De håndterede det på vidt forskellig vis - et sted gik det galt

I de to nærliggende italienske provinser Bergamo og Lodi har de håndteret coronavirussen vidt forskelligt. Det ene sted har de holdt kurven nede, mens den er eksploderet det andet sted

Kapellet på Ponte San Pietro-hospitalet i Bergamo er desværre alt for fyldt i disse dage. Foto: Ritzau Scanpix
Kapellet på Ponte San Pietro-hospitalet i Bergamo er desværre alt for fyldt i disse dage. Foto: Ritzau Scanpix

Der er mange måde at håndtere den nuværende corona-krise på. Også inden for landets egne grænser.

Det er provinserne Lodi og Bergamo et godt billede på. For selvom de to området blot ligger en times kørsel fra hinanden, er virkeligheden vidt forskellig.

I Lodi valgte de at lukke hurtigt ned for skoler, butikker og borgernes sociale engagementer, ligesom vi nu ser i Danmark.

Anderledes tøvende var de i Bergamo, og det kan ses.

Et studie fra Oxford University viser, hvordan kurven har udjævnet sig i Lodi, mens den bare er eksploderet i Bergamo.

Og efter grafen blev lavet, er det bare blevet endnu værre i Bergamo. Stedet beskrives nu som coronavirussens epicenter i Europa, og mere end 3800 mennesker er smittede.

Opstod forvirring
Tyske Der Spiegel har talt med borgmester i byen, Giorgio Gori, der forklarer årsagen.

- Vi var de første i Europa, der stod over for den her krisesituation, og det er meget, meget svært at håndtere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

-  Der har muligvis været en del forvirring i starten, og vi kunne have reageret hurtigere ved eksempelvis at indføre rød zone tidligere, siger han til avisen.

I byen Lodi var de anderledes hurtige og kontante. 21. februar blev den første borger konstateret smittet, og bare to dage senere blev provinsen lukket ned.

Italien hårdt ramt
Italien bekræftede sit første tilfælde af coronasmitte i slutningen af januar, mens de første 'lockdowns' blev indført 21. februar og gjaldt for store dele af Lombardiet.

9. marts indførte den italienske premierminister Giuseppe Conte et nationalt udgangsforbud i landet, hvor omkring 2000 personer lige nu ligger på intensivafdelinger på landets hospitaler.

Alle butikker med undtagelse af apoteker, supermarkeder og lignende er blevet lukket ned, og italienerne må kun forlade deres hjem, hvis det er højst nødvendigt.

Udgangsforbuddet berører 60 millioner italienere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Titusindvis smittet
I alt 2978 mennesker er døde af coronavirus i Italien, og antallet af personer, der er konstateret smittet, er i skrivende stund 35.713 og stiger med omkring 3500 nye tilfælde hver dag.

18. marts har landet registreret 475 dødsfald over 24 timer. Det er det højeste antal, noget land nogensinde har registreret på et døgn.

De britiske forskere på Oxford University peger på, at en medvirkende årsag til krisesituationen i Italien er, at landet har et meget højt antal ældre mennesker.

46 kommentarer
Vis kommentarer