Gammel kærlighed ruster aldrig. Det er det skotske par, 45-årige Mairi Gordon og 43-årige Rhys Mclellan et levende bevis på. De var kærester, mens de var i begyndelsen af tyverne. Men parret slog dog op med hinanden i 1995. Dengang lovede de dog for sjov hinanden, at de ville gifte sig ude i fremtiden, hvis de begge var singler, når de havde passeret de 40 år.
De mødte så hinanden igen tilfældigt i 2015. Og der var straks amoriner i luften. Og kun to år efter den 25. marts 2017 blev parret gift hele 22 år efter, at de slog op med hinanden i 1995.
Det skriver flere medier heriblandt Edinburgh News, , The Scotsman og Daily Mail
Herunder kan man se bryllupsbilledet fra 2017, hvor Mairi og Rhys Mclellan poserer sammen med alle bryllupsgæsterne.
Make-up artisten Mairi siger til det skotske medie The Scotsman:
- Jeg glemmer aldrig den dag, hvor vi slog op, mens vi var unge. Vi sagde dengang til hinanden, at vi ville gifte os, hvis vi stadig var singler, når vi havde passeret de 40 år. Jeg kan stadig ikke tro, at det var netop det, som vi gjorde, fortæller Mairi.
Mens Mairi og Rhys var fra hinanden i 20 år, var der ingen af dem, der blev gift eller fik børn. Mairi var dog i et længere forhold ind til 2010, mens Rhys havde haft et par enkelte forhold, men dog var single det meste af tiden.
På et tidspunkt flyttede Mairi fra provinsen i Skotland til den skotske hovedstad Edinburgh, hvor hun pludselig stødte ind i Rhys mor, der gav hende telefonnummeret på hendes søn. Mairi kontaktede Rhys og efterhånden udviklede deres forhold sig til ægte kærlighed igen.
- I mine øjne har jeg nu giftet mig med den helt rigtige. I sidste ende nåede vi frem til målet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.