De larmer, stinker og forurener

MILJØSVINERI: Flere erhvervsdrivende ved Aarhus Havn beklager sig over larm og forurening fra stigende antal krydstogtskibe, mens andre hilser de flydende hoteller velkommen

Aidamar besøgte fredag Aarhus Havn. Krydstogtskibet fra det tyske rederi Aida har pladst til 2686 gæster og 620 medarbejdere. Det måler 252 meter i længden og 32 meter i bredden og vejer 71.300 tons. Det er bygget i Tyskland på Meyer Werft i 2007. Foto Ernst van Norde
Aidamar besøgte fredag Aarhus Havn. Krydstogtskibet fra det tyske rederi Aida har pladst til 2686 gæster og 620 medarbejdere. Det måler 252 meter i længden og 32 meter i bredden og vejer 71.300 tons. Det er bygget i Tyskland på Meyer Werft i 2007. Foto Ernst van Norde

De er som at få et højhus som nabo i løbet af få minutter, og de skygger for solen og stjæler udsigten. Deres dieselmotorer brummer konstant, og deres skorstene udleder farlige partikler i luften i de 10-12 timer, det flydende hotel lægger til på kajplads 129-131 på den såkaldte Mellemarm på Aarhus Havn. Et område med snesevis af erhvervsdrivende virksomheder og hundredvis af medarbejdere.

De flydende hoteller - krydstogtskibe med ofte 3-4000 gæster ombord - anløber i stigende grad havnen i landets næststørste by. I 2010 var der blot fem i alt, mens det tal var mere end ottedoblet til 42 i 2018. En ny rapport udarbejdet af forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet konkluderer blandt andet, at krydstogtskibe i Aarhus og København forurener lige så meget som 5.000 personbiler, der kører i bytrafik.

Men hverken i København eller Aarhus er der som i andre nordeuopæiske byer som Kristiansand og Hamborg - og i Rostock, Kiel og Bergen næste år - etableret landstrøm. Et landstrømsanlæg ville forhindre forurening fra skibenes skorstene, som under de 10-12 timer lange besøg konstant har store dieselmotorer kørende til at levere den enorme mængde strøm, som et flydende luksushotel kræver.

Kathrine Gran Hartvigsen ser på dette billede ud, som om hun råber højt om sin kritik af forholdene på Mellemarmen i Aarhus Havn. Det behøver hun imidlertid ikke, for flere faktorer indikerer, at både havnen og byrådspolitikerne er bevidste om, at der skal gøres noget for at komme de forurenende krydstogtskibe til livs. Foto Ernst van Norde
Kathrine Gran Hartvigsen ser på dette billede ud, som om hun råber højt om sin kritik af forholdene på Mellemarmen i Aarhus Havn. Det behøver hun imidlertid ikke, for flere faktorer indikerer, at både havnen og byrådspolitikerne er bevidste om, at der skal gøres noget for at komme de forurenende krydstogtskibe til livs. Foto Ernst van Norde
 

- Vi vil selvfølgelig gerne have et så godt arbejdsmiljø som muligt for vores medarbejdere. Den forurening, som rapporten siger, at krydstogtskibene bringer med sig, skaber bekymring for vores sundhed på langt sigt, siger Kathrine Gran Hartvigsen, direktør i boligdesign-virksomheden Gran Living, hvis lokaler ligger helt ud til kajen.

En løsning koster 30 millioner

Hun har som flere af sine naboer på havnen bemærket, at diskussionen om etablering af landstrøm er rykket højere op på dagsordenen i takt med, at debatten om klima og miljø fylder mere og mere hos danskerne.

- Jeg har forståelse for, at krydstogtskibenes turister skaber indtægter for Aarhus og andre destinationer i nærheden, men hvis man gerne vil have denne form for turisme, så bør man også være rede til at investere i, at det sker på en miljømæssig ansvarlig måde, siger Kathrine Gran Hartvigsen.

Et landstrømsanlæg til et standard-krydstogtskib koster cirka 30 millioner kroner.

Annette Dolmer og Katrine Bøje fra bisgaard sko a/s fotograferet på firmaets balkon onsdag i den forgangne uge, da der ingen krydstogtskibe var lige uden for deres dør. Foto Ernst van Norde
Annette Dolmer og Katrine Bøje fra bisgaard sko a/s fotograferet på firmaets balkon onsdag i den forgangne uge, da der ingen krydstogtskibe var lige uden for deres dør. Foto Ernst van Norde
 

 

 

Annette Dolmer og Katrine Bøje fra bisgaard sko a/s fredag, da de et par dage senere havde fået et flydende hotel og højhus som nærmeste nabo. Foto Ernst van Norde
Annette Dolmer og Katrine Bøje fra bisgaard sko a/s fredag, da de et par dage senere havde fået et flydende hotel og højhus som nærmeste nabo. Foto Ernst van Norde
 

Hos naboen bisgaard sko a/s sammenkobler marketingchef Katrine Bøje problematikken om de forurenende skibe med de krav om etik og moral, som alle virksomheder forsøger at leve op til.

- Vi har også et ansvar for, at de sko, vi handler med, produceres på en ordentlig måde og i et godt arbejdsmiljø. På samme måde mener jeg, at havnen og kommunalpolitikerne har et ansvar for, at vi kan arbejde i et sundt miljø uden forurening og deraf følgende sygdomsrisiko.

Hummel vifter med dannebrog

Både hos Gran Living, der har 30 medarbejdere, og bisgaard sko a/s, der har 20 medarbejdere, understreges det, at de er glade for at være på Aarhus Havn. Det er Annette Dolmer, der arbejder hos bisgaard sko a/s for så vidt også, men glæden ledsages af bekymring.

- Jeg kan mærke, at krydstogtskibene forurener luften, når de er her. Sagen bliver ikke bedre af, at deres dieselmotorer står og brummer hele dagen, siger Annette Dolmer.

Ekstra Bladet besøgte i den forgangne uge en håndfuld virksomheder, udover de allerede omtalte, i nabolaget på Mellemarmen på Aarhus Havn. Flere at stederne ytrede medarbejdere sig mindst lige så kritisk om forholdene, men de ønsker af forskellige årsager ikke at stå frem med deres holdninger.

Hos Hummel International A/S i den gamle ubådshal er holdningen ifølge kommunikationschef Ulrik Feldskov Juul en anden. Her står mange af de ansatte ligefrem og vifter med dannebrog, når krydstogtskibene nærmer sig.

- De fylder godt nok meget, men vi er på ingen måde generet af dem, siger Ulrik Feldskov Juul.

Mads Eriksen, direktør hos Eventbureauet Dypång, og Poul Erik Christensen, direktør for erhvervsindretnings-virksomheden Dokk 16, er begge på linie med Hummel. De føler sig heller ikke generet af krydstogtskibene, siger de til Ekstra Bladet.

 

***

Havnedirektør:

Vi skal først have overblik

Selv om det ser ud til, at antallet af krydstogtskibe i Aarhus Havn i 2019 vil falde for første gang i seks år fra 42 i fjor til 32 i år, så er direktøren for Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen, bevidst om, at forurenings-problematikken formentlig er kommet for at blive.

Derfor er et rådgivende ingeniørfirma i gang med at undersøge, hvordan havnen økonomisk og miljømæssigt kan løse problemet bedst muligt.

- Vi har flere gange tidligere undersøgt mulighederne med eksempelvis landstrøm, men i forhold til, at Aarhus trods alt har en begrænset størrelse, har vi hidtil ikke fundet frem til en model, som er økonomisk bæredygtig, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Han vil endnu ikke svare på, hvor mange penge havnen er rede til at bruge på at løse problemet.

- Først når vi i juni måned har et overblik over, hvad der kan være en fornuftig løsning via konklusionerne fra den igangværende undersøgelse, kan vi vurdere, hvor meget vi kan og bør investere i det, siger havnedirektøren.

Flertal for at gøre noget

Jakob Flyvbjerg Christensen påpeger, at trafikken med krydstogtskibe ikke er noget særligt for havnen, men mere for byen og området.

- Vi vil selvfølgelig gerne have vækst også på det område, men ikke for enhver pris, siger havnedirektøren.

Spørgsmålet om etablering af forhold på havnen, som kan dæmpe krydstogtskibenes forurening, har for nylig været diskuteret i byrådet, og der er ifølge Ekstra Bladets oplysninger flertal for at støtte tiltag, der dæmper forureningen.

Aarhus Havn er en såkaldt kommunal selvstyrehavn med 100 medarbejdere. Havnens status som offentlig forsyningsvirksomhed gør blandt andet, at havnens bestyrelse har den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard som formand.

Det har over to dage ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Aarhus-borgmesteren.

 

***

København takkede nej til gratis anlæg

Med EU-støtte i ryggen tilbød det danske firma PowerCon med baser i Hadsund og Aarhus i 2016 at etablere og installere et landstrømsanlæg kvit og frit i København for at afhjælpe forureningsgenerne fra de 4-500 krydstogtskibe, der besøger hovedstaden hvert år.

PowerCon ville bruge København som udstillingsvindue for deres landstrømsanlæg til en værdi af 30 millioner kroner. Men Københavns Kommune, By & Havn samt Copenhagen Malmö Port, der driver havnen, takkede nej til det generøse tilbud. I stedet modtog Kristiansand i Norge det gratis anlæg, som PowerCon i sagens natur håber bliver efterspurgt af andre miljøbevidste havnebyer.

Seniorforsker Steen Solvang Jensen fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet siger til Ekstra Bladet, at 'der er en uheldig kombination i, at havnene i de store danske byer satser på udbygning og tilflytning samtidig med, at markedet for forurenende krydstogtskibe er i vækst'. Foto Ernst van Norde
Seniorforsker Steen Solvang Jensen fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet siger til Ekstra Bladet, at 'der er en uheldig kombination i, at havnene i de store danske byer satser på udbygning og tilflytning samtidig med, at markedet for forurenende krydstogtskibe er i vækst'. Foto Ernst van Norde
 

- Vi har haft et enkelt møde med folkene bag Aarhus Havn og har fastholdt en dialog via mails og telefon, og vi fornemmer, at de inden for en overskuelig tidshorisont vil gøre noget ved problemet med de forurenende krydstogtskibe, siger medejer af PowerCon, Peter Knudsen, til Ekstra Bladet.

Flere og flere krydstogtskibe kan modtage landstrøm, og det er ifølge Peter Knudsen en rigtig god og miljøvenlig idé.

- Mange af skibene bruger op mod 40 procent af tiden i en havn, siger PowerCon-medejeren.

De skibe, der endnu ikke kan modtage landstrøm, kører oftest på stærkt forurenende olietyper som bunkerdiesel for at holde motorerne og dermed strømforsyningen i gang, når de er i havn.

1 af 3 Turisterne besøger som oftest destinationerne i 10-12 timer, alt imens deres flydende base brænder bunkerdiesel af for at holde gang i strømforsyningen. Foto Ernst van Norde
2 af 3 Efter besøget fredag fra Aidamar er der pause indtil 24. maj med krydstogtskibe i Aarhus Havn. Den dag anløber Nieuw Statendam havnen klokken otte om morgenen. Det hollandske skibs besøg følges op af besøg 27. maj af Colombus, 28. maj af Magellan og 30. maj af Costa Favolosa. Foto Ernst van Norde
3 af 3 Aidamar besøgte fredag Aarhus Havn. Krydstogtskibet fra det tyske rederi Aida har pladst til 2686 gæster og 620 medarbejdere. Det måler 252 meter i længden og 32 meter i bredden og vejer 71.300 tons. Det er bygget i Tyskland på Meyer Werft i 2007. Foto Ernst van Norde
51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere