Demens-ekspert: Frustrationen vokser

PLEJEHJEMSSVIGT: Søndag svarede demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen Else Hansen på læsernes spørgsmål om demens og pleje. Du kan læse nogle af svarene herunder

Elses barnebarn, Charlotte Ahm, er dybt skuffet over, at Aarhus Kommune har gjort alt for at stoppe TV2-dokumentaren, og alt for lidt for at hjælpe hendes farmor. Video/redigering: Ernst van Norde, Emma Svendsen

Hvad er omsorgssvigt, og hvad skal man gøre, hvis man har mistanke om, at det sker på et plejehjem?

Søndag svarede demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen Else Hansen på læsernes spørgsmål om blandt andet omsorgssvigt og plejen af demente.

Ekstra Bladet har samlet de mest relevante spørgsmål og svar nederst i denne artikel.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Demens-ekspert Else Hansen gav søndag svar på en række spørgsmål om demens og pleje. Foto: Alzheimerforeningen
Demens-ekspert Else Hansen gav søndag svar på en række spørgsmål om demens og pleje. Foto: Alzheimerforeningen
 

Stigning i antallet af henvendelser
Else Hansen beskæftiger sig til daglig med blandt andet Alzheimerforeningens Demenslinie. Ifølge hende har Demenslinien gennem de sidste år fået mange henvendelser fra bekymrede pårørende, som mener, at de oplever omsorgssvigt på plejehjem.

- Når de pårørende så klager over det, bliver der ikke lyttet til dem. Mange pårørende oplever også, at de ikke bliver inddraget i behandling og pleje. De oplever en usikkerhed om, hvorvidt de ældre får den rigtige omsorg og pleje - og om der er den fornødne faglighed, fortæller Else Hansen.

- Inden for de seneste par år har denne tendens været kraftigt stigende. Frustrationerne er blevet større, og de pårørende føler sig mere overset end nogensinde, siger hun og tilføjer:

- Efter at Elses historie om omsorgssvigt på Kongsgården i Aarhus er kommet frem, har vi fået endnu flere henvendelser end normalt, som beretter om lignende oplevelser.

Samfund - 12. jul. 2020 - kl. 06:34 Pårørende i oprør: Sådan svigtes de ældre

Du kan læse spørgsmål og svar fra søndagens live-artikel med demens-ekspert Else Hansen herunder.

Sådan kan du gøre som pårørende

Omsorgssvigt er, når en person ikke får den pleje, behandling og omsorg, som vedkommende har behov for.

Det kan være svært at hjælpe en person med demens, som ikke vil have hjælp, og som måske oven i købet bliver vred. Det kræver faglig kunnen, pædagogisk snilde og vedholdenhed.

Der findes mulighed for at bruge magtanvendelse, men alle pædagogiske metoder skal være afprøvet først, og der skal lægges en plan for, hvordan man kan undgå magt i fremtiden.

Samtidig skal magtanvendelse altid anmeldes.

Det er vigtigt at være i dialog med personalet og i første omgang italesætte problemet overfor kontaktpersonen. Hvis man ikke oplever at blive hørt, må man gå videre til ledelsen. Man har altid mulighed for at tage en bisidder med til mødet. 

Hvis man stadigvæk ikke bliver hørt, og omsorgssvigtet fortsætter, kan klagen gå videre til omsorgschef og/eller borgmesteren i kommunen. Samtidig er det en rigtig god idé at sende en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som har tilsynsforpligtigelse.
Man er også meget velkommen til at kontakte Alzeimerforeningens Demenslinie for råd og vejledning.

At få stillet en demensdiagnose er voldsomt, og de fleste går i en form for chok. De skal først finde ud af, hvordan de kan få en hverdag til at fungere på trods af sygdommen.
Også yngre mennesker kan få stillet en demensdiagnose. Den yngste, jeg har mødt, har været sidst i 30'erne.

Med hensyn til, om det er utrygt, så ja - det er svært, når man ikke ved, hvordan sygdommen vil udvikle sig, og dermed hvordan fremtiden vil blive. Derfor er det vigtigt, at man ved, at man bliver taget godt af, når sygdommen bliver fremskreden.

Sygdommen gør, at erkendelsen efterhånden forsvinder. Man glemmer så at sige, hvad man har glemt. Det kan gøre det sværere at yde omsorg for personen, som ikke ser behovet for hjælp.

Derfor kræver det faglig dygtighed og kunnen på plejehjemmene.

Det er vigtigt at starte ud med åbenhed omkring sygdommen. Spørg ind til, hvordan personen har det, og find ud af, i hvilke situationer vedkommende har det godt. Få talt om, hvad der er vigtigt for ham/hende, og hjælp hende med at få en god hverdag på trods af sygdommen.

Sørg derudover for at få kontakt til kommunens demenskoordinator, som kan støtte igennem hele forløbet. Koordinatoren kan desuden hjælpe med, at din mor eller far kan holde sig aktiv, og du vil muligvis kunne blive tilbudt at komme i pårørendegruppe eller pårørende-undervisning. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune.

Af praktiske ting er det en god idé at sørge for at få lavet et plejetestamente og en fremtidsfuldmagt.

En god idé er at få nedskrevet din mors eller fars livshistorie. Vedkommende vil få glæde af at fortælle om sit liv, og samtidig vil det være et vigtigt redskab til at yde den rette omsorg, når du får forståelse for, hvilket liv hun har levet, og hvilken person hun er.

Livshistorien vil også kunne give hende glæde senere i forløbet, især hvis der er mange billeder og gode fortællinger.

Ofte er det en kombination af plejebehov 24 timer i døgnet og en pårørende, som er svært belastet af opgaven og selv risikerer at blive syg. 
Det er en af de sværeste beslutninger gennem hele forløbet, da det er forbundet med en følelse af svigt, skyld og savn. Men det er en beslutning, som ofte er nødvendig for at forhindre, at den pårørende bliver alvorligt syg. 
På grund af den store belastning har man som omsorgsgiver 60 procent større risiko for selv at blive syg og dø. Derfor er det vigtigt med støtte og opbakning fra familie, venner og fagpersonale, når beslutningen skal tages.

Det er vigtigt at være åben omkring sygdommen, også overfor børnebørnene.

De registrerer helt sikkert alt, men har brug for en forklaring. Der findes eksempelvis gode børnebøger, som man kan tage udgangspunkt i.

Det er vigtigt at fortælle, at det er sygdommen, der gør, at farfar har ændret sig, men selvom han ikke kan huske navnene, kan han stadig have glæde af at være sammen med familien.

Børn er heldigvis ofte meget umiddelbare og ikke så kritiske, så tit hører vi, at samværet kan være til glæde for både bedsteforældre og børnebørn. 

Personer med en demenssygdom kan ofte have glemt, at nogle mennesker fra deres liv ikke længere er her.

Når man fortæller, at vedkommende er død, kan det være som at høre det for første gang, og derfor en voldsom oplevelse for den demente.

Hvis personen med demens omtaler en afdød person, kan det derfor være en god idé at tale om personen og snakke om gode oplevelser med vedkommende uden altid at skulle fortælle, at vedkommende ikke er her længere.

Det er voldsomt flere gange om dagen at få en besked om, at en, man holder af, er død.

Det er meget individuelt både hvordan og hvornår, man 'giver slip'. Ofte ændrer kærligheden karakter, så man føler stor omsorg for sin partner, men man mangler samtidig andre aspekter i kærlighedsforholdet, for eksempel en sparringspartner eller seksualpartner. 

Mange finder en god balance og bevarer omsorgskærligheden for den sygdomsramte og er der stadig for dem, samtidig med at de også finder en anden at dele tanker og oplevelser med.

Vi oplever i pårørendes henvendelser til Alzheimerforeningen, at der generelt mangler personale på plejehjemmene.

Personalet er pressede, og ofte er det vikarer og ufaglært personale, som passer meget syge demensramte på mange plejehjem.

Fagligheden, som måske er til stede i den enkelte kommune, når ikke altid ned i den direkte pleje af beboerne.
Når et plejepersonale bliver presset og mangler ledelse, som kan vise vej til en omsorgsfuld pleje, kan der opstå forråelse, som igen kan føre til omsorgssvigt.

Derfor er det vigtigt at sørge for trivsel, faglighed og stolthed i faget, og her spiller ledelsen en vigtig rolle.

Det er et område, der skiller vandene, og vi støtter os blandt andet op ad Etisk Råd og lytter til mennesker med demens. 

Etisk Råd anbefaler ikke aktiv dødshjælp i det hele taget. Det kan være ekstra problematisk, hvis en person med demens i en tidlig fase har ønsket aktiv dødshjælp, men senere i demensforløbet giver udtryk for, at vedkommende er glad for livet og nyder de nære ting. 
Foreningen arbejder derfor ikke for at få indført aktiv dødshjælp, men lytter selvfølgelig til debatten.

8 kommentarer
Vis kommentarer