Hej Puk

Jeg er 46 år, på kontanthjælp og derfor tilknyttet et jobcenter.

Jeg lider alvorligt af gigt og er også blevet opereret for flere diskusprolapser. Derudover lider jeg af en stofskiftesygdom. Men jobcenter siger, at jeg ikke er syg nok til, at det kan dokumenteres, at jeg ikke kan komme i arbejde igen på et senere tidspunkt.

Gigten og rygproblemerne ramte for cirka ti år siden. Sygdommen gør, at jeg er ’fredet’ af 225-timers reglen og hører under gruppen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Jeg har deltaget i flere praktikophold via jobcenteret, jeg ikke synes har givet mening i forhold til at komme tilbage i arbejde, da det mest af alt har gået ud på, at jeg skulle møde på en virksomhed, hvor jeg skulle gå på et ryghold og tale om mine smerter. Men det har jo ikke gjort mig bedre i stand til at komme tilbage i arbejde, som jeg jo gerne vil, men ikke kan især på grund af min ryg og gigt!

Det er nu et stykke tid siden, jeg har været i praktik. Derfor sagde min sagsbehandler for nogle måneder siden, at jeg skulle have en mentor, der kunne hjælpe mig med at blive udrustet til igen at komme i praktik. Jeg havde ikke noget valg, blev der sagt.

Jeg måtte altså acceptere at få denne mentor, som jeg skal mødes med mindst én gang om ugen. Problemet er, at jeg ærlig talt ikke bryder mig om hende som menneske. At jeg så er tvunget til at være sammen med hende, og at jeg slet ikke kan se meningen med møderne, gør det ikke just nemmere.

Jeg føler det faktisk som et overgreb, at jeg er tvunget til at have kontakt med et menneske, som jeg ikke selv har valgt at have i mit liv og slet ikke kan se en mening med skal være der.

Men jeg er bange for at afvise hende, da hun så skriver, at jeg ikke deltager aktivt i mit tilbud, og så kan jeg måske risikere at blive sat ned i kontanthjælp. Men jeg kan heller ikke holde til at have kontakt med hende de næste tre måneder!

Er der overhovedet mulighed for, at jeg kan undgå hende, uden at kommunen skærer i min kontanthjælp?

Med venlig hilsen K.I.

 

Kære K.I.
Mentordelen på kontanthjælpsområdet er håbløs. Der er så mange mennesker, der er tvunget ud i kontakt til et menneske, som de hverken har lyst til at møde eller overskud til at have i deres liv.

Det var jo ikke det, der var meningen, da man indførte tilbud om at få mentorstøtte.

Nu er det blevet en form for pålagt indsats, som kommunen skal give, da de ellers ikke opfylder betingelserne for at kunne modtage statsrefusion. De er nemlig forpligtede til at pålægge alle kontanthjælpsmodtagere en form for tilbud eller aktivitet.

For eksempel SKAL aktivitetsparate, der på grund af personlige forhold ikke kan deltage i de almindelige aktiv-tilbud, i stedet have en mentor i seks måneder. Så medmindre du deltager i en anden indsats, er du tvunget til at have en mentor.

Men du kan henvende dig til kommunen og oplyse, at du gerne vil have en anden mentor, som du har en bedre kemi med. Det er din ret
– og det SKAL de lytte til, da kommunen er ansvarlig for et godt samarbejde imellem dig og den mentorstøtte, som du altså er forpligtet til at modtage.

Jeg håber, at du får tildelt en anden mentor – og ikke mindst at du hurtigst muligt får afklaret din sag, så du ikke skal forblive på kontanthjælp i længere tid.

Jeg vil i den forbindelse anbefale dig at søge kommunen om at få prøvet din sag for at få bevilget et ressourceforløb.

Mange hilsner Puk