De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf

Selvom det lykkedes for Camilla og John at blive familiesammenført i Danmark, oplevede de reglerne som umenneskelige og skadelige for Johns integration

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf

Reglerne havde både store menneskelige og økonomiske konsekvenser, fortæller Camilla Vanslette

Da danske Camilla Vanslette og hendes amerikanske mand John i 2018 besluttede sig for, at de ville forlade deres gode jobs i USA og flytte til Danmark, havde de forberedt sig på, at det ville blive besværligt at søge familiesammenføring.

Alligevel var de chokerede over at opleve, hvordan reglerne endte med at ramme dem hårdt, både psykisk og økonomisk - selvom alt på papiret gik efter bogen.

- Systemet er lavet sådan, at håbet er, at man dropper det og giver op. Sådan har vi oplevet det, og det er rigtig hårdt, fortæller Camilla Vanslette.

Parret ønsker at dele deres oplevelse af, hvor opslidende det er at søge familiesammenføring, selv når man lever op til alle krav.

Kampen for den umulige kærlighed

Camilla Vanslette er en af de mange danskere, der har kontaktet Ekstra Bladet med sin historie om, hvor svært det kan være at få lov til at leve med en udenlandsk ægtefælle i Danmark.

Siden Ekstra Bladet berettede om ægteparret Vlada og Lene, som fik afslag på familiesammenføring, har vi således modtaget over 100 henvendelser fra desperate danskere, der står over for den samme eller en lignende problemstilling.

Derfor sætter Ekstra Bladet nu, med afsæt i en række personlige historier, fokus på, hvordan reglerne for familiesammenføring og opholdstilladelser rammer flere danske statsborgere.

Måtte ikke arbejde
Parret endte nemlig med at vente i 10 måneder, før de fik at vide, at deres ansøgning om familiesammenføring var blevet godkendt. Herefter gik der cirka to måneder, før John fik sin opholdstilladelse, blev tildelt cpr-nummer, sygesikringsbevis med videre.

I al den tid måtte John hverken arbejde eller deltage i frivilligt arbejde i Danmark på grund af reglerne om processuelt ophold, og det mener parret i sidste ende har været skadeligt for hans integration.

- Jeg følte mig ikke som et menneske. Det føltes ikke, som om jeg eksisterede, fordi jeg ikke eksisterede i det danske system. Du kan nærmest intet uden et cpr-nummer i Danmark. Jeg var bare derhjemme, købte ind og prøvede at lære dansk via YouTube, fortæller John Vanslette.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Det er hårdt at søge familiesammenføring, selvom alt går efter bogen, mener Camilla og John. Foto: Anders Brohus
Det er hårdt at søge familiesammenføring, selvom alt går efter bogen, mener Camilla og John. Foto: Anders Brohus
 

Registreret som 'enlig mor'
At John ikke eksisterede i systemet oplevede parret blandt andet i børnehaven, hvor Camilla var registreret som 'enlig mor'.

Imens måtte parret leve af deres opsparing, og Camilla måtte arbejde 30 timer om ugen ved siden af sit lærerstudie for at få tingene til at hænge sammen.

- Vi kan sagtens forstå, at der skal værnes om det danske velfærdssamfund, og at man virkelig skal ville det for at bo i Danmark. Men de her regler virker mere som symbolpolitik end integrationsfremmende, siger Camilla Vanslette.

Sådan oplevede John det også. Han ville ønske, at han for eksempel havde måttet tage et arbejde eller begynde på sprogskole, imens han ventede på svar.

- Lige da jeg kom til Danmark, var min motivation jo allerstørst for at lære dansk. Men efter et år derhjemme, der var motivationen tæt på død, må jeg indrømme. Der er man blevet mere praktisk og skal bare have livet til at fungere, siger han.

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf

Carsten Würtz måtte give op på at få opholdstilladelse til sin hustru og flytter derfor til Indien.

Har kostet 300.000 kroner
Camilla anslår, at det har kostet parret cirka 300.000 kroner at flytte hjem i tabt indtægt og gebyrer til ansøgningsprocessen. Desuden var der også krav om en sikkerhedsstillelse på 100.000 kroner, som de først har udsigt til at få tilbage om op til ti år.

Sikkerhedsstillelsen blev indført, således at alle sociale ydelser, som en udenlandsk ægtefælle modtager, bliver modregnet i beløbet. Men ifølge Camilla er det ren symbolpolitik.

- Hvis John modtager sociale ydelser, så kan han ikke få forlænget sin opholdstilladelse, så det siger sig selv, at det slet ikke er en mulighed. Pengene står der bare og er hverken til glæde for statskassen eller os, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Camilla og John har to børn. Familien bor sammen i Kolding. Foto: Anders Brohus
Camilla og John har to børn. Familien bor sammen i Kolding. Foto: Anders Brohus

Har de tyske regler i baghovedet
Selvom det i sidste ende lykkedes for parret at få lov til at bo sammen i Kolding i Danmark, har Camilla for længst sat sig ind i de tyske regler.

- Det er vores nødløsning at flytte til Flensborg, hvis der en dag sker noget, hvor Johns opholdstilladelse ikke bliver forlænget. Der kommer jo til at gå mange år, før John kan opnå permanent opholdstilladelse her. Det er absurd, at vi har bedre rettigheder i et andet land end i mit fødeland, siger hun.

Det var primært parrets to børn på fire og seks år, der var årsagen til, at Camilla og John drømte om en mere rolig tilværelse i Danmark.

Derfor søgte de væk fra deres travle lederjobs i Florida med arbejdsuger på 70 timer om ugen og er nu begge under uddannelse i Danmark som henholdsvis lærer og bygningskonstruktør.

- Vi fortryder aldrig, at vi rejste, og vi er taknemmelige for det gode liv, vi har i Danmark. Men vi kommer aldrig til at forstå, hvorfor det skal være så opslidende for en dansk statsborger at komme hjem fra udlandet sammen med sin familie, siger Camilla Vanslette.

Ventede den maksimale tid

I 2018 havde Udlændingestyrelsen en forventet maksimal sagsbehandlingstid på 10 måneder. Dermed var den ventetid, som Camilla og John oplevede i forbindelse med deres ansøgning i 2018, på det maksimale niveau.

I en rapport fra 2018 fremgår det, at Udlændingestyrelsen overholdt sagsbehandlingstiden på 10 måneder i 86 procent af sagerne om familiesammenføring. Dermed opnåede styrelsen ikke sit eget mål om, at 90 procent af sagerne skulle overholde sagsbehandlingstiden.

Ifølge Udlændingestyrelsen skyldes det, at nye regler om ægtefællesammenføring trådte i kraft 1. juli 2018, hvilket fik antallet af ansøgninger til at stige i juni måned. De nye regler indebar kort sagt en stramning af reglerne, herunder blandt andet et nyt integrationskrav og boligkrav om, at boligen ikke må ligge i bestemte boligområder.

'Lovens overgangsbestemmelser og implementeringen af lovændringen medførte, at sagerne fik en længere liggetid i takt med stigningen i antallet af verserende sager omfattet af målet. Baggrunden herfor var en blanding af for få medarbejdere til rådighed og implementering af de nye regler,' skriver Udlændingestyrelsen.

Den forventede maksimale sagsbehandlingstid i familiesammenføringssager vil i 2021 blive nedsat fra ti til syv måneder, oplyser Udlændingestyrelsen på sin hjemmeside.

Ekstra Bladet har tidligere berettet om Carsten, som har fået nok af de stramme regler og derfor er flyttet til Indien, samt Henrik og Sujitra, der i årevis har kæmpet for permanent opholdstilladelse til Sujitra.

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf

Dækningen har indtil videre ført til, at Andreas Steenberg (R) har meldt ud, at han vil kalde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.

Det er absurd, at man har bedre rettigheder i Tyskland end i Danmark, mener Camilla. Foto: Anders Brohus
Det er absurd, at man har bedre rettigheder i Tyskland end i Danmark, mener Camilla. Foto: Anders Brohus