- De sagde, jeg onanerede i omklædningsrummet: Nu bliver Lars hængt ud med g-streng i sex-annonce

Sagen om Lars Skovgaard, der raser efter at være blevet bortvist fra et fitnesscenter, har nu taget en ny drejning

Lars blev bortvist fra Loop Fitness i Hjørring med anklager om at han skulle have udvist upassende adfærd. Nu bliver han hængt ud af familiemedlem til centerets leder med en sex-annonce, han ikke selv mener at have oprettet. Foto: Privat/Polfoto
Lars blev bortvist fra Loop Fitness i Hjørring med anklager om at han skulle have udvist upassende adfærd. Nu bliver han hængt ud af familiemedlem til centerets leder med en sex-annonce, han ikke selv mener at have oprettet. Foto: Privat/Polfoto

Efter at have trænet ved det lokale fitnesscenter Loop Fitness i seks år, fik Lars Skovgaard fra Hjørring for nylig et temmelig uventet opkald. Han var blevet bortvist fra centeret.

Da Lars Skovgaard spurgte hvorfor, fik han ifølge eget udsagn ikke andet svar end ’det ved du jo godt’.

Først, da Lars Skovgaards søster Malene kontaktede centret, fik hun en forklaring, som ifølge hende gik på, at Lars havde onaneret i omklædningsrummet, og at der var blevet fundet nogle pletter på et forhæng.

Efter, at Ekstra Bladet i går bragte historien, hvor den administrerende direktør i Loop Fitness afviste, at ordene ’onani’ og ’beluring’ var blevet nævnt, men fortalte, at Lars Skovgaard er blevet bortvist på grund af flere ’elementer’ af upassende opførsel, har sagen dog taget en ny drejning.

'Tilbyder sex/massage'
Flere har gjort både Ekstra Bladet og Lars Skovgaard opmærksom på billeder af en annonce fra Gul&Gratis, som er blevet delt flere steder – blandt andet i flere omgange fra et af Loop Fitness Hjørrings centerleders familiemedlemmer, hvor centerlederen også selv deltager aktivt i debat-tråden.

’hejsa ung butte sød fyr på 40 år tilbyder sex/massage i hjørring har stedet og er frisk på næsten alt så bare sig frem hvad du har af lyster 100% deskretion så ring eller sms’ lyder det tilsyneladende i annoncen fra Gul&Gratis, hvor Lars Skovgaard på to forskellige billeder figurerer kun iført en g-streng og et par høje lak-støvler.

På Facebook er billeder af annoncen blevet lagt op af centerlederens familiemedlem, med teksten: ’Heidi Amdisen (centerleder i Loop Fitness Hjørring, red.) er af Lars Skovgaard blevet hængt ud i diverse medier. Dette billede af Lars Skovgaard siger mere end 1000 ord…I rest my case!!!! MÅ MEGET GERNE DELES!’

- Jeg er godt nok oprettet inde på Gul&Gratis, men jeg har ikke oprettet den annonce derinde. Min profil derinde er tom, siger Lars Skovgaard til Ekstra Bladet. Han fortæller, at det er ham, der er på billedet, men afviser at have oprettet en annonce, der tilbyder seksuelle ydelser.

- Billedet er ægte nok, men det er et gammelt billede. De eneste, der har det billede, er mig og én anden. Så hvor det er kommet fra, ved jeg ikke. Selve annoncen er falsk, siger Lars Skovgaard, som ikke mener, det er på sin plads, at en ansat i fitnesscenteret, der har bortvist ham, deltager aktivt i en tråd, som hænger ham ud på den måde.

Opslaget fjernet og lagt op igen
Opslaget, der blev lagt på Facebook fredag aften efter Ekstra Bladets første artikel om bortvisnings-sagen, blev efterfølgende fjernet. Kort efter blev et nyt opslag med de samme billeder lagt op på den samme facebook-side, med ordlyden ’Lars Skovgaard har fået fjernet mit forrige opslag med dette billede. Det undrer mig en lille smule – hvorfor mon han har fået det fjernet???’

Ifølge Lars Skovgaard er det dog ikke ham selv, men nogle af hans venner, der anmeldte det første opslag til Facebook, hvorefter det blev fjernet.

Hos Loop Fitness fortæller administrerende direktør Brian Schneider, at han ikke har hørt om opslaget med annoncen og billeder af Lars Skovgaard, før Ekstra Bladet i dag gør ham opmærksom på det. Han har nu bedt centerets leder om at bede sit familiemedlem fjerne opslaget.

- Der er ingen vindere i den her sag. Jeg synes, det er en træls sag, og jeg synes, det er synd for de parter, der er med i den. Derfor har jeg ikke behov for, at der bliver pustet mere ild til den, og det er også derfor, at jeg har bedt om at få opslaget fjernet. Vi har ingen interesse i at holde den historie i gang, siger Brian Schneider.

Men har den annonce nogen relevans for bortvisningen?

- Nej, den annonce har ikke noget med bortvisningen at gøre. Den dukker jo kun op, fordi nogen nu forsøger at tegne et billede af, hvem han er. Det er der nogen, der har syntes har relevans. Men jeg har ikke kendt til den annonce før nu, så på den måde har den ikke noget med bortvisningen at gøre.

229 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere