De kan få tredje stik i eget hjem

Sårbare borgere, der bor hjemme og får både praktisk hjælp og personlig pleje, kan nu blive vaccineret hjemme

Følg Samfund

8600 udsatte borgere over 65 år har ikke fået deres tredje vaccinestik mod coronavirus, men det skal en ny aftale indgået mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ændre på.

Det skriver Social- og Ældreministeriet i en mail til Ritzau.

Det er borgere, der bor hjemme, men får hjælp til både rengøring og personlig pleje, som aftalen omhandler. Gruppen er i særlig risiko for at blive meget syge af corona, fortæller social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- De plus 65-årige, som modtager både praktisk og personlige pleje i eget hjem, er nogle af dem, som vil være særligt sårbare for at få alvorlige forløb, hvis de bliver smittet med corona.

- Vi kan desværre se, at de er overrepræsenteret i indlæggelsestallene, selv om de ikke er det i smittetallene. Derfor er det rigtig vigtigt at få dem vaccineret nu, så de er beskyttet mod alvorlige forløb mod coronasmitte, siger hun.

Med aftalen bliver det muligt for kommunerne at bestille en hjemmevaccination fra regionerne. Det kan være fra en praktiserende læge, personale fra lægepraksisser eller nogle regioners udkørende sundhedspersonale.

Det kan hjælpe den udsatte gruppe, der ellers kan have svært ved at komme ud af huset, fortæller Astrid Krag.

- Der er tale om en målgruppe, der kan være sårbare på forskellige vis. Måske er de ikke så godt gående, måske er der lungesygdomme eller andet, der gør dem utrygge ved at skulle opsøge vaccinestederne.

- Så selv om der har været mulighed for, at kommunerne har kunne tilbyde transport til den her målgruppe, så kan vi jo se, at der er for mange, der stadig ikke har fået deres tredje stik, siger hun.

Det vil stadig være muligt for udsatte borgere at få transport til et af vaccinecentrene, hvis der er ledige tider.

Der er omkring 48.000 borgere over 65 år, der bor i eget hjem, men som har brug for hjælp til rengøring og personlig pleje. 18 procent af dem - 8600 personer - er stadig ikke revaccineret.

Kommunerne har lister over, hvilke udsatte borgere der stadig ikke har modtaget tredje stik med en coronavaccine.

Sidste uge blev der oprettet en national hjælpelinje, hvor frivillige kan hjælpe borgere til et vaccinecenter, hvis de har svært ved at komme frem.

Hjælpelinjen er drevet af Røde Kors og har telefonnummer 35299660.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.