Den norske hotel- og restaurationsbranche går i strejke

Søndag morgen klokken otte går næsten 3500 norske fagforbundsmedlemmer i strejke over lave lønninger

Hvis du søndag er i Norge og bor på hotel, kan du blive nødsaget til at tjekke ud af hotellet.

Medarbejderne i flere store hoteller og kantiner går nemlig i strejke. De er utilfreds over deres lønninger.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det betyder, at næsten 3500 medlemmer fra det norske fagforbund Fellesforbundet fra søndag morgen klokken otte går i strejke.

- Efter at vi har mæglet i elleve timer for at finde en løsning, må vi bare konstatere, at arbejdsgiverne også har afvist vores krav om højere løn for vores lavest betalte medlemmer, siger Fellesforbundets leder, Jørn Eggum, til NTB.

Men ifølge den norske arbejdsgiverorganisation Næringslivets Hovedorganisasjon, NHO Reiseliv, er det uforståeligt, at medlemmerne går i strejke.

- Der må være nogen, som ikke har forstået, hvilken økonomisk situation Norge er i, siger Jostein Hansen i NHO Reiseliv til NTB.

- Fellesforbundets krav sprænger rammen. Vi havde ikke mulighed for at acceptere sådanne krav, siger Jostein Hansen.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere