’De vinder, hvis vi lader os kue’

Et år er gået, efter terroren rystede Danmark. To personer døde i en kamp, hvor de forsvarede deres værdier: ytringsfrihed og religion. Søndag mødtes utallige danskere for at mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan

Sådan foregik terrorangrebet (Video: Lasse Brøndal, Caroline Clante og Mikkel Cramon (redigering) / Grafik: Mikkel Lund & Frans Wej Petersen / Foto: Kenneth Meyer)

Søndag var årsdagen for et døgn, hvor terroren ramte Danmark. To mennesker mistede livet i kampen om værdier, der betød meget for dem. Finn Nørgaard døde for ytringsfriheden, mens Dan Uzan døde for sin religion.

Søndag aften valgte flere borgere at møde op foran Krudttønden for at ære og minde de to dræbtes heltemodige gerninger.

Se også: Ekspert: Derfor er det vigtigt at huske terror-angrebet i København

- Vi er her for at vise sympati for de pårørende, og fordi vi skal stå sammen på tværs af forskellige grupper i samfundet. Vi skal vise verden, at vi værner om vores frihed og demokrati, sagde ægteparret Lena og Kristian Pedersen, da Ekstra Bladet mødte dem foran Krudttønden kun meter fra det sted, Finn Nørgaard blev skudt en kold februardag sidste år.

Ægteparret Lena og Kristian Pedersen vil ikke acceptere, at terrorister skal bestemme, hvordan man skal leve i Danmark (Foto: Jakob Jørgensen).
Ægteparret Lena og Kristian Pedersen vil ikke acceptere, at terrorister skal bestemme, hvordan man skal leve i Danmark (Foto: Jakob Jørgensen).
 

Parret havde taget turen fra Frederiksværk for at bakke op om, at ingen skal bestemme, hvordan man skal leve sit liv i Danmark.

- Her skal vi have lov til at gøre, som det passer os. Vi skal ikke lade os kue, for så vinder de, fortalte parret, inden de skulle deltage i et fakkeloptog mod synagogen.

'I Finns ånd'
På en strækning fra Krudttønden, forbi Dossering, over Dronning Louises Bro og med en destination i Krystalgade fulgtes politikere, pårørende, gamle venner og borgere, der ville vise deres respekt, i skæret fra de utallige lys, der viste vejen mod synagogen.

Bodil Hjort var til et middagsselskab med Finn Nørgaard to uger, inden han blev dræbt. Hun fortæller, at optoget havde været lige i hans ånd (Foto: Jakob Jørgensen)
Bodil Hjort var til et middagsselskab med Finn Nørgaard to uger, inden han blev dræbt. Hun fortæller, at optoget havde været lige i hans ånd (Foto: Jakob Jørgensen)
 

En af dem var Bodil Hjort. Hun havde fjorten dage før drabet på Finn Nørgaard siddet til bords med ham til en middag hos en fælles veninde. En middag, der gav anledning til en snak om deres fælles passion for at hjælpe svage personer i samfundet.

Både Dan Uzan og Finn Nørgaard fik blosmter fra Løkke søndag (Foto: Jakob Jørgensen) 112 - 14. feb. 2016 - kl. 12:12 Glemte terror-offer i sin nytårstale: Her er Løkkes reaktion på årsdagen

- Han var en utrolig imødekommende og empatisk person. Han var en tro følgesvend, der altid var lige i baggrunden, hvis man havde brug for støtte, sagde Bodil Hjort, efter hun havde tændt et lys for sin afdøde ven.

- Jeg synes, det er smukt, at så mange personer er mødt frem i aften. Når vi samarbejder, sker det gode. Det her er lige i Finns ånd.

’Han var fantastisk’
Ved optogets afslutning foran synagogen takkede Københavns rabbianer Jair Melchior for, at så mange personer havde valgt at bruge deres søndag aften på at mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan.

- De forhindrede ham (Omar El-Hussein, red.) i at tage flere liv, men desværre mistede de deres eget. Lys har vist os vejen, og nu skal vi lade lysene tale, afsluttede han.

Gitta Meyer, der er medlem af synagogens menighed, deltog sammen med en gruppe venner i optoget for at markere, at ’de går ind for tolerance’. Men hun savnede, at flere grupper i samfundet var mødt op.

- Jeg synes godt, at repræsentanter fra det muslimske samfund kunne være mødt op for at vise deres tolerance. Men det er åbenbart ikke alle, der føler sig som danskere.

Hun kendte Dan Uzan fra synagogen og fortæller, at han var et helt specielt menneske.

- Han var fantastisk. Han var et menneske, der kun osede af varme og kærlighed.

146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere