280.000 danske husstande betaler ikke licens. Det er cirka ti procent af alle husstande i landet. Men nye tal fra Mediawatch afslører, at kun 62 procent af de husstande, hvor den ældste person er i aldersgruppen 19-29, betaler licens.

Der er altså et kæmpe problem for licens-modtagere som Radio 24/7, TV2 Regionerne og ikke mindst DR med at holde på de unge, der vælger licensen fra, til trods for, at langt størstedelen er forpligtet til at betale. Undersøgelsen kommer på baggrund af et svar til Folketingets Kulturudvalg, hvor Kulturminister Mette Brock (LA) blev spurgt, hvor mange danskere, der fordelt på aldersgruppe, betaler licens.

Og her scorer de unge topkarakterer med hele 38 procent. Ekstra Bladet har onsdag været i kontakt med flere i aldersgruppen, der ikke betaler licens for at høre, hvorfor de smider licens-regningen i skraldespanden. Og her går tre begrundelser igen.

1. Økonomien
Christian Hansen er 23 år og for ham handler det helt konkret om økonomi:

- Jeg betaler ikke licens, fordi jeg synes, at det er en uretfærdig måde, det gøres på. Når en familie på fem skal betale det samme som én studerende, der får fem gange mindre ud af det, virker det ikke fair.

- Men bruger du nogen sinde DR's tjenester?

- Ja, det gør jeg. Og det kan godt være, at det er dobbeltmoralsk, men jeg ville gerne betale, hvis det var et mindre beløb, og det afspejlede, hvor mange der brugte det. Men det kommer an på prisen. jeg har 2.500 om måneden og skal betale, hvad der svarer til en hel måneds budget for et års licens - det hænger ikke sammen.

2. Bruger ikke licensbetalte ydelser
Og flere af dem, som Ekstra Bladet har talt med, fortæller netop, at prisen på licens simpelt hen er for høj, men modsat Christian bruger de slet ikke DR's ydelser. En af dem er Jonas Thomassen fra Nordjylland:

- Jeg betaler ikke, fordi det er mange penge, der forsvinder, som jeg ikke får noget ud af. Jeg betaler i forvejen min internetudbyder, så kan jeg ikke forstå, hvorfor DR vil have en bid af kagen også.

- Så du ser aldrig DR's programmer?

- Aldrig, så skulle det være, hvis nogen på Facebook har delt et klip fra et DR-program

- Men når du har adgang til Facebook på din computer eller smartphone, skal du jo betale medielicens, fordi du kan tilgå DR's ydelser?

- Det er korrekt, men jeg opsøger ikke dem som udbyder. Mit tv bruger jeg til at spille Playstation på, og min computer bruger jeg også til at spille på. Min telefon er til Facebook, så jeg bruger slet ikke DR.

Han synes nærmere, det burde være ulovligt for DR at opkræve licens:

- De ringer, og de sender breve med jævne mellemrum, men så får jeg noget indhold til min skraldespand. Jeg kan ikke helt se, hvordan det skulle være ulovligt for mig ikke at betale. Vil hellere spørge, om det ikke burde være ulovligt at kræve betaling, fordi man følger med tiden.

 

3. Principielt imod pålagt licens
Charlotte Karstensen er træt af, at man er tvunget til at betale licens, fordi man er pålagt en regning, man ikke selv har nogen indflydelse på:

- Jeg har valgt ikke at betale licens, fordi jeg synes, at det er direkte åndssvagt, det er et lovkrav, at man skal betale det, når det ikke er noget, man vælger at betale for, fordi man bruger det og har lyst til at se det. Det, at det er tvang, det generer mig. Hvis det var anderledes, og man betalte for de ting, man så, ville jeg gerne betale.

- Men bruger du nogen sinde DR's tv- eller net-ydelser?

- Det er yderst sjældent. Nogle gange læser jeg måske en artikel, men det er også det. Jeg bruger ikke deres tv.

- Men lovmæssigt skal du jo betale, og nu er du jo også bruger?

- Jeg kan godt forstå, at man burde gøre det, fordi det er et lovkrav, men det er så også derfor, jeg bliver lidt stridig. Jeg bruger det ikke. De bør finde noget, der interessere unge mere end at genudsende programmer som Matador igen.

DR forsøger at få de unge tilbage
Danmarks Radio står på mål for en del kritik blandt de unge licensnægtere, men den store mediekoncern får ikke alle licenskroner. De deles nemlig mellem alt fra andre medier til filmskoler. DR får dog langt den største del af den samlede pulje fra de danske husstande - 67 procent. Henriette Marienlund, mediedirektør i DR, mener, at debatten bliver for ensidig, når folk kun vælger licensen fra på grund af DR:

- Overordnet set så pålægger man folk at betale licens. Det er jo ikke noget, som vi har opfundet. Det er jo sådan, reglerne er. Men vi er naturligvis interesseret i vores finansieringsgrundlag, der jo også er Radio 24/7 og TV2 regionernes blandt andet. Så selvfølgelig vil vi gerne have, at folk betaler licens.

- Men kan du forstå kritikken, der lyder på, at I får en masse penge, som folk der ikke bruger jeres medie betaler jer?

- Jeg kan godt forstå. at der er nogle unge, som har brug for at tage debatten op, og jeg anerkender fuldt ud, at de har ret til at diskutere det. Vi oplever også bare, at mange unge siger, at de ikke har brugt os, men når man så spørger dem, om de har set det eller det, så kan de jo godt huske, at de har brugt en DR-tjeneste.

- Gør I noget for at få dem tilbage?

- Vi har en licens-kampagne rettet mod det yngre segment, og det, vi i virkeligheden forsøger os med, er at hæve oplysningsniveauet for, hvad public service er - hvad der binder sammenhængskraften i Danmark sammen. Alt i alt prøver vi at fortælle, hvad du betaler for, i stedet for hvorfor du skal betale.

Men mange brokker sig over prisen. Får man nok ud af sine licenskroner hos DR?

- Man får sindssygt meget ud af dem. Vi har radiotilbud, tv-tilbud og digitale tilbud, der er målrettet de yngre. Vi laver aktualitetsprogrammer, oplysningsprogrammer, nyheder og underholdningsprogrammer, og nogle gange så oplever vi, at folk tager det lidt for givet, fordi de tænker, at det bare er noget, der er der. Derfor forsøger vi at få gang i samtalen om, hvad vi egentlig laver.