Den sociale brevkasse: Velkommen til system-labyrinten

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Junglen af love og forordninger er nærmest som en uigennemskuelig labyrint – og den er sociale klienters hverdag på bunden af Velfærdsdanmark. Foto: Shutterstock.com
Junglen af love og forordninger er nærmest som en uigennemskuelig labyrint – og den er sociale klienters hverdag på bunden af Velfærdsdanmark. Foto: Shutterstock.com

Vejen gennem junglen af offentlige love og forordninger, der bestemmer, hvilken hjælp man kan modtage og hvor længe, er kringlet – der er nærmest tale om en labyrint.

Det begyndte med bistandsloven fra 1976, som i 1998 blev afløst af lov om social service og senere af lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bistandsloven skulle forenkle det sociale system. Henvendelser om bistand skulle nu kun rettes til kommunen. Også ydelsessystemet blev ændret, så den enkeltes behov og ikke trangsårsagen blev afgørende for, hvilken bistand der skulle ydes, og hjælpen skulle udmåles efter de samme retningslinjer, hvad enten behovet for hjælp skyldtes sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse eller noget helt fjerde.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
 

Kanten af loven
Men fordi det handler om mennesker og deres individuelle behov, er der lige så mange forskellige løsninger, som der er mennesker. Ikke to sager er ens. Derfor tvinges du som socialrådgiver nogle gange helt ud til kanten af loven.

Jeg har her sammenskrevet en lang række breve, jeg har fået gennem årene, til én fiktiv henvendelse. Den demonstrerer tydeligt, hvor svært det er for både borgere og rådgivere at navigere gennem junglen af love og forordninger.

Det er uigennemskueligt – og det er mine klienters hverdag på bunden af Velfærdsdanmark.

Med venlig hilsen

Puk Sabber, Ekstra Bladets socialrådgiver

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nedenstående er en fiktiv sammenskrivning af breve, Puk Sabber har fået gennem årene.


Når man løber panden mod den offentlige mur

Kære Puk

Jeg oplever, at jeg ikke får den hjælp, jeg har ret til, og at kommunen ignorerer mine henvendelser. Jeg har flere gange søgt om psykologhjælp til mine børn, der er anbragt uden for hjemmet, og til mig selv. Nu er det fjerde gang på et år, at jeg har søgt – stadig uden resultat. Hvad kan jeg gøre for at få et svar?

Med venlig hilsen

Den desperate mor

 

Kære desperate mor
Som borger har du et lovkrav på en masse indsatser, men alt for ofte oplever folk, at de ikke får den hjælp og støtte, som de altså har retmæssigt krav på.

Det er ellers derfor, vi er mange, der med glæde betaler skat – så folk i klemme, syge og socialt udsatte kan få den hjælp, de har brug for. Så de igen kan vende livet til noget positivt.

Jeg oplever desværre ofte, at det modsatte fylder i den offentlige debat, at socialt udsatte angiveligt snyder og bedrager det offentlige. Men undersøgelser viser, at socialbedrageri i virkeligheden er minimalt i forhold til de udgifter, der bliver brugt på at kontrollere borgere, som modtager offentlige ydelser!

Og der er stort set ingen retssikkerhed for de anklagede. Kontrolgrupper kan rask væk vurdere, om man er ’skyldig’ uden rettergang – men omvendt har man som borger ingen mulighed for at stævne kommunen for ’omvendt socialbedrageri’ – altså når kommunen undlader at hjælpe og bevidst omgår loven til fordel for kommunekassen.

Det er utroligt, hvor langt det offentlige kan gå for at afholde borgere fra at få den hjælp, de har krav på. Sker det modsatte – at en borger modtager blot én krone for meget – så er Fanden løs i Laksegade.

Vi har fået indrettet et offentligt system, hvor tilliden er minimal, og hvor kontrol fylder mere og mere – men hvor borgerne oplever store svigt både eksistentielt og økonomisk. Af den grund kommer mange længere og lægere ud i både fattigdom, sygdom og sociale problemer, der sætter spor langt ind i livet.

Med venlig hilsen Puk

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fire gode råd: Sådan får du svar

1. Du skal aldrig ansøge mundtligt. Kommunen kan feje det af bordet, og du har ingen dokumentation for, at du har ansøgt, hvis de ikke noterer det – og alt for ofte overholdes notatpligten ikke.

2. Når du sender en skriftlig ansøgning, skal kommunen behandle den inden for en tidsfrist. Som udgangspunkt er svarfristen to-fire uger jf. retssikkerhedsloven. Kommunen er forpligtet til at oplyse svarfrister jf. god forvaltningsskik, men ikke sjældent oplever man, at dette ikke bliver overholdt.

3. Hvis kommunen ikke svarer inden for tidsfristen, sender du endnu en skrivelse, hvor du pænt minder om, at de ikke har overholdt deres svarfrist. Og her giver du dem syv dage til at besvare din klage.

4. Såfremt de heller ikke svarer på denne, kan du som en sidste mulighed sende klagen til borgmesteren og til Folketingets ombudsmand, der er ansvarlig for, at kommuner overholder de forvaltningsretslige forskrifter – herunder frister for besvarelser af ansøgninger om hjælp, klager m.v.

Socialbedrageri

Antallet af sager om socialt bedrageri er raslet ned de seneste fem år – faktisk med godt 90 procent!

Følg det korte link her, og se detaljerne i justitsminister Søren Pape Poulsens (K) svar til Peter Skaarup (DF).

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere