Annonce:
Annonce:

De mødtes som børn og blev gift som voksne - men en besked fra lægen ændrede alt

En sørgende mand har skrevet en hjerteskærende hyldest til sin kone på det, der skulle have været deres 1 års bryllupsdag

Jakes og Emmys kærlighedshistorie går verden rundt. Foto: Privat.
Jakes og Emmys kærlighedshistorie går verden rundt. Foto: Privat.
Annonce:
Følg Samfund

Historien om Jake og Emmy Coates fra Storbritannien er som taget direkte ud af en sørgelig kærlighedsfilm.

Det er den helt perfekte historie lige fra begyndelsen, men slutningen er så tragisk, at de fleste vil have svært ved ikke at fælde en lille tåre.

Først sammen så fra hinanden, så sammen
De to briter var kun 11 år gamle, da mødtes første gang. Ved 13-års-alderen begyndte det at slå gnister mellem dem, nogle år senere blev de kærester og var sammen i tre år, før de som 19-årige besluttede at slå op, fordi de skulle begynde på universitetet. Det skriver blandt andre britiske Mirror.

Annonce:

Men Jake og Emmy kunne ikke rigtig give slip på hinanden, og de næste mange år bevarede de en tæt kontakt. Efter 10 år gav de efter for kærligheden, som stadig var stærk mellem dem, og eftersom han på dette tidspunkt var flyttet til Australien for at arbejde som læge, betød det en del rejser for dem begge to.

Seks måneder senere, skrev Emmy dengang på sin blog, besluttede de at flytte sammen i England.

- Et liv, vi begge havde drømt om at have sammen, var endelig ved at gå i opfyldelse, skrev hun.

Ingen chancer
Men midt i planlægningen af deres nye fælles liv og kort efter, at de havde bestilt en romantisk tur til Filippinerne, skete der noget, der fik eventyret til at smuldre. Emmy fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen, og det viste sig meget hurtigt, at den havde spredt sig. Kræften var både i hendes lunger, i leveren, i knoglerne og i rygsøjlen, og der var ingen chance for, at hun nogensinde ville blive rask.

Annonce:

Jake havde ellers planlagt at fri til sit livs kærlighed på rejsen til Filippinerne, men da det viste sig, at Emmy var alt for syg til at rejse, spurgte han hende i stedet derhjemme over en kop te i sengen. Hun sagde straks ja, og parret besluttede sig for, at de skulle have alt det bedste ud af deres sidste tid sammen, selvom hun var begrænset af ikke at kunne rejse.

- Tro det eller ej, jeg er lykkeligere end nogensinde. Kærlighed er i sandhed den bedste medicin, og jeg har været fuldstændigt overdynget af det. Jeg er den heldigste kvinde i verden, fordi jeg er omgivet af så mange fantastiske mennesker, lød det ifølge Mirror dengang fra den terminalt syge kvinde.

Fra London til København
26. juni sidste år begav parret sig ud på en 2000 kilometer lang tur på tandem fra London til København, for at samle penge ind til kræftforskning, og det er for længst lykkedes Jake og Emmy at samle over en million danske kroner ind.

Næsten præcis et år efter, at parrets tandem-rejse begyndte, sov Emma Coates stille ind omgivet af sin mand, Jake Coates, sin højtelskede niece, og andre mennesker, som hun holdt af.

Jake Coates lagde den hjerteskærende nyhed op på sin Facebook-side, hvor han blandt andet skrev:

Annonce:

’Jeg føler mig fuldstændig fortabt og tom uden hende. Jeg kan ikke kigge på passagersædet, mens jeg kører, uden at den dybeste smerte spreder sig i mit bryst. Og der går ikke et eneste øjeblik, hvor jeg ikke savner hende.’

Måtte knibe sig selv
Lørdag lagde Jake Coates endnu et opslag på sin Facebook-profil, i anledning af det, der ville have været parrets 1 års bryllupsdag.

- Der gik ikke en dag, hvor jeg ikke måtte knibe mig selv – hvorfor én som dig ville vælge én som mig. Men jeg vil for altid være taknemmelig over, at du gjorde det. Vi var det bedste team. Jeg savner dig mere end nogensinde, min smukke pige.

Se hele Jake Coates rørende hyldest til sin kone, som blev 31 år gammel, her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: