldes, at de rige lande kæmper om at få flest mulige vacciner til sig selv. Og det er en kamp, som de fattige lande ikke har råd til at være en del af.

- Vi har en global pandemi. Ingen er trygge før alle er trygge, siger Grønningen til NRK.

Patentrettigheder må tilsidesættes
Grønningen mener, at patentrettigheder må tilsidesættes i en pandemi. Sydafrika og Inden har foreslået det til Verdenshandelsorganisation (WTO).

100 lande med lav- og mellemindkomst støtter forslaget, mens ingen af de rige lande vil give forslaget opbakning.

- Det er kortsigtet. Det her en pandemi - en international sundhedsskrise. Vi er alle i samme båd. Desuden er flere af vaccinerne udviklet med offentlig støtte.

- I Malawi har de ikke ressourcer i sundhedsvæsnet til at håndtere sådan en krise. Der bor også mange mennesker med hiv, der har et svækket immunforsvar, siger Grønningen til NRK.

Fattige lande får vaccine i slutningen af januar

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind