Den sociale Brevkasse: Vi bliver beskyldt for børnemishandling

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Mette og Kim er dybt bekymrede,
fordi kommunen vil iværksætte
omfattende undersøgelser af familien.
Parret mistænkes for at slå deres datter. Modelfoto: Jan Sommer
Mette og Kim er dybt bekymrede, fordi kommunen vil iværksætte omfattende undersøgelser af familien. Parret mistænkes for at slå deres datter. Modelfoto: Jan Sommer

Hej Puk

Min datter Maja på seks år sidder til morgenåbning i sfo, hvor en pædagogstuderende spørger hende, om hun har sovet godt.

Maja svarer ’nej, for jeg har ondt i nakken’, og pædagogen spørger så: ’Nå, hvorfor det?’ Maja siger så: ’Fordi Kim (papfar) har slået mig lige i nakken.’

Den pædagogstuderende spørger ikke om mere, men laver straks en underretning om vold.

Vi bliver kaldt til møde på kommunen, hvor det så efter en snak går op for kommunen, at der ikke er noget i sagen. Det er nemlig ikke Kim, der har slået, men hun havde ondt, fordi Maja og hendes storebror Mads var oppe at toppes dagen før.

Der bliver efter mødet holdt en samtale med Maja, hvor to ansatte fra kommunen samt en lærer deltager, og her bliver det igen bekræftet, at det bare var noget, hun havde sagt.

Og ja, Maja er et af den slags børn, der godt kan løbe med historier.

Kommunen beslutter, at der skal laves en paragraf 50-undersøgelse. Vi har læst os frem til, at kommunen ikke under normale omstændigheder kan iværksætte en sådan undersøgelse uden forældres samtykke – er det rigtig forstået?

Der er åbenbart undtagelser, men dem går Maja ikke under.

Vi har nu holdt et netværksmøde, hvor både skole og sfo deltog, og her blev Maja rost, og de havde intet at udsætte på os.

Efter mødet ringede sagsbehandleren og fortalte, at hun gerne ville have tre-fire samtaler med Maja, hvilket vi også skal give samtykke til.

Synes du ikke, at det virker voldsomt og uden formål at holde samtaler med så lille et barn? Og skal vi nægte samtykke?

Til samtalen deltager kommunen og Maja, og så synes de, at Maja skal have sin lærer med som bisidder.

Det virker lidt absurd, da bisidder i bund og grund er ansat i samme forvaltning og derfor i min optik ikke er en valid bisidder for Maja.

Hvad skal vi gøre?

Mvh. Mette og Kim

 

Kære Mette og Kim

Det er desværre en sag som jeres, der kan åbne op for langvarige forløb i kommunen. Sager, hvor en enkelt underretning kan sætte en hel familie under pres på grund af en udtalelse eller misforståelse.

Kommunen har en ekstrem magt til at vælge, hvad de vil fortage sig i sådanne forløb. Herunder at iværksætte en paragraf 50-undersøgelse, der så omfatter hele hjemmet og eventuelt en forældre-evne-undersøgelse.

Det er positivt, at kommunen har valgt at tro på, at jeres datter fortæller livligt – og jeg forstår heller ikke, hvorfor de efterfølgende vil have alle de samtaler med hende.

Det lader til, at de fortsat har en bekymring. Jeg tænker, at de har valgt hendes lærer som bisidder, da hun sikkert har tillid til hende.

Hvis I har en anden person, som I kunne forestille jer, at hun var lige så tryg ved, så kan I foreslå denne person – som I også kan være trygge ved som forældre.

Det ville være dumt at modsætte jer et samarbejde med kommunen – altså ikke at give et samtykke til undersøgelsen. For så vil I fremstå som usamarbejdsvillige. Og er der noget, kommunerne ikke bryder sig om, så er det usamarbejdsvillige forældre.

Så selv om I kan modsætte jer, vil det virke omvendt, hvilket er paradoksalt. Jeg tænker, at i første omgang bliver I nødt til at medvirke åbent, da I ellers risikerer, at kommunen griber til yderligere foranstaltninger, der kan skade jeres familie langt mere, end tilfældet er lige nu.

Så uanset jeres mulighed for at nægte samtykke så vil jeg ikke råde jer til det.

Mvh. Puk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere