Annonce:
Annonce:

Den sociale brevkasse: Psykisk syg datter kæmper for førtidspension

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Det er indviklet for folk under 40 år at få pension. En mor beder Ekstra Bladets socialrådgiver Puk Sabber om hjælp til at finde gennem junglen af regler og forordninger, for sin psykisk syge datter på 27 år. Arkivfoto: Shutterstock.com
Det er indviklet for folk under 40 år at få pension. En mor beder Ekstra Bladets socialrådgiver Puk Sabber om hjælp til at finde gennem junglen af regler og forordninger, for sin psykisk syge datter på 27 år. Arkivfoto: Shutterstock.com
Annonce:
Følg Samfund

Hej Puk

Min datter gik allerede ned psykisk som 17-årig. Hun har været syg lige siden. Hun har diagnoserne adhd, angst, depression, borderline og evasiv angstforstyrrelse. Hun er nu 26 år og har fået medicin siden dengang.

Hun har aldrig været i job eller uddannelse, da hun ikke kan passe det, fordi hun er for syg. Hun har hjemmehjælp fra kommunen tre gange om ugen. Der er en masse, hun ikke kan klare selv.

Hvordan er mulighederne for at søge pension til hende? Hun er på kontanthjælp uden yderligere udsigter. Medicinen gør, at hun lige akkurat kan stå op om morgenen. Ingen af de yderligere behandlingstilbud har hjulpet det mindste.

Jeg skriver, fordi min datter IKKE skal igennem et ansøgnings-forløb, hvis det ender med et nej. Det klarer hun ikke.

Med venlig hilsen, en mor

 

Annonce:

Kære mor
For at gøre en lang fortælling kort ændrede man reglerne for ansøgning om førtidspension i 2013, så alle under 40 år som udgangspunkt ikke længere skulle visiteres til førtidspension. I stedet skulle folk under 40 med komplekse problemer – ud over ledighed – visiteres til ressourceforløb.

Det undrer så mig og mange andre, at man ikke visiterer flere unge over i ressourceforløb, især unge, der har været på kontanthjælp i mange år med sociale og helbredsmæssige problemer. Men det er altså primært folk over 40 år, som visiteres.

Din datter burde jo slet ikke være på kontanthjælp. Hun burde have været visiteret over i et ressourceforløb, så hun kan få afklaret sin fremtidige situation.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup

Det er ikke umuligt at få tilkendt førtidspension, når man er under 40 år. Loven giver fortsat mulighed herfor, men det er meget svært, og kommunen vil som regel først se, at man har været igennem et ressourceforløb, når man er så ung som din datter.

Jeg vil derfor råde din datter til at søge om et ressourceforløb. Det skal hun gøre skriftligt.

Annonce:

Man har ikke ret til at søge om ressourceforløb alene. Kommunen skal, hvis man søger om et ressourceforløb specifikt, tage stilling til alle de muligheder, der er for hjælp i loven. Men det bør være en formssag. Din datter kan altså godt selv ansøge kommunen om, at den tager stilling til, om hun er i målgruppen.

Når hun er kommet i et ressourceforløb, skal der arbejdes på, at hun bliver afklaret i forhold til at få tilkendt førtidspension, hvis hendes sag taler taler for det.

Der skal indhentes megen lægelig dokumentation, og din datter skal enten afprøves i en kortvarig praktik/arbejdsprøvning eller alternativt have udarbejdet en funktions-evnetest i eget hjem. Derudover skal hendes sag også forelægges klinisk funktion. Først dér vil der være nok dokumentation ifølge loven, hvis hun skal have en chance for at få tilkendt pension. Det er grotesk, men sandt.

Annonce:

Alternativt kan hun søge om førtidspension ’på det foreliggende grundlag’ jævnfør paragraf 17 i lov om social pension. Kommunen skal ved en sådan ansøgning træffe afgørelse inden for tre måneder, og kommunen SKAL pege på en anden indsats end kontanthjælp, hvis de giver et afslag på førtidspension.

På den måde vil din datter få den hurtigste afklaring, så det er ikke så tosset at gøre i nogle tilfælde.

Husk, at alle ansøgninger skal være skriftlige!

Skriv til mig igen, hvis det ikke lykkedes.

De bedste hilsener, Puk

Noter

Fra 1. januar 2013 blev pensionsloven ændret, så personer under 40 år som hovedregel ikke kan få førtidspension – medmindre de almindelige betingelser er opfyldt, samt at det enten er dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

En del af dokumentationen for folk under 40 år er, at der har været gennemført mindst ét ressourceforløb. Hvert ressourceforløb kan tidsmæssigt vare mellem et og fem år.

Det siger loven
Betingelser for at få førtidspension generelt ifølge pensionslovens paragraf 16 er: at din arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at du ikke kan forsørge dig selv uanset mulighederne for støtte – for eksempel ansættelse i fleksjob.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: