Den sociale brevkasse: Hvornår får jeg mine børn hjem

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Den kan være et langt, sejt forløb at få sine tvangsfjernede børn hjem igen. En læser beder Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber, om hjælp, da hun frygter, kommunen løber om hjørner med hende. Modelfoto: Shutterstock.dk
Den kan være et langt, sejt forløb at få sine tvangsfjernede børn hjem igen. En læser beder Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber, om hjælp, da hun frygter, kommunen løber om hjørner med hende. Modelfoto: Shutterstock.dk

Hej Puk

For cirka tre måneder siden fik jeg en afgørelse fra kommunen, hvor der står, at kommunen har truffet afgørelse om, at mine anbragte børn skal hjemgives. Er du klar over, hvor lykkelig jeg og mine børn blev, da vi fik beskeden?

Men siden vi fik afgørelsen, har vi intet hørt fra kommunen. De bliver ved med at sige, at de lige skal have opdateret handleplanen, før de kan fastsætte en hjemgivelsesplan, og at der muligvis skal udarbejdes en ny forældreevne-undersøgelse i perioden, hvor børnene skal hjem.

Samtidig bliver de ved med at afslå at give mig og børnene mere samvær. Vi har næsten intet samvær i forvejen. Vi ser kun hinanden en gang hver 14. dag i fire timer. Jeg har klaget over det flere gange, men det fastholder kommunen.

Det skal lige siges, at mine børn er tvangsfjernet mod både min og børnenes vilje. Børnene har hele tiden oplyst kommunen om, at de ville hjem. Men det er, som om de hverken lytter til mig som mor eller til mine børn.

Lige nu er jeg alvorligt bange for, at det med hjemgivelsen bare er noget, de har sagt – at de slet ikke mener det alvorligt. Hvordan finder jeg ud af, om kommunen i virkeligheden bare holder os hen?

Det virker meget useriøst, og jeg er konstant bekymret. Jeg stoler ikke på kommunens folk efter alt det, børnene og jeg har været igennem.

Håber, du kan hjælpe med et svar.

Med venlig hilsen Katja L.B.

 

Kære Katja
Jeg kan godt forstå, du er nervøs. Det virker, som om kommunen ikke helt holder det, de lover i forhold til, at børnene skal hjemgives.

Det, at der er truffet en afgørelse om hjemgivelse, må jo betragtes, som at kommunen har besluttet, at børnene skal hjem og bo igen. Men derfra og til, at de kommer det, kan der godt være en lang vej.

Jeg ønsker ikke at gøre dig mere bekymret, men vil blot forberede dig på, at du skal kæmpe for det – trods afgørelsen. Jeg har før oplevet, at en kommune har hjemgivet børn, men så har – som i din sag – krævet, at der først skulle udarbejdes en ny forældreevne-undersøgelse eller anden form for indsats.

Når en kommune træffer afgørelse om hjemgivelse, SKAL der forligge en hjemgivelsesplan og -periode, og den må maksimalt strække sig over seks måneder. Så kommunen har lidt travlt, hvis de kun har tre måneder tilbage.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup

Du skal kræve at få et møde med kommunen, hvor du kræver at se en hjemgivelsesplan. Normalt sætter man samværet op, når børn skal hjemgives – eventuelt med støtte undervejs. Så det skal du bede om sker.

Dernæst skal du med det samme finde en psykolog, der kan udarbejde den nye forældreevne-undersøgelse. Du har ret til selv at pege på en, du er ikke tvunget til at tage den, kommunen anviser.

Samtidig skal samværet sættes op, og dertil kan der iværksættes støtte undervejs. Dine børn skal inden for de næste par måneder stille og roligt ’udsluses’ fra plejefamilie eller institution og begynde at overnatte hos dig. Der kan tilknyttes en familiekonsulent undervejs, der dokumenterer og støtter i hjemgivelsesprocessen.

Hvis du har en advokat eller en paragraf 54-støtteperson, må de hjælpe dig med at få hul igennem til kommunen. Jeg klar over, at det kan være rigtig svært!

Du skal huske altid at henvende dig SKRIFTLIGT til kommunen og stille dine krav skriftligt. Det bedste vil være, hvis du kan få advokaten til det. Kommunen SKAL besvare dine henvendelser skriftligt, så du får noget dokumentation, der kan fremme sagen – og hvis de i virkeligheden IKKE har tænkt sig at hjemgive børnene, er det vigtigt, at du har alt dokumenteret til senere brug.

Endelig skal du IKKE gå alene til møder i fremtiden, ligesom du fremover skal kræve SKRIFTLIGT REFERAT efter hvert møde.

Jeg håber det bedste for jer.

Med venlig hilsen Puk

Noter

Tvangsfjernelse er den mest indgribende foranstaltning over for forældrene og barnet/den unge. Kommunen skal have forsøgt med mindre indgribende foranstaltninger, for eksempel støtte, behandling, kurser med videre, inden de vælger at tvangsfjerne. Dette kaldes proportionalitets-princippet.

Når et barn har været anbragt uden for hjemmet, men igen skal hjem, skal det ikke ske fra den ene dag til den anden. Af hensyn til barnet skal der være en overgangsperiode, hvor barnet kan vænne sig til at skulle tilbage til hjemmet, og hvor hjemgivelsen kan blive tilrettelagt.

Den periode kaldes en hjemgivelsesperiode og kan vare op til seks måneder. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter hjemgivelsesperioden. Det står i servicelovens paragraf 68.

Formålet med en hjemgivelsesperiode er også, at ’kommunalbestyrelsen får mulighed for at overveje, om en hjemgivelsesperiode skal benyttes til at vurdere, om sagen skal forelægges Børn- og ungeudvalget med henblik på afgørelse om tvangsmæssig anbringelse’.

Kilde: Ankestyrelsen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere