Delfin på besøg i dansk havn: - Det har jeg ikke hørt om før

Havnebassinet i Aalborg har fint besøg af delfinen Flipper i disse dage, hvor han underholder de fremmødte nordjyder

Se delfinen springe rundt i Aalborg Havn. Privatoptagelse/ Jakob Hansen

Indbyggerne i Aalborg har de sidste par dage måske troet, at de har set syner, når de har set en glad lille delfin hoppe lystigt rundt i vandet ved havnen. Men den er god nok. Der er en delfin løs i Aalborg Havn.

Seniorforsker ved Aarhus Universitet Jonas Teilmann har ikke selv set den omtalte delfin, men han fortæller til Ekstra Bladet, at det er usædvanligt, at man ser dem i Danmark.

- Normalt lever de almindelige delfiner ude i Atlanterhavet. Typisk fra Den Engelske Kanal ved Irland og ellers syd på ud mod Biscayen. De kan godt besøge danske farvande ude i Nordsøen, og en sjældent gang i de indre farvande. Men at de kommer helt ind i Limfjorden, det har jeg ikke hørt om før, siger Jonas Teilmann.

Ifølge Jonas Teilmann vil delfinen sagtens kunne klare sig og finde hjem. Er den syg, vil der være en risiko for, at den ender sit liv oppe på stranden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Jonas Teilmann fraråder at man sejler i speedbåde i nærheden af delfinen, da det larmer voldsomt under vandet, og man kan risikere at ramme dyret med bådens propel. Han anbefaler, at man holder afstand til delfinen, men hvis man ligger stille i vandet eller padler rundt og den kommer hen til en, så skal man bare nyde oplevelsen. Foto: René Schütze
Jonas Teilmann fraråder at man sejler i speedbåde i nærheden af delfinen, da det larmer voldsomt under vandet, og man kan risikere at ramme dyret med bådens propel. Han anbefaler, at man holder afstand til delfinen, men hvis man ligger stille i vandet eller padler rundt og den kommer hen til en, så skal man bare nyde oplevelsen. Foto: René Schütze
 

- Kan man hjælpe sådan en delfin ud, hvor den hører til?

- Ikke på anden måde end ved at fange den og sejle den ud for at sætte den løs, hvor den hører til. Men det vil jeg ikke anbefale, for de her delfiner bliver meget let stressede. Der er eksempler på, at de dør ombord på skibet, eller hvis man har forsøgt holde dem i fangenskab, at det ikke lykkedes. Det er ikke en delfinart, man kan have i fangenskab eller få til at yngle. De er vant til at have frihed og være ude på de store have, så man skal lade dem være, hvor de er.

- Hvad er delfinens chancer for at klare sig, hvis den ikke finder tilbage?

- Der kan være masser at leve af der, så det kan være, at det ikke er et problem. Måske kan man have glæde af den i Aalborg i længere tid. Det kan også være, at den forsvinder i løbet af nogle få dage, forhåbentlig ud i Kattegat. Hvis den først forvilder sig ind i Limfjorden, kan den få svært ved at finde ud igen.

- Kunne sådan en delfin ikke godt blive lidt ensom i Aalborg, det er jo et flokdyr?

- De er flokdyr, men vi har faktisk eksempler på i de danske farvande, at der har været enlige delfiner i længere tid, og de kan godt få selskab af marsvin. De kan også blive forelskede i en bestemt båd, der tit kommer forbi. Det kan også være en bøje, så ligger den altid ved den samme bøje. Det lyder lidt ensomt, hvis man skal være ven med en bøje. Der er eksempler på, at de har levet i vores farvande på den måde, og at de så pludselig er væk. Forhåbentlig har de fundet tilbage til deres flok ude i det store åbne hav.

- Så vi håber på, at den finder tilbage til sin flok og ikke forelsker sig i en bøje på vejen?

- Det ville være en måde at vide, hvor den er, så mange mennesker kan tage ud og nyde den i det næste stykke tid, siger Jonas Theilmann.

Sådan kender du forskel på en delfin og et marsvin

Man kan kende forskel på arterne ved at se på tænderne. Marsvin har en afrundet tand, der ligner lidt en spade. Den er smal i det og rund ovenpå. Delfiner har spidse tænder, ligesom en kegle.

Marsvin har ikke et næb der stikker frem, det er mere afrundet. En almindelig delfin har et forholdsvist langt tyndt næb.

Delfiner har et gult felt på den bagerste del af kroppen, og den vil have flere farver og tegninger. Et marsvin er mørk foroven og hvid forneden.

De to forskellige arter kan godt have samme størrelse.

Marsvin har en mere trekantet rygfinne, hvor en delfins rygfinne er lidt mere sejlformet. Den går lidt bagud og spidser til.

Det er meget usædvanligt for marsvin at hoppe op af vandet, hvilket man typisk ser delfiner gøre.

Kilde: Jonas Teilmann, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelse i Roskilde, Aarhus Universitet.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere