De nye bolighajer: Carlsberg fik slettet vigtigt dokument

Lejere opdagede i sidste sekund, at en servitut fra 1976 sikrer dem, at de skal have tilbudt at købe deres ejendom på andelsbasis, inden den sælges til anden side

Beboerne i Haraldsborg på Islands Brygge er rystet over, at Carlsbergfondet har fået slettet et centralt dokument, der efter deres mening sikrer dem retten til at købe ejendommen på andelsbasis. Foto: Philip Davali
Beboerne i Haraldsborg på Islands Brygge er rystet over, at Carlsbergfondet har fået slettet et centralt dokument, der efter deres mening sikrer dem retten til at købe ejendommen på andelsbasis. Foto: Philip Davali

- En rystende oplevelse, siger Flemming Lyngse, beboerformand i ejendommen Haraldsborg på Islands Brygge i København.

Flemming Lyngse er rystet over, at det er lykkedes Carlsbergfondet at få slettet en tinglyst servitut, der skulle sikre, at lejerne i Haraldsborg fik forkøbsret til at købe ejendommen på andelsbasis, inden den blev solgt til anden side. 

- Vi fandt servitutten den 18. april. Den blev slettet fra Tinglysningssystemet den 19. april. Det går op for mig, at det var et rent held, at vi overhovedet fik kendskab til servituttens eksistens.

Krumspring

Den slettede servitut er blot et af de mange krumspring, Carlsbergfondet foretog for at undgå at leve op til den såkaldte tilbudspligt i lejeloven, da fondet i foråret solgte seks ejendomme til pensionsselskabet PFA og de to pensionskasser for jurister, økonomer og ingeniører, JØP og DIP, for i alt 1,1 milliarder kr.

Sagen har vakt politisk opsigt, fordi Carlsbergfondet og pensionsselskaberne med en række finurlige selskabskonstruktioner lige op til handlen tilsyneladende helt bevist er gået efter at omgå tilbudspligten.  Flemming Lyngse ser den slettede servitut som et led i hele den strategi.

Skuffende

- Det er meget skuffende at opleve, at sådan et dokument bare kan slettes, uden at vi overhovedet er blevet orienteret, som vi ellers har ret til. Havde vi ventet blot 24 timer, ville servitutten være forsvundet, og vi ville nok aldrig have fundet ud af, at den findes, siger Flemming Lyngse.

I servitutten, der går helt tilbage til 1976, hedder det blandt andet, at 'ejendommen (.....) skal tilbydes lejerne med henblik på overtagelse af ejendommen på andelsbasis af et flertal af lejerne, inden ejendommen overdrages til anden side'.

Først afvist

En aktindsigt, som lejere i Haraldsborg har fået, afslører, at Tinglysningsretten i første omgang rent faktisk afviste Carlsbergfondets anmodning om at få slettet servitutten.

Det skete den 8. april i år med den begrundelse, at lejerne som påtaleberettiget ikke var medunderskriver på anmodningen.

Men i stedet for at gå til lejerne med deres foretagende, pudsede Carlsbergfondet det mægtige advokatfirma Plesner på Tingslysningsrettens medarbejdere. Og denne gang fik Carlsbergfondet sin vilje.

Plesner argumenterede med, at servitutten 'i sit indhold åbenlyst ikke er aktuel.'

"Deklarationen blev tinglyst i 1976 efter den dengang gældende lejelov. Tilbudspligten er i dag en ufravigelig ret jf. lejelovens § 100, hvorfor lejerne altid vil blive tilbudt overtagelse på andelsbasis, såfremt vilkårene herfor er opfyldte", skriver Plesner.

Fortiede oplysninger

Flemming Lyngse hæfter sig imidlertid ved, at Plesner ikke skriver noget til Tingslysningsretten om, at de er i fuld gang med at sælge ejendommen,  og at de ikke har tænkt sig at opfylde tilbudspligten.

- Enhver kan jo se, at det ikke er sådan, det skal fremlægges ud fra en hæderlig synsvinkel. Carlsbergfondet og Plesner bruger åbenbart samme metoder over for Tinglysningsretten som overfor os: De fortæller kun halve sandheder, og kun når det fremmer deres eget synspunkt.

 

 

.......................

 

Sagen kort

*Carlsbergfondet solgte i foråret seks ejendomme med i alt 704 lejemål til PFA og de to pensionskasser JØP og DIP.

*Efter lejeloven skal beboerne ved ejerskifte have tilbudt at købe ejendommen på andelsbasis, men ved hjælp af en række finurlige selskabskonstruktioner mener Carlsbergfondet og pensionsselskaberne, at de kan omgå tilbudspligten.

*Sagen har vakt politisk opsigt og ligger i øjeblikket på boligminister Inger Støjbergs bord.

*Samtidig forbereder beboerne i de seks ejendomme en retssag med henblik på at få handlen omstødt.  

   ...................

Ekspert: Beskæmmende opførsel

Det ser noget ’uldent’ ud.

Det mener Carsten Munk-Hansen, lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og ekspert i bl.a. fast ejendom og servitutter.

Han understreger, at både Plesner og Tinglysningsretten kan drages til ansvar, hvis de har slettet en servitut, der stiller lejerne bedre end den gældende lovgivning.

– Plesner argumenterer med, at servitutten er forældet. Men det afgørende er, om der er fuldstændig den samme tilbudspligt i servitutten, som der er efter lejeloven i dag.

– Hvis servitutten stiller lejerne bedre end loven i dag, så kan både Tinglysningsretten og advokatfirmaet gøres erstatningsansvarlig for det tab, som nogen måtte have lidt. Hvis lejerne har haft en videregående ret efter den tinglyste klausul, så har man jo snydt i forhold til lejerne, siger Carsten Munk-Hansen.

Beskæmmende

Han understreger, at det normalt kun er den påtaleberettigede part, der kan få en servitut slettet.

– I det her tilfælde er det lejerne. Det er jo dem, der har retten. Så hvis ejeren kommer og vil have noget slettet, så skal man jo være 100 procent sikker i sin sag.

Carsten Munk-Hansen hæfter sig også ved, at Plesner ikke siger noget om, at ejendommen rent faktisk er ved at blive solgt, og at man ikke vil tilbyde ejendommen på andelsbasis.

– Det forhold, sammenholdt med alt det andet, der er sket, viser jo, at der er noget uldent i det her. Det er lidt beskæmmende for så stor en aktør som Carlsbergfondet, at man prøver at omgå reglerne.

Lejerne skulle på banen

Også lejernes advokat, Thomas Rysgaard Rasmussen, hæfter sig ved Plesners ensidige forklaring til Tinglysningsretten.

– Plesner fortæller ikke, at der er et nært forestående salg, hvor lejerne ikke vil få tilbudt ejendommen, sådan som servitutten ellers foreskriver det. Hvis det havde været oplyst til Tinglysningsretten er min vurdering, at Tinglysningsretten havde holdt fast i udgangspunktet om, at de påtaleberettigede, nemlig lejerne, skulle på banen.

Slettet spor

Kommer det til en retssag, vil lejernes hovedsynspunkt være, at tilbudspligten angår sælger og ikke køber, som Carlsbergfondet hævder.

– I det lys er servitutten super interessant, fordi den helt klart handler om, at tilbuddet skal ske inden ejendommen overdrages. Så det er klart, at servitutten ikke har været rar læsning for pensionskasserne og Carlsbergfondet. Man har tilsyneladende forsøgt at slette sporene efter noget af det, der kan støtte lejernes synspunkt, siger Thomas Rysgaard Rasmussen.

....

Carlsberg: Ikke noget at komme efter

Carlsbergfondet ønsker ikke at debattere spørgsmålet om servitutten med Ekstra Bladet.

– I det jeg henviser til oplysninger fra Carlsbergsfondets advokat kan jeg oplyse, at servitutten var åbenbar overflødig, ophørt og ikke gældende efter sit indhold og aflystes af Tinglysningsretten efter paragraf 20 i tinglysningsloven, skriver Jane Benarroch, presseansvarlig i Carlsbergfondet.

Hun henviser desuden til disse citater fra Jens Otto Veile, kvæstor i fondet: 

 – Servitutten gav ikke lejerne en særlig retsstilling i forhold til lejelovens efterfølgende vedtagne lovregler om tilbudspligt. Aflysningen fandt sted som led i den almindelige oprydning i de på de seks ejendomme tinglyste servitutter. Servitutten var (.....) åbenbar overflødig, ophørt og ikke gældende efter sit indhold.

 

 

97 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere