Den sociale Brevkasse: Kommune nægter mig kontanthjælp

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til den socialebrevkasse@eb.dk

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Hej Puk

Jeg har været indsat i fængsel og blev løsladt for cirka otte måneder siden. Jeg blev løsladt til den kommune, som jeg havde boet i, inden jeg kom i fængsel.

Jeg ville gerne væk fra kommunen, da jeg ikke ville falde tilbage i det gamle miljø, der førte til, at jeg i første omgang røg ud i kriminalitet. Derfor flyttede jeg ind til en ven i en anden kommune og søgte om kontanthjælp der.

Så fik jeg besked om, at det kunne jeg ikke få. Jeg skulle søge kontanthjælp i den kommune, hvor jeg havde opholdt mig, inden jeg kom i fængsel.

Jeg kan ikke være i den gamle kommune. Både på grund af mit gamle netværk, men også, fordi de vil sende mig i aktivering. Så skal jeg møde ind hver dag, og det kan jeg ikke, da det er alt for langt væk fra den kommune, hvor jeg rent faktisk opholder mig.

Så er det, jeg spørger: Må en kommune godt nægte mig at få kontanthjælp, når jeg opholder mig i den? Det virker helt urimeligt, at man som menneske ikke selv kan vælge, hvor man vil opholde sig i landet, bare fordi man er på kontanthjælp.

På forhånd tak for dit svar.

Med venlig hilsen Rene

 

Kære Rene

Det er faktisk sådan, som du selv beskriver. Man kan kalde det en form for moderne stavnsbinding.

Har du penge, kan du flytte rundt, som du lyster. Men så længe du er på overførselsindkomst, er du bundet til din seneste opholdskommune. Jeg tror, man har lavet dette system for at undgå, at nogle kommuner bliver hårdere ramt end andre i forhold til at skulle modtage ’nye’ borgere på sociale ydelser.

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup
 

Flere kommuner stiller krav om tilknytning lige præcis som i de sager, hvor folk søger om opholdstilladelse i Danmark og skal opfylde tilknytningskravet til landet.

Det samme gør sig gældende, hvis du skal søge om en bolig i en kommune. Her er det flere steder ikke nok, at du har en folkeregisteradresse i kommunen – du skal have boet i kommunen i flere år, inden du blev hjemløs.

Der gælder det samme, hvis du skal modtage offentlige ydelser. Så på den måde kan man godt sige, at mennesker, der modtager offentlige ydelser – og er boligløse – ikke er frie som andre i forhold til frit valg af opholds- og bopælskommune.

Og det passer også, at man efter endt afsoning bliver løsladt til den kommune, hvor man var bosat med folkeregister, inden man blev indsat. Det giver i mange tilfælde ingen mening, da det ofte er i det gamle lokalsamfund, man har haft problemer med kriminalitet.

Det eneste, du kan gøre, er at skaffe dig en folkeregister-adresse i den kommune, hvor du opholder dig. Når du har det, kan kommunen ikke nægte at udbetale kontanthjælp til dig.

Du skal huske, at det kan have indflydelse på indtægter fra det offentlige, hvis din vært er på overførselsindkomst. Så det bedste er, hvis du kan få folkeregister-adresse hos en person, der er i arbejde. Værten må heller ikke være enlig forsørger, da der kan bortfalde forskellige tilskud, når der er flere personer på adressen.

Der er mange underlige regler, man først bliver klar over, når man selv havner i dem. Reglerne for ophold og bopæl i landets kommuner for folk på overførsel er i dag at sammenligene med datidens stavnsbinding.

Derfor bor der også i nogle kommuner flere socialt udsatte end i andre kommuner. F.eks. i de kommuner, hvor billige boliger er tilgængelige. Det er uholdbart i længden. Flere kommuner burde tvinges til at tage deres del af udsatte borgere, så den sociale lighed på landsbasis blev mere ensartet.

Det er aldrig en god løsning at danne ghetto-kommuner og bydele for mennesker på overførsel. Det ender altid galt.

Jeg håber, at du hurtigst muligt kan få folkeregisteradresse i den kommune, du ønsker at opholde dig i – så du slipper for at skulle tilbage til den kommune, hvor du blev indsat.

Med venlig hilsen Puk

63 kommentarer
Vis kommentarer