De har før taget helt fejl

Tirsdag fremlagde SSI, at deres ekspertgruppe spår, at vi får op mod 4500 daglige coronatilfælde i december. De har dog før taget helt fejl i deres spådomme

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Dagens Coronatal [Opdateret 03.11.2021]
Følg Samfund

Beskeden fra SSI's ekspertgruppe for matematisk modellering er helt klar.

I de næste fem uger kan Danmark forvente at opleve en stigning i antallet af nye smittede og indlagte med coronavirus. Helt konkret forlyder det, at der i begyndelsen af december vil blive registreret mellem 2000 og 4500 nye smittede dagligt, hvis aktiviteten i samfundet fortsætter som nu.

Derudover vil der være mellem 60 og 160 daglige nyindlæggelser blandt personer, der er blevet smittet med coronavirus. Beregningerne går frem til 5. december.

Der er naturligvis stadig kun tale om en spådom, og et blik på tidligere profetier viser, at disse ekspergrupper før har sparket forbi mål. Helt forbi mål.

Lad os spole tiden tilbage til februar 2021. Her fik regeringen en række eksperter til at regne på, hvordan smittetallet, antallet af nyindlæggelser og antallet indlagte ville udvikle sig, hvis vi genåbnede Danmark.

Den seneste udvikling har fået Magnus Heunicke til at indkalde til møde  Epidemikommissionen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den seneste udvikling har fået Magnus Heunicke til at indkalde til møde Epidemikommissionen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
 

Vi gjorde status
Fikspunktet var 15. april, og her gjorde Ekstra Bladet status. Det hele blev regnet på i forbindelse med en lille genåbning.

Helt konkret åbnede butikker over 5000 kvadratmeter, forsamlingsforbuddet blev hævet fra fem til 25 personer, for så vidt angår udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi, og udendørs kulturinstitutioner åbnede med krav om, at besøgende skulle fremvise dokumentation for en negativ test.

Derudover kunne alle afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser komme tilbage med 50 procents fremmøde i Nord- og Vestjylland, mens Bornholm åbnede for grundskoler og liberale erhverv.

Lige den cocktail blev der ikke konkret regnet på af ekspertgruppen, men vi tog udgangspunkt i genåbningen af butikker over 5000 kvadratmeter. Og kun det scenarie.

3950 fra skræk-scenariet
Et gennemsnit af eksperternes beregninger viste, at der alene med butikkernes genåbning ville være 1295 smittede om dagen, 72 nye daglige indlæggelser og 333 indlagte.

De reelle tal 15. april var 198 smittede, 362 indlagte og 30 nyindlæggelser, og hvis vi derimod tager udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie fra dengang, så var vi 3950 smittede, 200 nye daglige indlæggelser og450 indlagte fra skræk-scenarieret.

Du kan dykke mere ned i tallene fra februar og april her.

Beregninger for butikker

Hvis referencekontakttallet for alle gængse virusvarianter på nær B117 var på henholdsvis 0,75 og 0,8, så vil tallene ifølge eksperternes beregninger have udviklet sig på følgende måde 15. april, hvis vi alene havde åbnet for butikker over 5000 kvadratmeter. De tre forskellige tal bygger på tre forskellige muligheder for B117's smitterate. Henholdsvis 1,46, 1,55 og 1,62.

0,75:

Daglige smittetal
Lav: 383
Medium: 786
Høj: 1564

Daglige nye indlæggelser
Lav: 22
Medium: 44
Høj: 87

Antal indlagte
Lav: 109
Medium: 209
Høj: 396

0,80

Daglige smittetal
Lav: 1044
Medium: 2132
Høj: 4148

Daglige nye indlæggelser
Lav: 59
Medium: 119
Høj: 230

Antal indlagte
Lav: 274
Medium: 531
Høj: 1002

Du kan dykke yderligere ned i tallene her.

Stor usikkerhed
Frem mod december forventer ekspertgruppen, at de fleste nye smittefælde vil ses blandt personer under 60 år og blandt dem, der ikke er blevet vaccineret mod coronavirus.

Det er også blandt de uvaccinerede mellem 20 og 69 år, at ekspertgruppen forventer at se flest nyindlæggelser. Men der vil også ske indlæggelser blandt vaccinerede over 60 år, lyder forudsigelserne.

En del af indlæggelserne vil dog være kortere, hvilket vil sige under 12 timer.

Eksperterne bag modellen er udvalgt til at udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen i smittespredningen i Danmark.

Beregningerne er netop estimater, og de er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden ligger eksempelvis i, at man ikke ved, om befolkningen vil ændre adfærd, hvis smitten stiger yderligere, skriver ekspertgruppen.

Siden ekspertgruppens seneste notat 15. oktober har der været en større stigning i antallet af nyindlæggelser, end man havde forventet.

Der er ifølge ekspertgruppen tale om et 'markant spring' i de registrerede nyindlæggelser. Særligt blandt dem, der er blevet vaccineret mod coronavirus.

Ifølge ekspertgruppen kan en af forklaringerne være, at flere siden 17. oktober er blevet testet for corona, når de er blevet indlagt på et hospital, i forbindelse med at der er kommet nye retningslinjer.

Men det kan også skyldes ændringer i aktiviteten i befolkningen i efterårsferien, siger Camilla Holten Møller, der er læge og leder af ekspertgruppen.

- Vi kan ikke sige præcis, hvad årsagen er til dette spring. Det kommer i kølvandet af efterårsferien, hvor man ofte er tættere sammen med familien på tværs af generationer, siger hun i en pressemeddelelse.

Ekspertgruppen ventes igen om to uger at komme med nye beregninger for smitteudviklingen i Danmark.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT