Den er helt gal i Nordkorea

Ifølge den japanske forsvarsminister, Tara Kono, er den helt gal i Nordkorea. Hans teori er, at coronavirussen er brudt ud i landet, Kim Jong-un har dårligt helbred, og høsten har været dårlig

Søsteren Kim Yo-jong har haft en mere fremtrædende rolle de sidste par måneder, mens Kim Jong-un kun få gange har vist sig offentligt. Foto: Ritzau Scanpix
Søsteren Kim Yo-jong har haft en mere fremtrædende rolle de sidste par måneder, mens Kim Jong-un kun få gange har vist sig offentligt. Foto: Ritzau Scanpix

En grim cocktail med tre knap så velsmagende ingredienser skaber store problemer i Nordkorea.

Sådan lyder meldingen fra Japans forsvarsminister, Taro Kono. Det skriver mediet NK News, der udelukkende skriver nyheder om Nordkorea.

I forbindelse med et pressemøde efter et møde i Japanese Foreign Correspondents Club fortalte Taro Kono, at de ligesom USA og resten af verden havde lagt mærke til Nordkoreas mærkværdige ageren de sidste par måneder.

Og her peger pilen på tre ting, siger Kono.

- For det første har vi en mistanke om, at covid-19 har spredt sig i Nordkorea, og Kim Jong-un forsøger at undgå at blive smittet. Det betyder, at han sjældent viser sig i offentligheden. Dernæst har vi en mistanke om hans helbred.

- Og for det tredje så var høsten i Nordkorea ikke ret god sidste år. Meget dårlig, faktisk. Økonomien i Nordkorea har det ikke godt, siger Taro Kono på pressemødet.

Han ønskede dog ikke at gå i konkrete detaljer med, hvad han mente med Kim Jong-uns helbred

Den nordkoreanske diktator Kim Jong-un blev sidst 7. juni, og på det seneste er spændingerne mellem Nordkorea og Sydkorea eskaleret.

Konflikt på konflikt
Det hele startede med en sydkoreansk militærøvelser med USA, der bragte sindene i kog hos regimet i Pyongyang.

Det fortæller Kim Jong-uns søster Kim Yo-jong. Ifølge britiske BBC kritiserer hun i skarpe vendinger Sydkoreas præsident, Moon Jae-in.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nordkorea har valgt at sende adskillige balloner med billeder af Kim Jong-un, Kim Yo-jong og landets fader, Kim Il-sung, ind over grænsen til Sydkorea. Foto: Ritzau Scanpix
Nordkorea har valgt at sende adskillige balloner med billeder af Kim Jong-un, Kim Yo-jong og landets fader, Kim Il-sung, ind over grænsen til Sydkorea. Foto: Ritzau Scanpix

Den magtfulde søster til Nordkoreas leder truer Sydkorea i stadig skarpere vendinger efter lang tids stilstand i forhandlingerne med USA. Her ses bror og søster - Kim Jong-un og Kim Yo-jong. (Arkivfoto) Politik - 17. jun. 2020 - kl. 08:01 Derfor sprænger Nordkorea kontor i luften

- Allerede før blækket var tørt fra den underskrevne aftale mellem nord og syd, accepterede han et sydkoreansk-amerikanske samarbejde under tvang fra sin herre (USA, red.).

Det fik efterfølgende Nordkorea til at afbryde kommunikationslinjer mellem de to lande, ligesom de valgte at sprænge et forbindelseskontor i luften i grænsebyen Kaesong tirsdag, sidste uge.

Desuden har Nordkorea igen valgt at sætte propagandahøjttalere op ved grænsen, der dog endnu ikke har spillet noget endnu. Det skete som modsvar på, at afhoppere, der nu bor i Sydkorea, har valgt at sende 50.000 flyers ind i Nordkorea, hvor de kritiserer regimet. Det har fået Kim Jong-un og co. til at svare igen ved at sende balloner den anden vej.

Samtidig oplyste den nordkoreanske hær, at Nordkorea er ved at gennemgå en plan for at 'genindsætte hæren i de zoner, der er blevet demilitariseret som følge af aftalen mellem nord og syd'.

I 2018 underskrev de to landes ledere ellers en erklæring, hvori de lovede at arbejde på at gøre den koreanske halvø atomvåbenfri og indstille alle 'fjendtlige handlinger'.

Hvordan vil verden se ud uden Nordkoreas nuværende leder Kim Jong-un? Foto: Reuters Verden Flere afløsere: Sådan kan verden se ud uden eneherskeren

204 kommentarer
Vis kommentarer