Deler rørende billede: Kun tre børn overlevede

Michael Rachlins familie blev deporteret fra den litauiske by Kybartai blot to uger før en masseudryddelse af byens jøder

Michael Rachlins far er drengen i tyrolerdragten, der rager op på øverste række. Billedet er taget i en jødisk børnehave i den litauiske by Kybartai, og kun tre af børnene på billedet var i live, et år efter det blev taget. Privatfoto
Michael Rachlins far er drengen i tyrolerdragten, der rager op på øverste række. Billedet er taget i en jødisk børnehave i den litauiske by Kybartai, og kun tre af børnene på billedet var i live, et år efter det blev taget. Privatfoto

Det er 1941 og sommer i den litauiske by Kybartai, da Michael Rachlins far og bedsteforældre uden forklaring bliver deporteret fra deres hjem.

De bliver ligesom mange andre familier på den tid sendt til Sibirien, og selvom det selvfølgelig er frygteligt at blive deporteret og ikke vide hvorfor, så reddede det paradoksalt nok deres liv.

For blot 14 dage senere blev Sovjetunionen invaderet af den tyske hær, og alle jødiske familier i Rachlin-familiens hjemby blev ofre for den tyske antijødiske politik.

- Man samlede simpelthen alle byens jøder, og der boede rigtig mange jøder i det område, tog dem ud til en lade uden for byen, gravede et stort hul og skød dem alle sammen, fortæller Michael Rachlin.

I anledning af, at det mandag er international holocaust-dag og 75-året for befrielsen af fangerne i Auschwitz, har han lagt et billede på Facebook, der viser faderens børnehave ca. et halvt år inden invasionen.

Kun tre af børnene på billedet overlevede.

I uvished
Michael Rachlins bedsteforældre var Rachel og Israel Rachlin, som mange nok kender som forfatterparret bag bestselleren '16 år i Sibirien'. Selv er Michael Rachlin journalist og i dag redaktør og kommunikationsansvarlig ved Det Jødiske Samfund.

Han fortæller, at familien under krigen levede i uvished om, hvad der var sket i deres hjemby.

- Der verserede selvfølgelig en masse rygter, og de fik en masse ting at vide, men det var slet ikke noget, man kendte omfanget af eller forstod, siger han.

Først da krigen var slut, gik sandheden op for bedsteforældrene. Alle dem, de kendte fra hjembyen, var døde.

Michael Rachlin er som mange andre jøder vokset op med historien om, hvad der skete dengang, men det er først for et par år siden, at hans far, Schneur Rachlin, viste ham det billede, der symboliserer, hvor tæt de var på udryddelsen.

- Jeg vidste godt, hvordan det forholdt sig. Jeg var for ti år siden på en rejse tilbage til Litauen med min far, hvor vi hørte mange historier og snakkede med de lokale, hvis forældre havde set, hvad der var sket.

- Det er noget, der tager lang tid. De fleste familier, som har haft det her inde på livet, ved, at det tager generationer at bearbejde. Og i min familie har vi endda ikke haft det så tæt på som i andre familier, siger han.

Han ved, at det lykkedes én af de andre overlevende på billedet at flygte med sin familie til Canada, men ellers kender han ikke de andre børns skæbner i detaljer.

En advarsel
For Michael Rachlin er familiens historie ikke noget, der fylder til hverdag. Men på en dag som 75-årsdagen for befrielsen af Auschwitz tænker han lidt ekstra på alt det, der skete dengang, fortæller han.

- For mig handler det om, at vi alle sammen kan blive advaret om, hvad der kan ske, når vi holder op med at tale om hinanden som mennesker og i stedet taler om andre som symptomer på noget, vi ikke bryder os om. Det er ikke kun en vigtig dag for jøderne, det er en vigtig dag for os alle sammen, siger han.

Han håber, at hans families historie kan få folk til at bruge en kort stund på at tænke over det.

- Det er vigtigt, at vi bruger det som en advarsel om, hvad racisme, uvidenhed og intolerance kan føre til, men for mig er det ikke så vigtigt, hvilke paralleller der drages til ting, der sker i dag, og det har jeg heller ikke rigtig lyst til at tale om på en dag som i dag, siger han.

Michael Rachlin er bror til radiovært Dan Rachlin, og faderen Schneur er bror til journalist Samuel Rachlin.

Bedsteforældrene Rachel og Israel Rachlin fik aldrig ordentligt svar på, hvorfor de blev deporteret til Sovjetunionen dengang.

Israel Rachlin døde i oktober 1998, og Rachel Rachlin døde få måneder efter.