Den sociale brevkasse: Journalist gik bag min ryg

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Pressen har svært ved at løfte sager om folk, der er kommet i klemme i systemet, men Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber, mener, at det er vores pligt – hvem skulle ellers tale de svagestes sag, spørger hun. Modelfoto: Shutterstock.com
Pressen har svært ved at løfte sager om folk, der er kommet i klemme i systemet, men Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber, mener, at det er vores pligt – hvem skulle ellers tale de svagestes sag, spørger hun. Modelfoto: Shutterstock.com

Hej Puk

Jeg har haft en lidt underlig oplevelse med en journalist.

Jeg er hjemløs kontanthjælpsmodtager. Sidste år blev jeg sanktioneret af kommunen og fik standset min ydelse i fire måneder, indtil Ankestyrelsen omgjorde kommunes afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse indeholdt blandt andet kritik af kommunen for ikke at have lovhjemmel til disse handlinger.

Jeg skrev til en journalist for at høre, om han havde interesse i min historie. Han svarede, at jeg gerne måtte sende en beskrivelse af forløbet samt afgørelsen fra Ankestyrelsen. Jeg hørte ikke fra ham de følgende ni dage, men han skrev en række positive artikler om kommunen og den pågældende rådmand.

Da jeg rykker for et svar, skriver han følgende til mig:

’Hej Morten

Sager som din kræver tid, hvis den skal behandles ordentligt. Og jeg har ikke den tid lige nu, desværre, men måske i næste uge. Jeg har spurgt til din sag, da jeg talte med rådmand og koncerndirektør i mandags, og det plejer nogle gange at have en effekt, forstået på den måde at de ser på sagen på en anden måde. Jeg fik det svar, at de lige ville prøve at se på, hvad der var sket, men det er ingen garanti.

Jeg kan selvfølgelig ikke forhindre dig i at gå til andre medier, hvis du vil – så gør jeg ikke mere ved historien. Men jeg håber da at kunne finde tid til at se på den i næste uge. Hvis ombudsmanden har valgt at åbne en sag, er der jo også en aktuel, konkret anledning til at skrive om sagen. Desværre er jeg også underlagt krav fra mine chefer om forskellige andre ting, der skal produceres, så der er ingen garantier.’

Er det normalt, at en journalist spørger til min sag uden at have mødt eller talt med mig? Bør jeg henvende mig til et andet medie og spørge, om de er interesseret i min historie?

Venlig hilsen

Morten

 

Kære Morten
Jeg kan godt forstå, du synes, det virker påfaldende, at der lige efter din henvendelse, kommer en masse positive artikler om kommunen og rådmand. Samtidig vil jeg sige, at det desværre er helt normalt, at journalister ikke altid møder deres kilder – det er et skråplan.

Men jeg tror desværre, det bunder i, at der er færre og færre til at skrive de historier, der kræves for at følge med i nyhedsstrømmen på internettet.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
 

Men det er bestemt ikke alle journalister, der arbejder på den måde.

Jeg ved, at rigtig mange medier dagligt modtager sager, der omhandler svigt inden for det offentlige – og at de derfor prioriterer benhårdt. Og, som journalisten også selv skriver, kræver artikler om enkeltsager meget research, da alle parter skal høres – og det er så åbenbart den tid, han ikke har.

Det er ærgerligt, da din sag ellers lyder yderst relevant – den dokumenterer jo med Ankestyrelsens afgørelse, at kommunen har frataget dig dit levegrundlag i fire måneder.

I min verden er det pressens ansvar at dække de historier, hvor samfundets allersvageste bliver behandlet uretfærdigt!

Her må vi blive ved med at minde alle journalister om, at de har et ansvar – nemlig også at være de socialt udsattes talerør.

Jeg synes godt, du kan tage kontakt til andre medier, herunder lokale, der kan tage din sag op.

Med venlig hilsen Puk

Noter

I 2014 ændrede Folketinget sanktionsreglerne. Blandt andet blev der indført skærpede sanktioner mod jobparate og uddannelsesparate ledige, som gentagne gange har forbrudt sig mod rådighedsforpligtelserne. For eksempel blev det muligt helt at fratage retten til deres ydelse i tre måneder.

En analyse fra Beskæftigelsesministeriet konkluderede i 2016, at effekten af at få en sanktion, som reducerer kontanthjælpen, er, at ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer hurtigere i job. Sanktionen har ingen signifikant effekt på den efterfølgende adgang til beskæftigelse.

Når kommunen vurderer, om en borger er udeblevet fra tilbuddet uden rimelig grund, skal kommunen også vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis sanktionen ikke vil fremme borgerens rådighed, skal borgeren ikke have en sanktion.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere