Den sociale brevkasse: Kan jeg få at vide, hvem der har underrettet kommunen?

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Vi skal passe på med at blive berøringsangste og blot angive hinanden. I stedet skal vi banke på hos naboen og sige: ’Hej, dine unger skriger meget, kan jeg hjælpe med noget. Måske du har brug for en hånd?’, opfordrer Ekstra Bladets socialrådgiver Puk Sabber. Foto: Shutterstock.com
Vi skal passe på med at blive berøringsangste og blot angive hinanden. I stedet skal vi banke på hos naboen og sige: ’Hej, dine unger skriger meget, kan jeg hjælpe med noget. Måske du har brug for en hånd?’, opfordrer Ekstra Bladets socialrådgiver Puk Sabber. Foto: Shutterstock.com

Hej Puk

Jeg er nu for anden gang blevet indkaldt til samtale på kommunen, da nogen har lavet en anonym underretning på mig som mor.

Jeg er alene med to børn på tre og fem år. Jeg bor i byen i en gammel ejendom med dårlig lydisolering til naboer – man kan høre nærmest alt.

Når jeg skal putte mine børn, har de i perioder været meget urolige og har grædt højlydt i op til et par timer. Problemet er, at den ene tricker den anden, og så starter det hele ligesom forfra. Jeg har aldrig slået mine børn, råbt eller skreget ad dem. Men jeg har selvfølgelig været nødt til at sætte grænser, og det kan måske lyde voldsomt, når de samtidig græder og er overtrætte ved sengetid.

Og det er også det, underretningen handler om, at ’man’ har opfattet det meget voldsomt i over en længere periode, og at ’man’ har været bekymret over, hvad der forgår i hjemmet.

Den første underretning, hvor jeg også blev kaldt til samtale, var en meget ubehagelig oplevelse; jeg følte mig nærmest anklaget for vold mod mine børn. Jeg følte, at jeg skulle forsvare mig imod noget, jeg ikke har gjort. Dog lukkede kommunen sagen, da de ikke vurderede, at der var noget at komme efter. Men nu har de så igen fået en underretning på det samme, at ’man’ hører skrig fra vores hjem.

En ting er, at jeg føler mig anklaget for noget, som der intet hold er i – en anden ting er, at jeg føler mig overvåget, hvor jeg bor. Jeg har siden første underretning godt kunnet regne ud, at det må være en af vores naboer, der har underrettet, men jeg ved jo ikke præcis hvem
– og det gør mig skidt tilpas. Jeg kan nærmest ikke gå forbi dem uden at tænke over, at det måske er dem, der står bag underretningen.

Så mit spørgsmål er: Kan jeg på nogen som helst måde kræve, at kommunen oplyser, hvem der har underrettet, så jeg kan kontakte og tale med vedkommende?

Jeg er rystet over, at man ikke længere kan føle sig tryg i sin egen bolig uden at risikere at blive falsk anklaget, fordi ens unger græder.

Med venlig hilsen C.H.

 

Kære C.H.
Det er en ubehagelig situation, du som mor er endt i. Husk altid – uanset følelsen – at du intet har at skjule, og at de bare kan undersøge alt det, de vil. Ofte tager kommunen ikke anonyme underretninger lige så alvorligt, som de underretninger, hvor der er oplyst en identitet. Men kommunen har ALTID pligt til at undersøge.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup

I forhold til din mulighed for at få oplyst en anonym underretter, kommer det helt an på, hvordan den anonyme underretning er fortaget. Hvis underretter har gjort brug af en digital løsning via et skema på internettet og tilmed har brugt en anonym e-mailadresse, så kan du intet stille op.

I nogle anonyme anmeldelser – for eksempel telefoniske – kan underretter godt have oplyst nogle forhold, der ’afslører’ deres identitet, og da kommunen har notatpligt, vil det fremgå af sagen, hvis du søger om aktindsigt.

Men ofte oplyser sagsbehandleren/kommunen ved henvendelser, at såfremt underretter ønsker 100 procent anonymitet, så skal de ikke oplyse navn eller andet, der kan identificere dem via notatpligten. Så din eneste mulighed er at søge aktindsigt.

Ellers tag en åben snak med de nærmeste naboer om det – og fortæl dem om situationen, og hvordan du har det med det – på den måde kan du opfordre dem til at komme til dig næste gang.

Vi skal passe på med at blive berøringsangste og blot angive hinanden til systemet. I stedet skulle din nabo banke på og sige: ’Hej, dine unger skriger meget, kan jeg hjælpe jer med noget. Måske du har brug for en hånd?’.

Desværre oplever flere og flere at blive underrettet anonymt, og det er meget tabubelagt, hvorfor mange ikke fortæller, at de har oplevet det – det er skamfyldt, og mange vælger at holde det for sig selv. Jeg håber, du finder frem til underretter – og får taget en ordentlig snak med vedkommende – så du igen kan føle dig tryg, selvom dine unger græder ved sengetid.

Med venlig hilsen Puk

Noter

Alle der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, har ifølge loven pligt til at underrette kommunen. Det samme gælder, hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

24 timer har en kommune til vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for et barn eller en ung. Det skyldes, at når kommunen har modtaget en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold.

Offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv, har en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til bekymrende forhold. Fagpersonen får som udgangspunkt en orientering om, hvorvidt underretningen har ført til opfølgende undersøgelser eller foranstaltninger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere