Den er go' nok: Masser af sol i dag

Og vinden løjer af - så det skulle blive muligt at grille i aften, lover DMI

Solen titter frem og vinden løjer af - mon de sejeste er klar på en dukkert? (Foto: Ernst van Norde)

Tro det eller ej: Men det bliver ikke regnvejr i dag!

Tværtimod lover meteorologerne hos DMI masser af solskin over hele landet.

Solen er den gule, runde kugle, som hænger oppe i himlen og spreder lys og varme - hvis du helt skulle have glemt det i dette forår.

- Hele landet får sol og temperaturen kommer op på 12-17 grader. Det bliver dog en anelse køligere i det nordvestlige Jylland og ved kysterne, siger vagthavende hos DMI, Trine Pedersen, til Ekstra Bladet.

Find grillen frem
Vinden bliver let til frisk - men i aften løjer vinden lidt af. Der kan også komme lidt skyer drivende i eftermiddag. Men ikke noget tungt skydække.

- Det holder også tørt i aften og det skulle være muligt med en hyggelig grill-aften uden regn. Måske en anelse køligt, men så kan man jo altid rykke lidt tættere på grillen, lyder det fra en morgenfrisk Trine Pedersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere