De vinder Finn Nørgaard-prisen

Finn Nørgaard Prisen er blevet uddelt for første gang - til tre iværksættere, der inkluderer børn via idræt

Street Society afholder futsal turnering hver måned, hvor alle børn og unge bliver samlet op i busser og kørt til arrangementet. Foto: Privatfoto
Street Society afholder futsal turnering hver måned, hvor alle børn og unge bliver samlet op i busser og kørt til arrangementet. Foto: Privatfoto

Et-årsdagen for angrebet på Kulturhuset Krudttønden i København, hvor den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard mistede livet, bliver i dag markeret med uddelingen af den nye 'Finn Nørgaard Prisen'.

Finn Nørgaard blev dræbt, da han forsøgte at overmande og stoppe gerningsmanden, den 22-årige Omar El-Hussein, som affyrede skud mod Krudttønden ved terrorangrebet i København 14. februar sidste år.

I instruktørens ånd uddeler Finn Nørgaard Foreningen nu en pris til et projekt, der gør en forskel. Dette års vindere er organisationen Street Society, som dermed er de første til at modtage prisen.

- Finns hjerte bankede stærkt for mennesker, der er i en udsat situation eller er vokset op i socialt udfordrende miljøer.Sporten har en evne til at skabe positive relationer mellem børn og unge. Og Street Society inkluderer børn via idræt i en ikke-elitær form. Det er med stor taknemmelighed og beundring, at vi følger deres arbejde, og med glæde, at vi tildeler dem Finn Nørgaard prisen 2016, siger Ole Mølgaard, formand for Finn Nørgaard Foreningen, ifølge en pressemeddelse.

Både Dan Uzan og Finn Nørgaard fik blosmter fra Løkke søndag (Foto: Jakob Jørgensen) 112 - 14. feb. 2016 - kl. 12:12 Glemte terror-offer i sin nytårstale: Her er Løkkes reaktion på årsdagen

Street Society: Vi er meget beærede
Hos Street Society jubler man over prisen:

- Vi er meget beærede over, at Finn Nørgaard Foreningen har lagt mærke til os. Det viser, at frivillighed hjælper, og det er dejligt at nogen kan se de gode ting vi laver, siger Enver Uzeiri, som er medstifter af Street Society, til Ekstra Bladet.

Formålet med Finn Nørgaard Foreningen er at give støtte til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge. Hvert år d. 14. februar vil Foreningen derfor uddele Finn Nørgaard Prisen til en organisation eller person, som de mener, har gjort en forskel i forhold til foreningens mål.

Men det er ikke kun Street Society, der modtager en hjælp fra Finn Nørgaard Foreningen. De uddeler nemlig også to arbejdslegater - til FISKEN, som er et værested på Vesterbro, og Karolina Dam, som har mistet sin søn i krigen Syrien og nu arbejder med at styrke og støtte forældre til radikaliseringstruede børn.

Se også: Ekspert: Derfor er det vigtigt at huske terror-angrebet i København

Arbejder med børn i belastede områder
Street Society er en non- profit organisation, der blev etableret i 2014. Foreningen er stiftet af tre iværksættere, som i mange år primært har arbejdet med børn og unge i belastede områder i København.

Fodbold er den sport, som bliver dyrket mest blandt Street Societys målgruppe, og organisationen understreger sportens evne til at skabe positive relationer til børn og unge uanset køn, alder og etnicitet.

Ved deres turneringer er det ikke kun deltagernes sportslige kundskaber, der bliver bedømt:

- Vi bruger et pointsystem, som bedømmer spillerne på teknik, kondi, fairplay, venskab og nærvær. Ved turneringerne er det altså ikke nødvendigvis den bedste spiller, der får prisen, fordi ungerne også bliver bedømt på deres sociale færdigheder, siger Enver Uzeiri.

Ildsjælene bag projektet
De tre stiftere af Street Society har alle en baggrund, hvor de har arbejdet med børn og unge.

- Vi har en relation til de unge, som er altafgørende for, at vi kan hjælpe dem. Igennem vores fortid har vi kendskab til de børn og unge, som har brug for omsorg. Og det giver vi dem, siger Enver Uzeiri.

Se også: Vi frygter stadig terror et år efter angreb i København

Ideen til Street Society startede juleaften, da Enver Uzeiri sammen med en flok venner opdagede, hvor mange børn og unge, der rendte alene rundt på gaderne. De startede i første omgang en turnering juleaften, som de kaldte Niels Bay Cup.

- Der kom omkring 500 børn og unge, som deltog i turneringen, så nu afholder vi både en turnering juleaften, 1. og 2. juledag, siger Enver Uzeiri, som lægger vægt på at få de unge væk fra gaderne:

 - Efter det følte vi et behov for klubber til børn og unge, hvis forældre ikke har råd til at betale kontingent til børnenes sportsklubber. Gaden er et farligt sted at blive opdraget, så vi prøver at få dem ind i foreningslivet.

Helle Nørgaard mistede sin bror, Finn Nørgaard, ved attentatet mod København 14. februar 2015. (Foto: Philip Davali) Krimi Helle mistede sin bror til terror - og så døde deres far af sorg

 

Fremtidsdrømme
Street Societys vision er at skabe et sundt og positivt fælleskab for børn og unge via street-aktiviteter. På den måde skal organisationen rumme ungdommen på tværs af bydelen og nedbryde de geografiske grænser. Men Enver drømmer også om at kunne hjælpe børn og unge på fuld tid:

- Jeg håber, at vi i fremtiden får et værested, hvor vi kan hjælpe unge med at få et arbejde eller en praktikplads. Vi vil gerne udvikle de her børn og unge som mennesker ved hjælp af gode rollemodeller og værdier, siger Enver, som selv er vokset op med et stærkt værdisæt:

- Det kan godt være, at jeg lyder naiv. Men kærlighed er stærkere end had, og min drøm er at samle alle børn og unge fra gaderne, og ind i foreningslivet. Vi kan udvikle hinanden til bedre mennesker.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere