De var gift i 71 år: Døde samme dag

Til døden os skiller - ægteparret Herbert og Frances døde med 12 timers mellemrum - se flere billeder af deres store kærlighed her

Den helt store kærlighed. Herbert og Frances var gift i 71 år, før de døde på den samme dag. (Foto: Privatfoto)
Den helt store kærlighed. Herbert og Frances var gift i 71 år, før de døde på den samme dag. (Foto: Privatfoto)

I disse moderne tider med løse forhold og online-dating kan det være svært at finde en kærlighedhistorie, der markant smelter dit hjerte og varmer din sjæl. Men indimellem dukker der stadig et par op, der for alvor giver håb om, at den helt store kærlighed stadig eksisterer.

Det kan i hvert fald sagtens siges om ægteparret Herbert DeLaigle og hans kone Frances, der efter 71 års ægteskab døde på den samme dag i fredags. 

Ægteparret var sammen blevet indlagt på et hospital i byen Waynesboro i den amerikanske stat Georgia. Her døde den 94-årige Herbert først klokken 02.20, mens hans 88-årige kone Frances døde nøjagtigt 12 timer senere.

Det skriver flere medier heriblandt CNN og WRDV

Sådan så Frances og Herbert ud, da de mødte hinanden i slutningen af 1940' erne. (Foto: Privatfoto)
Sådan så Frances og Herbert ud, da de mødte hinanden i slutningen af 1940' erne. (Foto: Privatfoto)
 

Det amerikanske ægtepar mødte hinanden helt tilbage i 1947 på en café, hvor Frances arbejdede. Og allerede året efter i 1948 blev de gift.

I et interview med tv-stationen WRDV fortalte Herbert i 2018, at han havde mødt den smukke Frances på caféen 'White Way Café', hvor hun dengang arbejdede.

- Jeg så hende ofte gå ind og ud af caféen, og jeg havde helt klart fået et godt øje til hende. Og så tog jeg mig endelig sammen og gik ind på caféen og spurgte, om hun havde lyst til at gå ud på en date med mig, forklarede Herbert og tilføjede, at deres allerførste date blev tilbragt med et biografbesøg.

Var soldat i 22 år
Herbert DeLaigle arbejdede som professionel soldat i 22 år. Han deltog i hele tre krige. Først i Den Anden Verdenskrig, derefter i Korea-krigen, og han afsluttede sin karriere som soldat med Vietnam-krigen.

Ægteparret boede i øvrigt sammen i Tyskland i seks år, fordi Herbert efter Den Anden Verdenskrig blev udstationeret i det europæiske land.

Ægteparret nåede i deres ægteskab at få seks børn sammen. De nåede også at opleve 16 børnebørn og 25 oldebørn. Og så fik de oven i købet også tre tip-oldebørn.

Ægteparret blev begravet i deres hjemby med en ceremoni i mandags.

Herunder kan man se ægteparret lige før deres 70 års bryllupsdag den 18. j uni i 2018.

Ægteparrets datter Helen Iris Delaigle skrev følgende til billedet:

'Disse to skal snart fejre 70 års bryllupsdag den 18. juni. Hjælp os med at fejre dem ved at ønske dem en lykkelig bryllupsdag.'

Ægteparret Herbert og Marilyn ses her med to af deres døtre. Læg mærke til, hvor kærligt, de stadig holder hinanden i hånden efter 70 års ægteskab.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere