Hej Puk
Jeg har en sag kørende i min kommune, og jeg føler, at en del af personalet chikanerer mig. Det begyndte, da jeg søgte om førtidspension, og det er blevet meget værre.
Jeg ved, at i bekendtgørelsen i lov om social pension står der, at personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret – eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart – at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Jeg har udtalelser fra speciallæge, der skriver, at jeg er berettiget til pension, men den udtalelse underkender kommunen. Jeg har et handikap, som de heller ikke er meget for at erkende.
Er det i orden, at personalet chikanerer, og er det i orden, at de underkender udtalelser fra en speciallæge og andre læger?
Jeg har oplevet, hvordan de prøver at undgå, at jeg skal fremlægge min sag for pensionsnævnet ved ikke at sende breve – eller sende dem så sent, at jeg ikke kan nå at svare inden for fristen, der står på brevet. De bliver ved med at køre i ring over for mig; alt det, de mener, jeg skal igennem af arbejdsprøvninger og behandlinger, har jeg været igennem siden år 2000, men det vil de ikke erkende.
Er det i orden, at kommuner kassetænker så meget, at det er i strid med borgerens retssikkerhed eller menneskerettighederne? Jeg er begyndt at overveje, om man skal søge hjælp hos Amnesty International.
Med venlig hilsen R. Olsen
Kære R. Olsen
En ting er at blive behandlet dårligt. En anden ting er, at kommunen skal overholde god forvaltningsskik, når der tænkes på generel behandling af henvendelser og besvarelser i sociale sager. En tredje ting er, at de skal følge loven!
De ansatte i en forvaltning skal behandle alle borgere, der søger hjælp, ens og med respekt. De har pligt til at råd- og vejlede. Pligt vil sige, at DE SKAL oplyse dig om dine muligheder i loven. De må ikke sætte dig i en situation, hvor du ikke har nogen handlemuligheder, fordi de ikke opfylder deres lovpligtige vejledning. Dette kan du faktisk klage over.
Det kræver et stort overskud at være syg i systemet. Man skal være oppe på ’beatet’ og klage og være konstant synlig. Men desværre har de færreste overskud og giver derfor op. Mange ender, som du skriver, med at få deres retssikkerhed krænket.
Nogle efterlades enten helt uden forsørgelse eller på kontanthjælp i årevis, hvor den ene afklaring efter den anden finder sted, uden at den syge bliver flyttet væk fra kontanthjælp. Jeg kan se, det også er tilfældet i din sag.
Der er desværre ingen ’straf’ for kommunen ved ikke at følge loven. Derfor kassetænker de ofte i ydelser, da de på den måde sparer penge i forhold til, hvad der er statsrefusion på, og hvad der ikke er. I sidste ende går det ud over de syge, der kun har Ankestyrelsen tilbage, hvor der i de fleste sager er minimum otte måneders ventetid. Det gør de syge retsløse i mellemtiden.
Du har ikke opgivet din alder, men du kan bruge din ret til selv at ansøge om førtidspension jf.
§ 17 i pensionsloven, når du er 40 år og derover. Det synes jeg, du skal gøre, hvis du er over 40. På den måde får du din sag hurtigt afklaret, nu hvor kommunen åbenlyst ikke er indstillet på at hjælpe dig.
Afleverer en ansøgning, hvor der står: ’Jeg søger om førtidspension jf. § 17 i pensionsloven ...’. Sørg for, det bliver stemlpet som modtaget – og du får en kopi. Det er dit bevis på, at du har søgt om førtidspension.
Held og lykke.
Med venlig hilsen Puk
