Den kolde morgen er ikke unormal

Onsdag har været en særdeles kold morgen, men meteorolog Lars Henriksen mener ikke, at det er unormalt

Det har været en meget kold morgen onsdag, hvor den laveste temperatur har været 1,7 minusgrader.

Det sker ofte, at folk bliver overraskede over den pludselige kulde i oktober, men temperaturen er altså ikke unormal.

Det forklarer vagthavende meteorolog i DMI Lars Henriksen.

- Der er slet ikke noget unormalt i det. Vi er et stykke inde i oktober, og det er nu, vi begynder at se nattefrost, siger han.

Ikke så meget vind
Den kolde morgen skyldes, at der har ligget en masse tør og kold luft over Danmark.

Den luft er blevet liggende, da der ikke har været synderligt meget vind til at flytte luften.

- Man kan se, at det har været lunere langs kysterne, men inde midt i landet er luften blevet liggende. Derfor har det været ekstra koldt i det midtjyske, forklarer Lars Henriksen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her kan man se, at vinden ved kysterne har flyttet den kolde luft. Foto: DMI
Her kan man se, at vinden ved kysterne har flyttet den kolde luft. Foto: DMI
 

Han fortæller også, at vi godt kan begynde at vænne os til kulden, da det - ikke overraskende - kun bliver koldere fra nu.

Ikke i nærheden af rekorden
De 1,7 minusgrader er dog ikke i nærheden af, hvor koldt det kan være i oktober, men vi skal alligevel en hel del år tilbage for at finde rekorden.

I 1880 blev der nemlig målt 11,9 minusgrader i oktober.

- Den rekord får forhåbentlig lov at blive så langt tilbage, siger Lars Henriksen smågrinende.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I vinter blev det så koldt, at søerne i København frøs til: