De ordner dit læderkluns: Får kræft og kroniske sygdomme

Danske eksperter kalder arbejdsforhold for sydindiske garvere for horrible

Forstå hele historien på under et minut. Video: Uffe Weng

Det er langtfra ufarligt at forarbejde skind til indiske fabrikker, som leverer lædervarer til internationale og danske tøjvirksomheder.

Det afslører det danske medie Danwatch, som har kortlagt, hvordan bl.a. H&M og en række danske brands samarbejder med indiske fabrikker, som bruger garverier med dybt problematiske arbejdsforhold som underleverandører.

Åndedrætsbesvær
I Vaniyambadi fortæller to lokale indiske læger, som ønsker at være anonyme fortæller til Danwatch, at det vælter ind med garvere, som har kroniske lungeinfektioner med deraf følgende åndedrætsbesvær, hududslæt, kløe og svampeinfektioner.

– Der er meget støv på garverierne. Især når de børster og pudser de garvede skind, kommer der en masse støv, som de inhalerer. Støvet er overalt, og det kan de blive allergiske overfor, og allergien kan føre til kroniske lungeinfektioner, fortæller en overlæge på en privatklinik.

– Nogle kommer med allergiske reaktioner på kemikalierne, såsom åndedrætsbesvær, lungesygdomme, astma og kronisk hoste, fordi de bliver udsat for de kemikalier, de bruger i garveriet, fortsætter lægen, som bakkes op af endnu en læge på en offentlig sundhedsklinik i byen.

Garveriarbejder holder nyfarvet skind uden handsker. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder holder nyfarvet skind uden handsker. Foto: Uffe Weng
 

Horribelt
To danske eksperter har set Danwatchs videodokumentation fra de indiske garverier.

– Den (arbejdsplads, red.) lever slet ikke op til de arbejdsmiljøkrav, vi har i den vestlige verden. Det er helt oplagt, siger Harald Meyer, speciallæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Han kalder synet af garvere, som har hudkontakt med våde kromgarvede skind, for horribelt.

– Krom i det hele taget kan give allergier og cancer, så det er et problematisk stof, som man ikke skal have hudkontakt til. Man skal heller ikke inhalere det.

Garveriarbejder hiver skind ud af tromle på garveri uden beskyttelse af overkrop og hoved. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder hiver skind ud af tromle på garveri uden beskyttelse af overkrop og hoved. Foto: Uffe Weng
 

Astma og rygerlunger
Han uddyber, at ’dampe fra syrer og baser samt støv i luften kan give astma og kronisk obstruktiv lungelidelse - også kendt som ’rygerlunger’’.

Tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet Hasse Mortensen betegner arbejdsforholdene på de indiske garverier som rædselsfulde.

– Der er alle mulige risici for at få lemmer og kropsdele mast, kvæstet, klippet og gjort ved.

H&M indrømmer: Vi har ikke fuld kontrol

I H&M kan man aflevere sit gamle tøj og få en voucher, der giver 15 procent rabat på det næste tøjkøb. Den svenske modegigant, som har over 4300 butikker på verdensplan, bryster sig nemlig af at arbejde for bæredygtighed.

Når det kommer til at sikre sydindiske garveres arbejdsforhold indrømmer man dog, at der ikke er fuld kontrol fra H&M’s side.

’H&M arbejder ikke direkte med garverier, og en del af garvningen foregår længere tilbage i varekæden, hvor vi ikke udfører kontrol’, skriver H&M i en mail til Danwatch.

’Vi er opmærksomme på garveriprocessen og de problemer, der måtte opstå’, uddyber H&M over for Ekstra Bladet. 

Virksomheden oplyser, at man ønsker, at alle koncernens ’produkter skal produceres på en socialt og miljømæssigt bæredygtig måde’. Ambitionen er senest i 2025 at have fuld gennemsigtighed i varekæden, der vil sikre en ansvarlig læderproduktion fra bondegård til færdigt produkt.

Danske brands: Vi bruger ikke farlige garverier

Noa Noa, Ganni, Samsøe&Samsøe, DK Company og Bestseller fastholder, at de ikke bruger de pågældende garverier som underleverandører.

’I fattige udviklingslande er det en kendt problemstilling, at der kan være forhold, som ikke lever op til vestlig standard, og derfor har vi besøgt vores leverandører og deres underleverandører i Indien’, skriver Mette Lind Jensen, CSR-ansvarlig hos Samsøe&Samsøe, i en mail til Ekstra Bladet.

Ganni har ovenpå Danwatchs afsløring fået foretaget en tredjepartsundersøgelse, som ikke har vist problemer hos det garveri, brandet benytter. Det oplyser Gannis PR- og kommunikationschef, Alexandra Bernardini, som tilføjer, at man gør alt, hvad man kan for at løfte ansvaret ude i leverandørkæderne.

Løfte i fællesskab
’Hos Noa Noa kan vi på ingen måde acceptere, at mennesker kommer til skade i forbindelse med vores forretningsdrift, og derfor samarbejder vi med vores leverandører om at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd og nødvendig omhu’, lyder det fra finansdirektør i Noa Noa, Steen Kristiansen.

Ifølge Bestsellers kommunikationschef, Jesper Stubkier, virksomheden ’et generelt ansvar på industriniveau igennem samarbejder’ som andre brands, leverandører, myndigheder og NGO’er.

’For at vi kan få mere transparens og få varige forbedringer i hele tekstilleverandørkæden, skal alle interessenter løfte i fællesskab’.

DK Company, som står bag brands som Gestuz, Fransa og Inwear, skriver til Ekstra Bladet, at ’alle leverandører underskriver’ en manual, som sikrer overholdelse DK Companys adfærdskodeks i deres leverandørkæde - herunder hos underleverandørerne.

Sådan gjorde vi

Ifølge indisk handelsdata blev der i 2016 eksporteret for næsten en halv milliard danske kroner læderprodukter til Danmark.

Danwatch har med bl.a. besøg på garverier og fabrikker i Indien og granskning af indiske eksportdatabaser og shippingdata dokumenteret, at der er forretning mellem garverier, hvor ansatte udsættes for kritisable og farlige forhold, og fabrikker, som over en række måneder i 2018 har leveret læder til udenlandske og danske tøjvirksomheder.

Af hensyn til garveriarbejdernes sikkerhed, har Danwatch og Ekstra Bladet valgt ikke at nævne navnene på de besøgte garverier.

Kromsulfat og natriumsulfid i sække i forgrunden og wet-blues (kromgarvede skind) i baggrunden. Foto: Uffe Weng
Kromsulfat og natriumsulfid i sække i forgrunden og wet-blues (kromgarvede skind) i baggrunden. Foto: Uffe Weng
 

1 af 21 Arbejder hiver afsaltede skind op af kar. Foto: Uffe Weng
2 af 21 Garveriarbejder hiver skind ud af tromle på garveri uden beskyttelse af overkrop og hoved. Foto: Uffe Weng
3 af 21 Garveriarbejder holder nyfarvet skind uden handsker. Foto: Uffe Weng
4 af 21 Farvede skind hænger til tørre på loft. Foto: Uffe Weng
5 af 21 
6 af 21 
7 af 21 Kromsulfat og natriumsulfid i sække i forgrunden og wet-blues (kromgarvede skind) i baggrunden. Foto: Uffe Weng
8 af 21 Kar til at afsalte og forberede skind til garvning. Foto: Uffe Weng
9 af 21 
10 af 21 Ung arbejder bærer på stabel af våde krom-garvede skind. Foto: Uffe Weng
11 af 21 Garveriarbejder arbejder med våde, kromgarvede skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng
12 af 21 Garveriarbejder hælder svovlsyre i tromle med skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng
13 af 21 Skind efter afhårring, som er klar til at blive garvet med krom. Foto: Uffe Weng
14 af 21 Garveriarbejder har mistet sin langefinger efter en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
15 af 21 Garveriarbejder har mistet spidsen af sin lillefinger og en del af langefingeren i en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
16 af 21 Garveriarbejder har mistet spidsen af sin lillefinger og en del af langefingeren i en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
17 af 21 Kar med garvekemikalier og skindrester i baggrunden. Foto: Uffe Weng
18 af 21 
19 af 21 
20 af 21 Garveriarbejder læsser nyfarvede skind i bunker. Foto: Uffe Weng
21 af 21 Garveriarbejdere presser og strækker skind. Foto: Uffe Weng
83 kommentarer
Vis kommentarer