ABU JARBUAH, IRAK (Ekstra Bladet): Hvis Knud Andersen fik det, som han ville have det, så var han i princippet arbejdsløs. For som medarbejder for ngo’en Mission Øst, der er grundlagt i Danmark, møder han dagligt ofrene for krigen mod Islamisk Stat på allernærmeste hold.

– Jeg ville jo allerhelst ønske, at jeg var arbejdsløs. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at ønske, at de fortsætter med at slås. Så ville jeg fejle noget. Men jeg kommer nok heller aldrig til at ende med et almindeligt kontorjob, siger den 42-årige sikkerhedskoordinator.

I tre måneder har han været danskernes øjne og ører til situationen i Mosul, hvor han ugentligt deler alt fra hygiejne- til nødhjælpspakker ud. Eller som i dag, hvor Ekstra Bladet har fulgt ham til en lille landsby, hvor holdet bag Mission Øst netop har delt nødvendige gasvarmere ud.

Med en længere militær baggrund og som tidligere ngo-udsendt i bl.a. Kroatien, Kosovo, Bosnien og Somaliland, burde man tro, at den aktuelle krigszone blot var en ny i rækken for den garvede dansker.

Men her i Mosul, hvor Knud Andersen ankom, netop som offensiven mod Islamisk Stat blev indledt i oktober, er situationen anderledes.

- Jeg har faktisk aldrig prøvet noget lignende. Det er en nyoprettet stilling. Jeg skal også lige vænne mig til det her, og jeg har mange, jeg skal passe på. I starten herskede der generelt utrolig meget kaos i byen. Der så meget frygt overalt, siger han med tanke på de skæbner, som han selv møder eller hører om i felten:

Om en IS-soldat, der skulle brænde små børn af, men ændrede mening i sidste øjeblik og i stedet satte ild til landsbyens huse. Om nødhjælpskonvojer, der bevidst er blevet angrebet af granater eller selvmordsbombere. Eller om familier på flugt, som bliver truet af andre desperate familier, hvis de har været heldige at stå for tur til nogle af de nødhjælpsrationer, der bliver delt ud.

- Der findes nogle ganske frygtelige historier, og det er aldrig sjovt at lægge ører til. Det her er en brutal krig. Fra den ene side bliver tingene oftest løst med luftangreb - og det koster altså civile tab. Samtidig bliver IS mere og mere improviserende. Nu binder de granater på droner og lader dem falde ned i boligkvarterer, på felthospitaler.

- I øjeblikket bliver situationen i Mosul jo italesat som en befrielse. Men rigtig mange føler det ikke sådan endnu, forklarer Knud Andersen.

Når en hvid dansker kan kompromittere missionen
Morgenens mission startede før solopgang, er gået gennem adskillige irakiske og kurdiske checkpoints og planlagt - med danskerens sans for logistik, sikkerhed, koordinering og 'varme' øresnegl - ned til mindste detalje.

Præcis en time tager det Mission Øst-holdet at uddele de 500 gasvarmere til de ivrige og tililende beboere, der har ventet på dem. Fra holdet ankommer, får rigget til, får stillet folk i kø og i øvrigt afværget et internt opgør mellem to ledere i landsbyen, til den sidste varmer er delt ud.

- Vi havde faktisk overvejet militær beskyttelse. På grund af området. Der har været en del skudaktivitet i nærheden, og det er et ret mineret område. Men det eneste problem i dag var heldigvis at få styr på mængden af mennesker. Militæret kan jo også være en optrappende faktor, så man skal hele tiden veje for og imod, erklærer han, mens han - uden at slappe rigtig af endnu - forsøger at holde styr på tid, team og tomatsuppen, som er blevet serveret på den travle frokostcafe, hvor vi har gjort hold.

Får du aldrig lyst til at give op?

– Det kan da godt synes håbløst, for vi kan ikke hjælpe ALLE. Men man hjælper NOGEN. I aften ved jeg jo, at en masse familier i hvert fald har fået varme, erkender han.

I Danmark er det hans egen familie, der ikke uden ængstelse forsøger at følge med i nødhjælpsarbejderens hverdag med lange arbejdsdage - og nætter. Men visit hjemmefra er nu heller ikke det, som danskeren får mest af her i krigszonen.

- Nej, dem kan man ikke sige, jeg har mange af. Men de får heller ikke lov til at komme herned, griner han.

Alene denne uge har hans travle skema slået kolbøtter adskillige gange. For hver dag byder krigen på nye og uforudsete hændelser, ofre og nødvendigheder. Eksempelvis har holdet måtte ændre planer pga. en akut opstået operation for at hjælpe en gruppe af Mosuls lidende befolkning mod vinterkulden. For at undgå, at de skulle sove under åben himmel. 

De i forvejen sjældent ufarlige missioner kan dog blive endnu værre. Hverken af krydsild eller fare for mortergranater, men af noget så simpelt som en høj hvid dansker, der derfor - som i det omtalte akutte tilfælde - simpelthen er tvunget til at holde sig væk.

– Det er SÅ frustrerende, at jeg ikke altid selv kan møde de her mennesker, når vi deler ud. Men min tilstedeværelse kan bringe missionen i fare. Fordi jeg kan være et mål. Så selvfølgelig er jeg da bange. Men det skal jeg simpelthen være. Det er mit job at tænke de værste scenarier igennem. Kun sådan gør jeg mit job godt nok. Selv om jeg prøver ikke at samle på de allerværste historier, erkender han og supplerer så:

- Det er i princippet også irrelevant. Det handler ikke om, hvem der har været udsat for de værste brutaliteter eller har den mest grusomme historie. Ligesom vi også er ligeglade med folks religion, eller hvor de kommer fra. Så længe de er mennesker i nød, så skal de have hjælp. Hjælpen skal frem uanset hvad. Men vi bliver nok ikke færdige her lige foreløbig...

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Minerydderen: - Vi har aldrig set noget lignende

CHAMAKOR (Ekstra Bladet): Det er kun to uger siden, at to fiskere blev dræbt på samme sted, hvor Bishnu Mahat har sat os stævne. En lille landsby Nordvest for Mosul, hvor han i front for International Røde Kors’ minerydderenhed skal cleare det, der engang var en vandstation. Et område der i dag - efter IS har været forbi - nu er delvist ødelagt af luftangreb fra krigen og tungt mineret med ueksploderede sprængstoffer.

- Kan du se det ødelagte hus der? Jeg gætter på, at det er en mine, der blev udløst. Det kan jeg se på måden, det er styrtet sammen på, konstaterer den 32-årige minerydder om et faldefærdigt hus.

Forud for turen fra den kurdiske by Erbil har han formanet os til kun at holde bilen striks i de mudrede hjulspor og til ikke køre for hurtigt. Det er med andre ord ikke et område, hvor man ønsker at bilen skrider ud i et minefyldt landskab.

- Lige nu står vi to mellem to usikre områder. Bag den røde minestrimmel dér blev de to fiskere dræbt. IS har lagt så mange miner ud over det hele.

- En vejarbejder fortalte os forleden, at han på bare en dag selv havde fundet 30 IED's (Improvised Explosive Devices, red.). Det gjorde han stort set hver eneste dag. Til sidst satte han på egen hånd et skilt op for at advare folk i området, fortæller Bishnu Mahat.

Roligt, velovervejet og helt afslappet kan man ikke mærke, at han snart skal i gang med dagens mission med sit team, der består af ham selv, to irakiske mineryddere og selvfølgelig, som altid, en læge, der står klar i kulissen. Hvis nu...

Opgaven kan lyde simpel: At sikre vandstationen, så den kan genopbygges og tages i brug af lokalbefolkningen og den nærliggende flygtningelejr igen. Men sådan en operation kræver tålmodighed og skrider frem bogstavelig talt med museskridt.

Tænker du aldrig på, at dit næste skridt, kan blive dit sidste?

- Vi tager aldrig et skridt derude, før vi er sikre på, at området er sikret, smiler han overbærende.

Men han har også 14 års erfaring at lukrere på. Fra Nepal, hvor han er født og udlært, fra Irak, Congo, Iran, Afghanistan, Kuwait, og nu Irak igen til en hverdag omringet af landminer, vejsidebomber, lureminer, bilbomber, rørbomber og alverdens kreativt camouflerede sprængstoffer.

- Irak lider helt generelt af tungt minerede områder pga. de mange krige. Denne her gang har jeg været i Falluja, Ramadi og nu her. Og helt ærligt, ingen af os, har set noget lignende. IS har været ekstremt effektive, fortæller han, som han er ved at iføre sig sin uniform: Vest, visir, metaldetektor, radio, røde markerings-pinde, en skovl og et rødt flag, så han konstant er synlig på marken.

Overalt hvor IS slår sig ned, efterlader de et dødeligt spor af fælder. Gemt i sofaer, fjernsyn, køleskabe. Under køkkenfliserne, i tøjbamser og i senge. Selv skjult i lig og i den hellige Koran efterlader de alskens lureminer, sprængstoffer og dobbeltfælder, der kan udløses blot ved vægten fra et barn.

- Det går i høj grad ud over de civile. Særligt i de nyligt befriede områder, ser vi huse og marker fulde af gemte eksplosiver. Folk der vender tilbage til deres huse og landsbyer har ikke en chance. De bliver dræbt, sårede, mister deres kropsdele. Ingen kan vide sig sikre på, hvor de er - eller mere vigtigt, hvor mange der er.

- Vi ser rigtig mange trykpladebomber. Enheder som er nemme og billige at lave. Men vi ser også dobbeltfælder. Når først man har afmonteret én mine i et hus, så har de lavet en ekstra fælde nedenunder, forklarer Bishnu Mahat, der gennem årene har set gode kolleger miste både hænder, synet og selve livet, men aldrig selv er blevet såret.

- Ellers ville jeg ikke stå her, griner han.

Er du aldrig bange?

- Altså, hvis man følger standardprocedurene, så er man rimelig sikker. Dem der tror de kan klare sig uden, de er de værste.

Men du kan jo også blive narret?

- Ja, enig. Det er et meget risikabelt job, og det er kun få, der er i stand til det. Jeg er ikke den bedste minerydder i verden, men jeg er en af de få, der kan. Det gør en stolt. Men jeg gør det også for det humanitære aspekt i det. Ulykker sker alle steder. Men det er faktisk et ret sikkert job. Hvis du er veluddannet til det, slår han fast.

Herefter gennes vi væk fra området. I sikker, behørig og ansvarlig afstand. Hvis nu...

Selv går han den modsatte vej.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------