De nægter at give op: Nu afgør Højesteret vanvittig nabostrid

I 13 år har en sag mellem to naboer om en omdiskuteret retssag om et hustag med stærkt skinnende, sortglaserede teglsten, gjort livet surt for begge parter, som hver står stejlt på sit. Nu skal Højesteret afgøre sagen

Hustaget til højre skinner så kraftigt i sollys, at det generer nabokvinden. Den årelange strid har ført parterne hele vejen til Højesteret. Foto: Anita Graversen
Hustaget til højre skinner så kraftigt i sollys, at det generer nabokvinden. Den årelange strid har ført parterne hele vejen til Højesteret. Foto: Anita Graversen

På en villavej i Lystrup nord for Aarhus har en opsigtsvækkende sag om et 'nyt', skinnende hustag trukket to stridende naboer gennem en opslidende kamp, der har ført dem hele vejen til Højesteret.

Kan et hustag være så generende for naboerne, at de lider direkte overlast? Det var spørgsmålet, som landets absolutte retsinstans, Højesteret, skulle tage stilling til mandag formiddag.

Hustaget, der i 13 år har dannet ramme om nabo-konflikten, tilhører advokat Michael Serup, som efter nederlag i by- og landsretten selv har overtaget sagen og nu fremfører den for de fem dommere i Højesteret, der får det sidste ord i den årelange nabostrid.

- Enhver advokat, der går ind i en sag, forventer jo, at den får et andet udfald. Vi har valgt at søge tilladelse til at indbringe sagen, fordi vi mener, at det ville være umagen værd, og fordi vi mener, at den har generel betydning for andre end os. Det var det rigtige at gøre, fortæller han til Ekstra Bladet umiddelbart efter det endelige retsmøde.

Artikel fortsætter under billedet..

Michael Serup har valgt at fører sin egen sag i Højesteret, fordi den har en stor principiel karakter, mener han. Foto: Anders Zacho
Michael Serup har valgt at fører sin egen sag i Højesteret, fordi den har en stor principiel karakter, mener han. Foto: Anders Zacho

Lang og sej kamp
I 2005 fik parret Michael og Alice Serup nemlig skiftet deres brune hustag til et dengang mere moderne sortglaseret teglstenstag, men lige siden har det været til stor gene for nabokvinden, der har terrasse over for familien Serup. I syv år ventede hun på, at naboen skulle gøre noget ved problemet, men det skete ikke, og derfor bragte hun først sagen for Aarhus Kommune, hvorefter sagen endte på byrettens bord i 2012.

Efter diverse tilsynrapporter og tovtrækkeri mellem de to parter afgjorde byretten så i 2015, at det sorte teglstenstag var mere generende for den kvindelige nabo, end hvad man kan tåle. Her blev der lagt vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter, og derfor skulle Michael og Alice Serup mattere den side af taget, der vender ind mod naboen.

Den dom ville parret dog ikke acceptere, fordi deres teglsten var både lovlige og ikke stred imod områdets regler for tagsten. Derfor ankede de, men Vestre Landsret stadfæstede dommen, og nu er den altså havnet i Højesteret, hvor begge parter tydeligvis var dybt berørt af sagen. Den lange strid har gjort luften mellem dem så kold, at der ikke blev udvekslet så meget som et ord før eller efter retsmødet mandag formiddag.

Artikel fortsætter under billedet..

Da Ekstra Bladets fotograf besøgte adressen, dækkede et lag rim dog hustaget, der normalt skinner kraftigt i sollys. Foto: Anita Graversen
Da Ekstra Bladets fotograf besøgte adressen, dækkede et lag rim dog hustaget, der normalt skinner kraftigt i sollys. Foto: Anita Graversen

Michael Serup lagde i retten stor vægt på, at Højesteret bør overveje, at denne sag vil skabe præcedens for andre lignende sager, hvis de ikke ændrede landsrettens dom. Derudover er han naturligvis personligt involveret i sagen, der kan ende med at koste ham dyrt, og derfor har han nu selv overtaget tøjlerne:

- Vi havde en af mine kollegaer til at varetage sagen for os i de to første instanser, men nu har vi selv overtaget den for at se, om vi kan gøre en ekstra indsats. Det gør vi, fordi der er flere aspekter i sagen, som kan skæres anderledes - og så vil jeg gerne selv stå med ansvaret, hvis dommen skulle gå imod os, siger han.

Artikel fortsætter under billedet..

Ægteparret Pia og Hans Henrik Schjerbeck har fulgt sagen nøje, efter de selv stod med samme problem for otte år siden. Foto: Polfoto/Jan Dagø
Ægteparret Pia og Hans Henrik Schjerbeck har fulgt sagen nøje, efter de selv stod med samme problem for otte år siden. Foto: Polfoto/Jan Dagø
 

Principiel sag
Sagen har vakt stor interesse fra borgere over hele landet, der selv står i samme situation som de stridende naboer i Lystrup. i 2010 afgjorde Byretten i Aarhus en lignende sag fra samme by, hvor et ægtepar blev dømt til at fjerne deres skinnende tegltag, fordi det ligeledes generede naboerne Pia og Hans Henrik Schjerbeck.

Pia Schjerbeck fortæller til Ekstra Bladet, at de efterfølgende har fået mere end 50 henvendelser fra fortvivlede danskere, der føler sig generet af en nabos tegltag. Hun håber derfor, at Højesteret vil stadfæste Vestre Landsrets dom:

- Vi håber, at hun får ret i at tålegrænsen er overskredet, så hun kan få gjort noget ved sit liv, for vi ved jo, hvor hårdt der er. Det var også en plage for os, at vi ikke kunne være til stede med alt det lys, der skinnede ind i huset, og vi måtte leve for nedrullede gardiner.

Efter retsmødet ønskede nabokvinden ikke at udtale sig til Ekstra Bladet, før dommen er afsagt. Den dom afsiges tirsdag 16. januar kl. 12.

Nabostriden kort fortalt

I 2005 besluttet parret Michael og Alice Serup at udskifte deres brune tag til et sortglaceret teglstenstag.

Men det kraftige sollys, der skinnede over i en nabokvindes hus, generede hende så meget, at hun efter syv år indbragte sagen for Aarhus Kommune. Derefter gik sagen videre til Byretten i Aarhus.

1. december i 2012 afgjorde Aarhus Byret så, at tålegrænsen var overskredet, og derfor gav de kvinden medhold i hendes sagsanlæg.

Den dom ankede Michael og Alice Serup, men 7. oktober året efter stadfæstede Vestre Landsret dommen.

Derfor søgte Michael Serup, der til dagligt er advokat, tilladelse til at rejse sagen for Højesteret. Her fremlagde begge parter deres bevisførelse for de fem dommere mandag 8. januar 2018.

Den endelige dom bliver afsagt tirsdag 16. januar kl. 12.

476 kommentarer
Vis kommentarer