Annonce:
Annonce:

Den 58-årige forfatter Pia Juul er død

Den kendte danske forfatter Pia Juul døde onsdag efter kort tids sygdom

Forfatter Pia Lisa Beth Juul. Foto: Niels Hougaard
Forfatter Pia Lisa Beth Juul. Foto: Niels Hougaard
Annonce:
Følg Samfund

Den 58-årige forfatter Pia Juul døde onsdag efter kort tids sygdom. Det oplyser Asger Schnacks Forlag i en pressemeddelelse.

- Det er et smerteligt tab for familie og venner, og det er et stort tab for dansk litteratur, som hermed har mistet en af sine mest betydningsfulde forfattere, lyder det i pressemeddelelsen fra Asger Schnacks Forlag.

Pia Juul debuterede i 1985 med digtsamlingen 'Levende og lukket'. Sidenhen har hun udgivet flere romaner og digtsamlinger.

I 2000 fik hun Det Danske Akademis Beatriceprisen, der hvert år tildeles en skønlitterær forfatter inden for lyrik eller prosa, hvis 'allerede udgivne bøger har en kvalitet, som der er grund til at påskønne, og om hvem der er grund til at tro, at han eller hun vil udvikle sig yderligere'.

I 2005 blev hun medlem af Det Danske Akademi.

Samme år fortalte hun til Politiken, hvordan hun endte som forfatter i stedet for at studere på seminariet.

- Da var det nok min mand, som tvang mig til at vælge. Hvorfor skal du på seminariet, spurgte han. Ville du ikke gerne være forfatter? Skulle du så ikke tage og blive det?

- Det gjorde jeg så. Jeg ved ikke, om jeg alligevel ville være blevet forfatter, hvis jeg var begyndt på seminariet. Men jeg tvivler. For så havde jeg måske skubbet det med at skrive foran mig. Der er mange, det sker for, sagde hun dengang.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: