De ulykkelige grækere

Grækerne stemmer i dag om en afbetalingsordning med resten af Europa. Vi er på besøg lige før sammenbruddet i et land, hvor ingen mener at skylde nogen noget.

Pigen smiler, men de fleste grækere er ulykkelige i disse dage. (Foto: Anthon Unger)
Pigen smiler, men de fleste grækere er ulykkelige i disse dage. (Foto: Anthon Unger)

ATHEN (Ekstra Bladet): Der er en pige. Hævet over massen på sin fars skuldre. Hun smiler.

Nogen rækker hende fanen. Tusinder og atter tusinder af grækere på pladsen elsker det. En voksen mand græder. 

Syntagma pladsen er fyldt. Vi står pakket mod hinanden. ’Oxi,’ råber konferencieren oppe scenen.’ Oxi,’ råber massen. ’Nej’et bliver ved hele aftenen i et ekko mellem scene og de godt 50.000 grækere foran, bag og ved siderne af den. Hvad enten det er udenlandske sympatisører, der bringer hilsner fra venstrefløjspartier i Spanien, Tyskland, England eller Irland. Eller det er græske musikere, der synger for ’den gode sag’. ’Oxi’, gjalder råbet.

Alle venter på premierminister Tsipras. Rygtet er, at han kommer og taler. Manden i spidsen for venstrefløjspartiet Syriza og for Grækenland, der har sat sig selv og sin nation op imod resten af Europa. Manden, der på vegne af grækerne har sagt stop. Det slutter her. Grækerne vil ikke mere, kan ikke mere, skal ikke mere. De kan ikke betale tilbage. De er blevet snydt. Af egne ledere. Af internationale banker. Af Tyskland. Af Merkel.

Se blot den lille pige. Uskylden er ophøjet i mængden. Bærende det græske flag. Det er sådan de ser sig selv denne aften. Små, uskyldsrene, men båret af hinanden mod en stor og uretfærdig verden midt i et tusmørkefald.

Han sad faktisk lige ved siden af allerede i flyet på vej til Athen.

Den ulykkelige græker.

’Det ser ikke godt ud,’ sagde Pantelis Atzis, familiefar, shippingmand og på vej hjem.

’Alt er ved at gå i stå. Der må kun hæves 60 euro om dagen. Og snart bliver det nedsat til 50, fordi de løber tør for 20 euro sedler. Man kan ikke engang betale gæld til sine venner. Men bankerne må ikke gå ned. Gælden er brugt på at holde dem oppe. Og bliver det et ’nej’, jamen, så aner jeg virkelig ikke, hvad der sker. Det bliver ren katastrofe,’ sagde Pantelis Atzis.

Den 37-årige græker stemmer i dag ’ja’. Men han tror, det bliver et nej, når grækerne stemmer om en hjælpe-, låne-, afdragspakke fra landets kreditorer. Heriblandt først og fremmest EU med tyske kansler Angela Merkel i spidsen, Den Internationale Valutafond (IMF) og den Europæiske Central Bank (ECB), den såkaldte trojka. 

Ikke alene er aftalen særdeles kompliceret. Fristen for den udløb også natten til onsdag. Og premierminister Tsipras forsøgte at få sig en helt ny og bedre aftale kort før deadline samtidig med meddelelsen om, at grækerne ikke kan betale til tiden. Hvilket vel svarer til, at en låner med gæld på en del millioner kroner i Danske Bank, meddeler banken, at han ikke kan betale sin gæld. Til gengæld vil han gerne låne nogle flere penge.

Merkel og kompagni sagde nej.

Pantelis Atzis drog som ung bort fra sit hjem i Athen. Han kom til London, blev uddannet og fik arbejde. For et par år siden døde hans far, og moderen blev alene.

’Det er kun derfor, vi er flyttet hjem,’ sagde han, smilede og rystede på hovedet. Da jeg spurgte den berejste Pantelis om, hvad forskellen er på Grækenland og andre vestlige lande, svarede han: ’I andre har offentlige systemer, der faktisk fungerer. Det er vel det vigtigste. Men der er så meget.’

Her er en, der ikke er bange for at lufte sin mening. Foto: Anthon Unger
Her er en, der ikke er bange for at lufte sin mening. Foto: Anthon Unger
 

Det er Grækenland. Det kan ikke blive meget værre. Til gengæld bliver det ved. 

Grækernes gæld er blevet lettet tre gange siden 2010. Men over de næste tre år får landet brug 375 milliarder danske kroner, siger en ny rapport fra Den Internationale Valutafond (IMF). Rapporten har desuden en god og en dårlig nyhed til grækerne. Den gode er, at IMF er enige med den græske regering i, at landet aldrig nogen sinde vil kunne betale gælden tilbage, hvorfor den må lettes endnu en gang. Den dårlige er, at havde grækerne overholdt deres aftaler med kreditorerne om reformer og fornuftigt statsbudget de sidste fem år, ville alt se overordentlig meget bedre ud for dem.

Fremtiden ville være lysere.

Hvorfor skal EU og IMF tro på, at grækerne vil leve op til en ny aftale?

 

Dagen inden den helt store nej-demonstration på Syntagma pladsen, kørte kommunisterne kampagne på pladsen.

’Vi siger ’nej’ til hele gælden,’ lød det fra den 22-årige Balatauos Charis. Hvilket nok vil komme bag på Merkel, IMF og ECB.

’Det er en gæld, der aldrig nogensinde er kommet det græske folk til gode. Den er kun kommet internationale banker til gode. Vi, det græske folk, vil ikke betale den,’ argumenterede Charis.

Han og hans kammerater kan måske karakteriseres som ’de vrede grækere’. De uddelte kampagnemateriale, hvor Angela Merkel og Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, udstilles som blodsugere, der ernærer sig af græsk hjerteblod og er en mørk magt og plage, der skal fordrives.

Balatauos er medicinstuderende. Han ved godt selv, at det er ungdom som ham, landet skal genopbygges på. 

’Og jeg skal nok blive og kæmpe for det. Men det bliver svært. Langt de fleste, der som mig tager en god uddannelse, kan ikke få arbejde her. Så de rejser til udlandet, så snart de er færdiguddannede. Bare vent, lige pludselig opdager man, at Grækenlands fremtid har forladt landet. Det er jo meningsløst,’ sagde Balatauos Charis.

 

Sveriges Television meddelte Ekstra Bladet det samme kort efter. At det var meningsløst.

Verdenspressen havde fyldt hotellerne i centrum af Athen op. Der stod TV-reportere og lavede ’standups’ rundt om Syntagma. Og gik man en tur kunne man høre bidder på forskellige sprog, der sagde ting som ’selv grækerne mener, at vi er nået til vejs ende’ eller ’der er dødt løb i meningsmålingerne’ eller ’nej, Thomas, ingen her ved, hvad kommer til at ske, hvis det bliver ’nej’. Eller en portugisisk tv-reporter spurgte ligefrem Ekstra Bladet, hvem der skulle demonstrere på pladsen i aften. For det var ærlig talt ved at være lidt forvirrende, syntes han. 

’Mandag var det ’nej’, tirsdag ’ja’, så var det…øh, men så torsdag, er det ikke torsdag i dag, og så i morgen er også ’nej’, men hvad med i aften,’ som han spurgte.

Grækerne opfandt det moderne demokrati. Nu er landet som det første moderne, vestlige land ved at gå bankerot. 

Britiske BBC flyttede i forrige uge ind på en hel etage med balkoner mod Syntagma pladsen på Hotel King George for at bevidne slaget.

Sveriges Television havde været rundt i hele Athen torsdag for at spørge forretningsejere og businessfolk, om de betaler skat. Hvilket var det meningsløse. Grækerne blev meget vrede over spørgsmålet. Størstedelen af dem medgav dog, at det gjorde de ikke så meget i - når kameraet var slukket. ’Men var det måske dem, som arbejdede hårdt hver dag, som var grund til den ulykkelige situation,’ lød omkvædet.

Ja eller nej. Det afgøres søndag ved en folkeafstemning. Foto: Anthon Unger
Ja eller nej. Det afgøres søndag ved en folkeafstemning. Foto: Anthon Unger

Syntagma pladsen syder. Massen messer ’Oxi’. Alle ’ja’ sigerne demonstrerer ved Det Olympiske Stadion. Men de er efter sigende ikke nær så mange som her i centrum. Omkring 18.000 mod 50.000. I meningsmålinger er der dødt løb.

Hr. Kostinopolous er her, fordi han er gammel nok til at kende historien, siger han. Han er urmager, 55 år, og husker folkeafstemningen i 1974, hvor grækerne afskaffede monarkiet. Nu håber han på en gentagelse.

’Det er fortvivlende. Vi kan ikke lade os styre af det nye, europæiske monarki med dronning Merkel. Jeg siger ’nej’, fordi jeg går ind for et stærkt og frit Grækenland, et solidarisk Grækenland, hvor man tager sig af de svage og respekterer de små næringsdrivende,’ siger han.

Det forunderlige er, at man kan høre samme argument fra ’ja’ sigere. At ’ja’ og ’nej’ kan have de samme begrundelser for deres valg i en afstemning, mange opfatter som for eller imod - om ikke Europa - så for eller imod euroen. Afstemningen søndag hævdes også af nogle at være om en så kompliceret aftale, at den ikke burde sendes til afstemning. De færreste vil kunne gennemskue, hvad de i virkeligheden siger ’ja’ eller ’nej’ til. To juristers forsøg på at få den aflyst af netop denne grund er afvist.

Kigger man ud over Syntagma denne aften, kan man dog heller ikke sige, at det græske folk finder sagen uegnet til en afstemning.

 

Dagen før interviewede Ekstra Bladet Kostas Zivas og hans ven, Filippos Stamos. Begge studerende. Henholdsvis internationale relationer og ingeniør.

’Indtil for nylig argumenterede jeg faktisk for, at mit studie var overflødigt. Det gør jeg ikke mere,’ sagde Kostas om at læse Internationale relationer: ’Jeg kan ikke se, vi har noget valg, hvis vi skal bevare et moderne Grækenland for kommende generationer og samtidig være i stand til at hjælpe dem, der har brug for det. Så er vi nødt til at stå sammen med Europa i alt.’

Hvorefter Filippos Stamos tilføjede: ’Jeg er enig i alt, hvad min ven siger, og derfor stemmer jeg ’nej’.’

’Men bliver det et ’nej’, så får Grækenland ikke bare en dårlig deal, så får vi en virkelig dårlig deal,’ gensvarede Kostas.

Mange grækere føler sig taget bagi. Foto: Anthon Unger
Mange grækere føler sig taget bagi. Foto: Anthon Unger
 

Der var engang, hvor Den Europæiske Union lignede en attråværdig begivenhed. Som var EU en eksklusiv koncert med moderne velfærd som hovednummeret. Og det gjaldt om at erklære sig som fan og få billetter hurtigst muligt, måske endda et backstage-pass, så man virkelig var sikret for fremtiden og ikke blev hægtet af udviklingen. Af denne koncert findes der i Grækenland kun en hul verselinje og en flov node tilbage.

Bankerne, skatteundvigelse og korruption har ødelagt det, siger venstrefløjen. Offentlig inkompetence, korruption, dovenskab og pensionssystemet er hovedårsagerne, siger liberale og borgerlige. 

Grækerne bruger 18 procent af deres bruttonationalprodukt på pensioner. Folk i visse brancher har taget deres otium som 52-årige. Andre – eksempelvis i det offentlige – har trukket sig tilbage langt tidligere. Ansatte i banker har gjort det som 40-årige med fine ordninger. 

Uanset årsager er gælden gigantisk. Uoverkommelig. Og alle erklærer sig uskyldige. Men set fra eksempelvis Tyskland bør man ikke kunne nyde livet uden at betale for det.

 

58-årige Thomas Thodos legemliggør mere end nogen den ulykkelige græker. Han siger, at det hele er hans generations skyld. Dog ikke ham personligt. Han arbejder 30 dage om måneden, tjener 12.800 euro og betaler 4.900 euro i skat om året. Eller rettere, hans datter betaler skatten for ham.

’Hvis ikke hun gjorde det, kunne jeg ikke leve,’ siger han, mens han insisterer på at vise sin kørebog i taxaen for at godtgøre, hvor meget han arbejder, mens han samtidig udpeger beboelsesejendomme, hvor lejlighederne står tomme, fordi folk flytter tilbage til familie i landsbyerne for at overleve.

’Men vi skulle have været klogere. Når min datter spørger; ’hvordan kunne I lade det ske,’ har hun jo ret. Det er sket over lang tid. Jeg har ikke noget godt svar. Det er der ingen, der har,’ siger Thomas Thodos.

Hans datter forlod Grækenland med det samme, da hun var færdiguddannet som læge. Hun fik at vide, at hun tidligst ville få et job i sit eget land otte år senere. Nu er hun flyttet til Essen i Tyskland, hvor hun arbejder på et hospital.

Thomas Thodos stemmer ’nej’. ’Vi må begynde forfra,’ siger han.

 

Pigen med fanen er ikke længere at se. Mørket er sat ind. Projektører er tændt på Syntagma pladsen. ’Oxi, oxi, oxi!’.

Så kommer han. Ind på scenen fra højre til aftenens suverænt største jubel. Som er han en rockstjerne. 40-årige Alexis Tsipras står i hvid skjorte med opsmøgede ærmer og lader sig hylde af massen omkring sig, før han går til mikrofonerne. 

Ret foran sig har premierministeren blandt andet udsigt til et demoskilt, hvorpå der står ’Unfuck Greece’. En ret uoversættelig, men præcis opfordring. Både Den Internationale Valutafond, den almindelige græker, både ja-sigeren og nej-sigeren, samt manden bag hele dette scenarie, Tsipras selv, mener, at Grækenland er ’fucked’, hvis ikke der sættes ind.

Premierministeren fører sig frem som en rockstjerne. Foto: Anhon Unger
Premierministeren fører sig frem som en rockstjerne. Foto: Anhon Unger
 

Nej-manden over dem alle møder mikrofonen.

 ’Vi skal vise vores beslutsomhed. Vi skal vise vores mod til at tage lykken i egen hånd og give det græske folk stemme,’ siger han.

Han taler lidenskabeligt. Ind i mellem med hævet arm og knyttet næve, eller mens han med håndkantslag hugger sine ord ind i aftenluften. Ord om i fremtiden at kunne leve ’med værdighed i Europa’. Hvilket kræver et ’nej’. 

’Vend ryggen til dem, der terroriserer jer. Ingen kan modstå denne passion og optimisme,’ siger Alexis Tsipras.

Godt 50.000 ulykkelige grækere bryder ud i jubel. De fleste her regner tydeligvis med en endnu bedre hjælpepakke, hvis de siger ’nej’. De fortjener det, synes de. Alexis Tsipras synes det samme.

39 kommentarer
Vis kommentarer