De professionelle: Køb på tvang er som roulette

Der er gået mode i at købe på tvangsauktion, mener professionelle

Morten Bendixen har siden 2009 levet af at købe på tvangsauktion, sætte i stand og sælge videre eller leje ud. Foto: Jan Sommer
Morten Bendixen har siden 2009 levet af at købe på tvangsauktion, sætte i stand og sælge videre eller leje ud. Foto: Jan Sommer
Følg Samfund

Tvangsauktioner er nogle gange som en kærre, der løber løbsk. Det mener Morten Bendixen, der siden 2009 har levet af at købe på tvangsauktion, sætte i stand og sælge videre eller leje ud.

Han ser flere private på tvangsauktioner nu end tidligere.

Købte ruin på tvang: Indbo var formue værd

- Jeg tror, det er, fordi der er gået lidt mode i det. Folk tror, de gør en god handel, og så er der noget ved spændingen ved at kunne byde. Det er lidt ligesom at spille roulette, siger han og fortsætter:

- Hvis folk har hår på brystet, så kan de godt gøre handel, men man skal se sig godt for, og man skal have skruet hænderne godt på, for det er stadig svært at få en håndværker i dag. Og så skal man have besluttet sig for, hvad man vil give på forhånd og have skrevet tallet øverst på sit papir. Det nytter ikke, at man bliver grebet af stemningen og byder 50.000 over.

 Kup eller katastrofe: Køb drømmehuset på tvangsauktion

Han mødte selv op for at byde på en ejendom i Helsinge, som ægteparret Kirsten og Ole endte med at købe.

- Vi andre vurderede den til at være meget mindre værd. Omkring det halve. For det første var det reelt kun grunden, man købte, det var en stor rodebutik, og beliggenheden er ikke noget at skrive hjem om, mener Morten Bendixen.

Læs mere om ægteparret, der købte sommerhuset her:

Ole og Kirsten købte på tvang: Faldt for beliggenheden

Christoffer Egelund kalder sig halvprofessionel på ejendomsmarkedet og bød 160.000 på sommerhuset i Helsinge som et privat hyggeprojekt, men stoppede derefter. Han vil ikke anbefale private at købe på tvang.

- Man risikerer at blive revet med, og udbuddet af ejendomme på tvangsauktion er så lavt og der er så meget til salg i fri handel, at der er meget mere mulighed for at gøre en god handel på den måde.

Christoffer Egelund, der kalder sig halvprofessionel på ejendomsmarkedet, advarer om, at man risikerer at blive revet med, hvis man byder på ejendomme på tvang. Foto: Jan Sommer
Christoffer Egelund, der kalder sig halvprofessionel på ejendomsmarkedet, advarer om, at man risikerer at blive revet med, hvis man byder på ejendomme på tvang. Foto: Jan Sommer
 

- Men der må jo være en grund til, at spekulanter byder på disse tvangsauktioner?

- Det er jo for at tjene penge, selvfølgelig. Men de kan også lave mange ting selv. Men det kan også være noget for nogen, der har ekstra overskud og lyst til en projekt, siger han og tilføjer at han, selv om han mener, at ægteparret Ole og Kirsten gav for meget for sommerhuset, havde set, at huset faktisk slet ikke var så dårligt, som det så ud.

- Alt med ejendomme er beliggenhed, og den her beliggenhed var sådan set særlig for nogen, der ikke går efter et sommerhus, der ligger i et sommerhusområde.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+