Hej Puk
For cirka fem år siden havde jeg to selvmordsforsøg. Jeg blev sygemeldt efter anden gang. Jeg havde da arbejdet som køkkenchef og altid været i arbejde.
Efter de to år ophørte mine sygedagpenge. I de to år, jeg var sygemeldt, blev jeg ikke tilbudt hjælp nogen steder. Jeg blev ikke raskmeldt, så min daværende sagsbehandler sagde, at jeg ikke skulle sende jobansøgninger.
Så jeg blev parkeret og glemt ... der gik cirka et år. Så fik min mor nok og kontaktede kommunen.
Her fik jeg en mentor, og hun er faktisk den eneste gode oplevelse, jeg har haft med systemet. Efter første møde spurgte hun, om jeg nogen sinde var blevet testet for adhd? Det viste sig så, at jeg led af både det og ocd, ligesom jeg havde udviklet spiseforstyrrelser.
Desværre gik min mentor på barsel.
Det er nu tre år siden. I den tid har jeg haft seks sagsbehandlere, to mentorer og en hjemmevejleder. Det eneste konkrete, jeg ved, er, at de alle er enige om, at jeg ikke har nogen fremtid på arbejdsmarkedet – ingen! Det samme skrev min læge til kommunen for et år siden.
I dag er jeg tvunget til at bo hos mine forældre, da jeg ikke har råd til mad, når jeg har købt medicin. Det har ødelagt forholdet til mine forældre – jeg kan ikke klare at være der! Men det er jeg nødt til, da det er dem, der udleverer medicin til mig en gang om dagen. Det er sker efter en aftale, der er lavet med min psykiater hen over hovedet på mig.
Jeg føler mig umyndiggjort som 35-årig!
Jeg har skrevet til kommunen, og de har tilbudt mig et ressourceforløb. Jeg ved ikke, om det er o.k.? Jeg føler mig ikke sikker.
Håber, du kan give råd eller kender nogen, jeg kan henvende mig til for at få hjælp.
De bedste hilsener M.E.
Kære M.E.
Det lyder, som om du har været rigtig uheldig, at din sag ikke blev fulgt op, lige da du blev sygemeldt.
Det er ikke i orden, at dine forældre udleverer din medicin – tilsyneladende hen over hovedet på dig i samarbejde med din psykiater. Så længe du ikke er umyndiggjort, har du krav på selv at bestemme, hvem der skal ordinere din medicin.
Jeg tror, det er en god idé, at kommunen indstiller dig til et ressourceforløb. Her vil du få mulighed for – i dit eget tempo – at få afklaret og eventuelt udviklet din arbejdsevne. I et ressourceforløb vil du kunne få en tværfaglig indsats – og få tilknyttet en mentor.
Du må søge kommunen om at komme på deres akutte boligliste, så du ikke skal bo hos dine forældre. Hvis du får din egen bolig og bliver tildelt et ressourceforløb, vil du få en bedre økonomi.
Husk, at kommunen har pligt til at rådgive og vejlede dig. Det betyder, at du kan bestille en samtale, hvor de har SKAL fortælle om dine muligheder, for eksempel for at blive indstillet til en bolig.
Derudover vil jeg råde dig til at tage kontakt til Landsforeningen for psykisk sundhed – Sind. De kan hjælpe dig i forhold til dine rettigheder omkring din behandling i psykiatrien eller hos en psykiater.
Det, at du selv kontakter mig og kommunen, viser, at du kan og vil videre. Så bliv ved med at kæmp – du er på vej.
Ønsker dig det bedste.
De bedste hilsner fra Puk
