Den mystiske valuta: Det hele startede som et angreb på bankerne

Kryptovaluta er nu en fast del vores verden, men hvordan startede det hele? Her er fortællingen op valutaen, der blev lanceret som en modreaktion på bankernes håndtering af finanskrisen

Den mystiske valuta: Det hele startede som et angreb på bankerne

Explainer: Her er fidussen ved kryptovaluta.

Selvom kryptovaluta er et relativt nyt fænomen, så har det de elektroniske valutaer tiltrukket sig utrolig meget opmærksomhed gennem de seneste år.

Specielt den populære Bitcoin, som blev skabt som en modreaktion på Central- og Nationalbankernes måde at håndtere finanskrisen.

- Det hele startede som aktivisme. Man byggede et system og en valuta, der var ude for myndighedernes rækkevidde, fortæller Jan Damsgaard, der er professor ved Institut for Digitalisering ved CBS.

- Man synes, at staten for ofte handlede mod de enkelte borgeres interesser. Derfor ville de gerne have et system, som det offentlige eller bankerne ikke kunne røre ved – altså en valuta udenfor rækkevidde.

Den første kryptovaluta
Selvom der var nogle få spæde forsøg på at skabe en kryptovaluta, så var det Bitcoin, der som den første kryptovaluta, vandt popularitet, da den blev lanceret i januar 2009.

- Bitcoin blev lanceret som en reaktion på finanskrisen, fordi man synes bankerne havde handlet uhensigtsmæssigt. Så skabte man den her valuta, som bankerne ikke kunne røre ved, siger Jan Damsgaard.

Jan Damsgaard fortæller, at man ikke ved, hvem der står bag den populære kryptovaluta. Kun at det er Satoshi Nakamoto, som kan være et pseudonym for en eller flere personer.

I alt findes der 21 millioner Bitcoins, hvoraf omkring 18 millioner af den er blevet udstedt, og det begrænsede antal er også med til at gøre valutaen populær.

- På den måde så minder Bitcoin en del om guld. Der er kun det, der er. Det er en knap ressource, siger Jan Damsgaard.

Hvad er en blockchain?

Kryptovaluta bygger på det, der kaldes blockchain.

- Groft forenklet svarer det til, at jeg har en 100-kroneseddel, hvor der står et serienummer på. Jeg, Jan, giver den så videre til en der hedder Torben, og så vil man skrive det op i den her blok, at 100-kronesedlen tidligere har tilhørt Jan, men den nu tilhører Torben. Når Torben så giver den videre til Preben, bliver der tilføjet endnu en blok.

- Ved hjælp af blockchain har nu mulighed for at spore, hvor pengene tidligere har været, siger Jan Damsgaard.

Han fortæller, at blockchain-systemet gør, at alle ved hvor pengene er og tidligere har været.

- Dermed bliver hvidvask, skatteunddragelse, momsunddragelse og de andre ting, er faktisk meget svært i sådan et system.

- Det svarer til et stort, følsomt bogholderi med vigtige oplysninger, hvor der står hvem der ejer hvad. Det er noget, man skal beskytte. Man har gjort det rigtig smart ved blockchain ved at distribuere det.

- Det vil sige, at man har rigtig mange, der har den samme viden, om hvem der ejer hvad. Hvis det lykkedes at korrumpere eller få lavet om i én af de her kopier, så vil flertallet alligevel stadig have den egentlige sandhed bevaret.

- Der er mange tusinde computere, der står rundt omkring, der alle sammen har den samme blok. Det har endda lagt en kopi ud på en satellit i rummet, så selvom jorden eksploderer, så ville det stadig være bevaret, hvem der ejer hvad.

Alle kan lave en kryptovaluta
Over de seneste år har andre kryptovalutaer vundet frem, og ifølge Jan Damsgaard er det ikke til at sige, hvor mange forskellige kryptovalutaer, der findes.

- Det er meget let at lave en kryptovaluta. Det kunne vi to gøre i løbet af en eftermiddag, men det er ikke sikkert, at der er nogen, der synes det er særlig fedt at investere i den.

Han fortæller, at man skal specialiserer sin kryptovaluta, så kan den kan noget specielt.

- Den næststørste kryptovaluta hedder Ethereum. Den er særlig, fordi man kan programmere den. Man kan bygge en kontrakt ind i den. Derfor er den blevet populær.

- Man kan ligge en kode eller kontrakt ind i betalingen, så den først kommer til udbetaling i det øjeblik, hvor kontrakten er opfyldt, fortæller Jan Damsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er nemt at lave en ny kryptovaluta. Det er bare ikke sikker, at den bliver noget værd. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Det er nemt at lave en ny kryptovaluta. Det er bare ikke sikker, at den bliver noget værd. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
 

Bitcoin med børnesygdomme
Ifølge Jan Damsgaard er Bitcoin blevet så populær, som den er, fordi det var den første kryptovaluta, der brød i gennem.

- Bitcoin har en række børnesygdomme, som gør, at den ikke er særlig attraktiv på den lange bane. Det er blandt andet det her med, at man ikke kan programmere den, og så at den bruger utrolig meget strøm.

Der mangler at blive udstedt tre millioner Bitcoins. De betyder, at de resterende skal 'mines', og det er det, der bruger så meget strøm.

- Man har en konkurrence om, hvem der først kan gætte den kryptografiske tværsum af en blockchain. Der er tusindvis af computere, der hele tiden står og gætter på tværsummen, og det er dem, der bruger al strømmen, siger han.

Hvis man gætter den kryptografiske tværsum får man seks Bitcoins. Det bliver halveret hvert tredje år indtil samtlige Bitcoins er udstedt, fortæller Jan Damsgaard.

- Det er kun én, der vinder seks bitcoins. Alle andre, der deltager, er spildt arbejde. Hvad værre er, at når der er flere computere med tilpasser algoritmen sig, så det bliver svære at gætte tværsummen.

- En anden måde at gøre det på er, at man deponerer et beløb i kryptovaluta, og så er man med i et lotteri om at få lov til at udregne tværsummen. Så er der kun en, der skal bruge energi på det, siger Jan Damsgaard.

Hvis du er interesseret i at investere i kryptovaluta, kan du her læse, hvad du skal være opmærksom på (+).