Den sociale brevkasse: Skal børneopsparingen modregnes i bistandshjælpen

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Hej Puk

Jeg har et meget simpelt spørgsmål til dig, om end det har stor betydning for vores datter. Vores datter er 20 år og modtager uddannelseshjælp fra kommunen. Hun har for tiden et arbejde på cirka 15 timer om ugen. Hun bliver derfor suppleret op fra kommunen, da hun både har færre/flere timer i nogle perioder.

Igennem mange år har vi indbetalt penge til hende på en børneopsparing, for at hun kunne have en form for sikring, når hun skulle til at etablere sig som voksen. Når hun fylder 21 år, kan hun få sin børneopsparing på 37.000 kroner udbetalt fra vores bank.

Mit spørgsmål er, om hun uden videre kan beholde disse penge – uden at kommunen modregner dem. Eller skal hun lade dem være i banken, indtil hun en gang i fremtiden bliver fastansat eller begynder på en videregående uddannelse?

Med venlig hilsen Frank

 

Hej Frank

Der ligger faktisk en principafgørelse fra Ankestyrelsen, der klart siger, at børneopsparing er at betragte som formue. Kommunen kan derfor – i henhold til lov om aktiv socialpolitik, paragraf 14, betragte børneopsparing som en reel formue. Og reglen er, at kommunen kan modregne al formue, der overstiger et beløb på 10.000 kroner, hvilket er grænsebeløbet for enlige.

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Derfor skal jeres datter altså leve af de resterende 27.000 kroner, før hun igen kan modtage uddannelseshjælp fra kommunen.

Mange gange forlanger kommunen at se udskrifter fra banken, når man ansøger om uddannelseshjælp, for at sikre at der f.eks. ikke er en børneopsparing.

I skal huske, at din datter har oplysningspligt, og at det kan være strafbart at udlade at oplyse væsentlige ændringer i sine økonomiske forhold, når man modtager offentlige ydelser.

Jeg ved, at flere har haft samme problem som jer, og de derfor fravælger at modtage offentlige ydelser i en periode, indtil de har fundet ud af at ’investere’ opsparingen på anden vis. Jeg skal dog ikke gøre mig klog på, om det er moralsk korrekt.

Tanken bag loven om formue er jo, at kontanthjælpen/uddannelseshjælpen er det absolut nederste sikkerhedsnet. Og derfor er princippet, at man først skal leve af den formue, man selv har, før fælleskassen går ind og forsørger en.

Og det er jo forståeligt – det ville være jo være stærkt demoraliserende for fællesskabet, hvis folk med formue kunne trække penge ud af systemet.

Man kan dog diskutere, om formuegrænsen på 10.000 kroner er for lav – grænsen har ikke været ændret i årevis. Derudover kunne man også sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er rimeligt at betragte som formue i lovens forstand, og om børneopsparing f.eks. burde undtages.

Jeg er klar over, at det kan virke meget nedbrydende, at man som forældre har gået et helt liv og sparet op for blot at se pengene blive brugt drypvist til forsørgelse.

Der er ikke så meget at gøre ved det – andet end at din datter fravælger offentlige ydelser og tager nogle flere arbejdstimer i en periode.

Med venlig hilsen Puk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere