Den Forbudte By lukker ned

Turistattraktionen lukker ned som en direkte konsekvens af coronavirusset, som florerer i Kina

Derfor er virusset så farligt. Video / redigering: Ritzau Scanpix / Morten Parsner

Flere byer i Kina er blevet lukket ned for al udgående og offentlig trafik som følge af coronavirusset, nCoV. Nu er turen kommet til turistattraktionen Den Forbudte By i Kina, som lukker ned senere på ugen.

Det skriver AFP.

Den Forbudte By lukker ned fra på lørdag på ubestemt tid, da man frygter, at coronavirusset vil sprede sig yderligere, skriver AFP. Samtidig er flere arrangementer blevet aflyst.

Allerede nu er mange blevet smittet med virusset, og seneste nye er, at over 600 personer har fået konstateret virusset.

Samtidig har coronavirusset spredt sig til flere lande. Således er USA, Australien, Japan, Thailand, Singapore, Sydkorea og senest Vietnem blevet ramt af virusset.

I forvejen er de kinesiske byer Wuhan, Huanggang og Ezhou blevet lukket ned. Flere millioner indbyggere i de kinesiske byer er samtidig blevet opfordret til at blive i byerne af myndighederne.

Turistattraktionen ligger i Beijing og har en historie, der går helt tilbage til 1400-tallet. Stedet er samtidig kendt for at være et gammelt kejserpalads.

Senere er Den Forbudte By blevet vældig populær blandt turister.

77 kommentarer
Vis kommentarer